Saltede citroner ifølge Clasen - Verden ifølge Cl@sen

Gå til indhold

Hoved menu:

Saltede citroner ifølge Clasen

Opskrifter > Syltede sager ifølge Clasen


er det derfor, det hedder "det lykkelige arabien"?

Salte citroner

Art:
Garniture

Tid:
25 minutter

Til:
Mange personer

Ingredienser:

  • et stort henkogningsglas, gerne med patentlåg

  • 5 - 10 økologiske citroner, gerne med tynd skal

  • vand

  • groft salt

  • 2 - 3 stænger hel kanel

  • 20 kryddernelliker

  • 40 korianderfrø

  • 5 laurbærblade

  • Atamon

  • lidt rapsolie


Forarbejde:
Vask citronskallerne. Økologiske citroner har ikke fået sprøjtet deres skal!
Del først citronerne i 4 både; derefter deles bådene i halve på den anden led. Pil kærnerne ud.
Vask et glasset grundigt og skyl det i Atamon.
Knus korianderfrøene, men undlad at finmale dem.
Kog et par liter vand og lad det afkøle så man ikke brænder sig på det.

Fremgangsmåde:
Læg en håndfuld groft salt i bunden af sylteglasset.
Herpå lægges halvdelen af krydderierne.
Læg derefter de halve citronbåde tæt sammen.
Drys så med et par spiseskefulde salt.
Fortsæt således med alle citronerne.
Derefter ilægges resten af krydderierne, og der sluttes af med et par håndfulde salt.
Saften fra citronslagtningen hældes på glasset.
Så fyldes glasset op med vand, så alle citroner netop er dækket.
Til sidst hældes lidt (½ cm) rapsolie i glasset.
Glasset lukkes, når det er tempereret.
Citronerne skal trække i mindst 3 uger, før de bruges. Kan holde sig i op til et år uden at være i køleskab.

Servering:
Citronerne bruges med skal "und alles"
Citronerne kan for eksempel skæres i mindre stykker og kommes i krydrede retter, for eksempel fra det nordafrikanske køkken.
Man kan også bare lade et par stykker citron give smag til en sauce eller en ret kogte rodfrugter. Prøv dig frem!
Og så smager de faktisk også rigtig godt naturel i mindre bidder!

Indgået i basen i oktober  2002

TOP

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu