Foccacia ifølge Clasen - Verden ifølge Cl@sen

Gå til indhold

Hoved menu:

Foccacia ifølge Clasen

Opskrifter > Brød ifølge Clasen


en kraftig sag

Focaccia (udtales fåkatja)

Art:
Madbrød

Tid:
Arbejde: 15 minutter, ventetid 1 time

Ingredienser:

  • 50 g gær

  • 1 + 3 teskefulde groft køkkensalt 

  • 6 dl lunkent vand

  • cirka 1 kg hvedemel (gerne Amos såkaldte ciabatta-mel)

  • ½ dl + ½ dl god olivenolie

  • gerne bagepapir


Forarbejde:
Gær og 1 teskefuld salt opløses i vandet.

Fremgangsmåde:
Tilsæt mel og ½ dl olie til dejen lige knapt kan håndteres uden at hænge i alt. Den må gerne være en lille smule "flydende". Og under ingen omstændigheder for fast!
Ælt roligt i 10 minutter. Snyd ikke med dette, men brug gerne røremaskine.
Lad dejen hæve i skålen med et stykke husholdningsfilm over i 1 time. Den vil hæve til omkring dobbelt størrelse.
Tænd ovnen på 200 grader.
Læg et stykke bagepapir på en bageplade.
Skrab roligt dejen over på pladen.
Fugt dine hænder med olie, så dejen ikke hænger i fingrene.
Tryk og træk dejen så den bliver en flade på omkring 2 cm´s tykkelse.
Lav små fordybninger i dejen med fingerspidserne.
Dejen pensles derefter med olivenolie og drysses med 3 teskefulde salt.
Bag brødet i omkring 25 minutter ved 200 grader.
Tag det ud og stil det på en rist med luft under.
Stænk med det samme brødet med ½ dl. god olivenolie. Olien vil hurtigt trænge ind i brødet og medvirke til en lækker smag.
Lad brødet køle af på en rist.

Servering:
Lad brødet køle af til stuetemperatur. Brødet skæres ud i passende stykker til at kunne spises af hånden.

Bemærkning:
Hvis saltet på overfladen er blevet for kraftigt, er det nemt at kradse af.
Brødet kan varieres ved at tilsætte stykker af soltørrede tomater (udblødte i vand), sorte oliven, kapers eller hvidløgsskiver.
Brødet er meget velegnet til at riste/grille dagen efter det er bagt.
Undlad at gemme brødet i plastposer, hvor saltet vil "smelte" i fugten fra brødet.
Kan nedfryses.
Det er ikke et godt brød til et afmagringsprojekt, men det er godt til det meste andet!

Indgået i basen i september 2004


TOP

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu