Hoved menu:
Neptunsalat
Art:
Let hovedmåltid eller forret
Tid:
Arbejde: 10 minutter
Til:
4 personer
Ingredienser:
½ iceberg-salathoved
½ rødt/bittert salathoved
4-5 fed hvidløg
1 røget makrel
4 skiver toast-franskbrød
1½ citron
engelsk sauce
Forarbejde:
Fjern skind, finner, hoved, hale og ben fra fisken.
Vask salaten.
Afskal hvidløgsfeddene
Skær brødskiverne i tern, så hver skive bliver til 16 tern.
Fremgangsmåde:
Rist brødterningerne på en tør, moderat varm pande. Vend dem ofte til de er sprøde og lysebrune.
Snit salaten i fine strimler.
Pres hvidløgsfeddene i en hvidløgspresser.
Bland med salaten.
Pres saften af citronerne. Denne blandes med lige så stor en mængde engelsk (worchester) sauce (den helt flydende, ikke den tykke fra HP).
Pluk fiskekødet i mundrette stykker.
Bland salat, fisk og brødcroutonner i en pæn skål.
Servering:
Serveres straks. Citron/engelsksaucedressingen hældes over efter smag lige inden salaten spises.
Makrellen kan eventuel udskiftes med det drænede indhold af en dåse tunfisk i vand. Retten bliver på denne måde mildere i smagen og en del magrere.
Indgået i basen i december 2000