Gulerodskaramel ifølge Clasen - Verden ifølge Cl@sen

Gå til indhold

Hoved menu:

Gulerodskaramel ifølge Clasen

Opskrifter > Grønsager ifølge Clasen


det rene slik

Gulerodskaramel

Art:
Garniture til hovedret eller snack

Tid:
Arbejde: 60 minutter

Til:
4 personer

Ingredienser:

  • 10 gulerødder

  • 1 stort hvidløg

  • 1 spiseskefuld rapsolie

  • 1 citron

  • 2 spiseskefulde finthakket merian - helst frisk

  • 1 appelsin

  • 3 spiseskefulde sukker

  • 1 dl vineddike

  • ½ dl balsamicoeddike

  • salt

  • peber


Forarbejde:
Skræl gulerødderne og skær dem i store stykker.
Pil alle feddene i et stort hvidløg.
Vask og tør orangerne grundigt. Riv skallerne af citron og appelsin.
Pres saften fra citron og appelsiner.

Fremgangsmåde:
Steg gulerodsstykker og hvidløgsfed stille i olie, merian og de revne orangeskaller.
Lad grønsagerne brune, men ikke branke i omkring ½ time.
Tilsæt frugtsaft, eddike og sukker og lad det hele roligt blive brunt og karamellisere, mens gulerødder og hvidløg vendes deri.
Smag til med salt og peber.

Servering:
Serveres til kødretter eller som snack; varmt, lunt eller koldt.

Indgået i basen i november 2000

TOP

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu