Kultur, litteratur, medier ifølge Clasen - Verden ifølge Cl@sen

INDHOLD:
 
1 - Abstrakt
2  -Indledning
3 - Problemstilling
4 - Metoder
4.1 - Valg af metoder
4.2 Sangtekster og lyrik
5 Analyse
5.1 "Morskabsautomater"
5.2 "Det skæve smil"
5.3" "Fra det private til det globale
5.3.1 "Fantastiske Toyota"
5.3.2 "Kys Det Nu, Det Satans Liv"
5.3.3 "Under Din Himmel"
5.4 Popøre eller kunstner?
6 Resultater og konklusion
7 Litteraturfortegnelse
Bilag 1 Steffen Brandt - en kortfattet biografi
Bilag 2 Kronologisk oversigt over denne opgaves tekster

1 – Abstrakt
Opgaven søger at besvare følgende spørgsmål vedrørende Steffen Brandts forfatterskab:Er der gennemgående karakteristika i teksterne?

• Sker der gennem årene en tematisk udvikling i teksterne?
  

• Er det rimeligt at tale om et egentligt "forfatterskab", når teksterne er sange til popmusik?
  

Analysen omfatter disse aspekter:
Karakteristiske sproglige træk og humorens og ironiens rolle i forfatterskabet.
Desuden gennemgås tre temaers udvikling.
Slutteligt diskuteres forfatterskabets betydning set i lyset af dets popularitet.
Opgaven konkluderer, at Steffen Brandts tekster er lødige og væsentlige og alene af litterære årsager bør betragtes som fuldgyldig lyrik.

2 - Indledning
Denne opgave beskæftiger sig med Steffen Brandts (SB) dansksprogede sangtekster udgivet på rockgruppen TV2´s albums.
En samlet, kronologisk oversigt over teksterne, der danner baggrund for opgaven, findes i bilag 2; i alt 138 titler.
Denne afgrænsning udelukker andre ophavs tekster på TV2-albums, SB´s tekster på tysk og engelsk, tekster til andre kunstneres albums, TV2-singler og tv-underholdning. Albummerne Fri Som Fuglen (live, 1987), De Unge År (opsamling, 1992) og Verdens Lykkeligste Band (live, 1999) indeholder titler, som er inkluderet på de øvrige albums og indgår ikke bilag 2.
I opgaven anvendes forkortelsen: SB = Steffen Brandt.
Herudover anvendes forkortelser for TV2´s albums, som angivet i bilag 1.

3 - Problemstilling
Igennem mange år har jeg lyttet til SB´s tekster på TV2´s albums.
Uden dybere refleksioner har jeg nydt at lytte til letfængelig musik, hvis tekster rakte ud over den gængse popmusiks hjerte-smerte-trivialitet og tillod sig at kommentere mit liv og min verden med indsigt og begavelse. Jeg er på ingen måde musikkyndig, men har en klar fornemmelse af, at SB næppe er en af historiens største komponister eller sangere. På det tekstlige plan er der til gengæld klart tale om en forfatter, der ønsker at sige mig noget væsentligt. Og som ofte får det sagt på en ny og overrumplende måde; en måde, der kan udvide og perspektivere, hvad jeg tænker og føler. 
Denne opgaves projekt er en mindre umiddelbar og mere analytisk tilgang til SB´s tekster. Jeg vil forsøge at gå dybere ned i teksternes sprog, indhold og kontekst for at besvare nogle væsentlige spørgsmål:

• Er der gennemgående karakteristika i teksterne?
  

• Sker der gennem årene en tematisk udvikling i teksterne?
  

• Er det rimeligt at tale om et egentligt "forfatterskab", når teksterne er sange til popmusik?
  

4 - Metoder
4.1 - Valg af metoder:
Med udgangspunkt i de ovenstående spørgsmål vil jeg foretage tekstkritiske analyser af en række SB-tekster.
Specielt vil jeg koncentrere analyserne om gennemgående sproglige karakteristika og indkredsning af væsentlige temaer samt
diskutere den kvantitative baggrund for SB´s "forfatterskab"
Som baggrund for mit arbejde indtager SB´s tekster i sig selv en afgørende rolle. De omhandlede tekster findes på TV2´s hjemmeside 45 ordnet efter albums. Man bør være opmærksom på, at teksterne her adskiller sig fra den sungne version på flere punkter. Net-udgaven baserer sig formentlig på inner-cover- teksterne og skæmmes af en del oplagte scannings-fejl. Yderligere om forskelle mellem den trykte og den sungne tekst i afsnit 4.2.
Som et supplement hertil har jeg inddraget et udvalg af avis- og tidsskriftanmeldelser af albums samt interviews med SB. 
Som det fremgår af de talrige avisinterviews, der kommer ved hver ny- eller genudgivelse og turnéstarter, er SB ikke blot en dygtig musiker og tekstforfatter, men også glimrende til PR. Det lykkes ham desuden – uden at forfalde til billig selvpromovering – at gøre sine meninger og synspunkter gældende i den offentlige debat. Her er tale om en forfatter, der er ganske bevidst om sin rolle som offentlig person.4.2

- Sangtekster og lyrik
En af denne opgaves forudsætninger er, at en sangtekst er et stykke lyrik af principiel ligeværd med et trykt ditto. Ikke desto mindre har de to fremtrædelsesformer nogle specifikke karakteristika, som adskiller dem og som bør have nogle bemærkninger med på vejen.
I de aktuelle tilfælde må man først fremhæve nogle egentlige fejl som slå- og stavefejl samt forglemmelser i den skrevne udgave.
Det er væsentligt at fastholde, at de skrevne tekster i denne udgivelsesform er et sekundært produkt, der yderligere må tilpasses de (specielt på Cd-covere) trange fysiske forhold. Dette kan forklare andre forskelle mellem teksternes sungne og skrevne form:
Gentagelser (refræner) gentages kun sporadisk i skreven form.
Forskellig ordlyd, som kan skyldes sene teksttilretninger (for eksempel under indspilningerne) til musikalske krav.
Man kan diskutere, hvilken måde sangteksten bedst nydes og udforskes på: Skrevent eller sunget. Her kommer blandt andet sangens indbyggede tidsfaktor ind som en ekstra dimension. Ikke blot påvirkes vores tekstopfattelse af musikkens tempo og stemning, men først og fremmest bliver den langt mere flygtig i tiden. På en måde kan man sige, at den sungne tekst låner musikkens oplevelseskarakter; den må opleves i det samme nu den synges, når sangen ikke mere lyder, er teksten væk. Sangteksten repræsenterer på den måde nok den skrevne lyriks urform, kvadet. Kravet til teksten er på en gang et væsentligt indhold (så man gider høre efter) og en letfattelig form (så man kan fatte meningen i farten). Det er yderligere paradoksalt, at vi i dag – takket være teknikken - kan afspille den samme sang igen og igen og læse den – med forskellig ordlyd. Medierne gør på én gang lyrikken/sangen flygtig og samtidig konserveret for evigheden! Men under alle omstændigheder må det fremhæves, at sangteksten er underlagt andre – og ikke mindre - krav end den skrevne poesi.
I populærmusikkens univers er der yderligere funktionelle krav til det produkt, som teksten er en del af: sangbarhed, hit-kvalitet, afveksling, kunstnerimage og så videre. At skrive dybe kvalitetstekster med fængende hook-lines til enkel dansemusik, må siges at være en udfordring, som kun få har kunnet matche.
I de foreliggende SB-sange kommer der yderligere en del ikke-tekstlige elementer til i form blandt andet af musikalske citater og lydeffekter. Begge dele kan i en del tilfælde siges at være betydningsbærende.
Blandt musikalske citater vil jeg nævne: 
"Den røde Hærs Kor" (VV2), Vivaldi: De fire årstider (VV5), Gasolin: Rabalderstræde (NU6), Beatles (NL10), Bryllupsmarch (S2), Singing in the Rain (LM10), Beatles: Yeah, yeah, yeah (KB6).
Betydningsbærende lydeffekter og –kulisser er blandt andet: 
publikumsreaktion som til en sportskamp (FT9), lyd af bølgeslag (FT12), radiostøj (VV2), hvalsang (VV3), Th. Stauning, tale fra besættelsestiden (VV13), stilethæle på stengulv (NU9), publikumsbrøl på stadion (LM11), flystart (KB9), regn- og vinduesviskerlyd (YB13)
Nogle steder er der indsat tekstdele, som er hentet andetsteds fra og som ikke er gengivet i den skrevne tekst: Talt: "Flinker mand!" (NU7), Talt: "Play it again, girl" (LM10), Talt: "The batmobile, let´s go!", Talt: "One, two, three, four. Welcome!" (KB9)
Til slut kan jeg nævne et par sekvenser, der også understreger, at teksterne er mere end de skrevne udgaver: I sangen Jeg Løber Lige Over I Centret er det næppe betydningsløst, at der er et muntert "la, la, la, la"-riff (VV8) ligesom en hel strofe synges "på sort" i Gud Bevare Danmark (VV10).
De steder, hvor jeg går ned i en dybere analyse af de enkelte tekster, vil jeg inddrage disse elementer.
Jeg må konkludere, at det næppe yder teksterne fuld retfærdighed blot at læse dem, men kan anbefale en gennemlytning. På den ene side opfatter jeg klart, at den musikalske sammenhæng yder ganske væsentlige bidrag til forståelsen af SB´s tekster. På den anden side ejer jeg ikke forudsætninger for en analyse af kompostion, melodik, instrumentering eller musikalsk arrangement. Derfor vil jeg undlade yderligere at inddrage musikken i mine analyser, blot konstatere at den er der, og at den spiller en rolle.

5 - Analyse
5.1 – "Morskabsautomater" (NL11):
SB´s tekster er på den ene side præget af en betydningsmæssig tyngde. Her er en forfatter, der har noget på hjerte, ingen tvivl om det.
På den anden side er sproget i sig selv en uhyre vigtig forudsætning for og ingrediens i SB´s digtning.
Han siger selv i et interview om (NL11) Kalundborgbåden, at hele teksten er "hugget direkte fra en af DSBs brochurer. Ifølge Steffen Brandt er det fuldstændig absurd at sætte ordene "morskab" og "automat" sammen. Det er per definition ikke morsomt." 11
Ordene kan direkte sætte digtningen i gang, bogstaveligt uden digterens medvirken, hans observation af en absurd ordsammensætning er nok.
Det er nok heller ikke tilfældigt, at SB i (NU2) bruger alfabetet og sproget som billede på samfundets magtfordeling og i fikse vendinger (man skal sige ordene og bogstaverne) retter et slag mod minimalisme og puritanisme og en sjælden gang opstiller et alternativ: "man begyndte helt forfra med et nyt alfabet/hvor alle bogstaverne havde noget at sige"
En kritiker konstaterer: "Hans metode (…) er stadig præget af stor forkærlighed for det idiomatiske og andre stående udtryk (…)"29 Hertil kan man føje, at den tidligere omtalte brug af musikalske citater langt overgås af SB´s brug af åbenlyse, "skjulte", "omvendte-" og "næsten-citater".
Det er væsentligt her at holde fast i en af talemådens/citatets funktioner: I en sproglig genkendelig form kan det bære mere betydning end dets pålydende, nemlig hele dets kontekst. De to ord "Fantastiske Toyota" rummer, fordi vi kender deres kontekst, adskillige lag af underliggende betydninger end deres blotte udtrykkelige mening. 
Foruden disse sproglige elementer præges SB´s sprog af (yngre byboeres) hverdagssprog, slang og – i nogen grad - modeagtige låneord fra angelsaksisk.
Man må sige, at SB holder et sprogleje, der er temmelig hurtigt genkendeligt for den typiske TV2-lytter. Torben Bille skriver i anledning af KB: "(…) det er samtidig i hverdagen tekstforfatteren Steffen Brandt stortrives med et sprog, der hele tiden formulerer det sædvanlige så det bliver usædvanligt." 33Her er ingen sproglige barrierer, der skal overvindes, mens musikken spiller. Samtidig er de kendte udtryk og citater fyldt med referencer til verdener fulde af betydninger.
Når SB´s sprog virker godt i sangtekster, ligger en del af hemmeligheden nok gemt i denne dobbelthed: hverdagssprog/betydningsfylde. Klaus Lynggaard rammer i Information netop dette forhold:
"Skal det danske sprog holdes i live, rent sangmæssigt, er Steffen Brandt stadig manden, der kan aflokke det nye nuancer uden nogensinde at forlade sit afsæt i dagligdags tale."29

5.2 – "Det skæve smil" 38:
I "folkemunde" og i en del avisartikler omtales SB´s ironisk/ distancerende og humoristisk/satiriske synsvinkler.
I et forsøg på at afdække, hvilken rolle disse spiller, set i pressens og SB´s egen bedømmelse, har jeg gennemgået litteraturlistens artikler. Citaterne i det følgende udgør naturligvis ikke et videnskabeligt grundlag for en egentlig bedømmelse desangående. I så fald skulle ikke bare alle avisartikler, radio- og tv-interviews samt alle SB´s tekster gennemgås. Det ville også være af afgørende betydning at inddrage citater, der peger på andre, måske modsatrettede synsvinkler hos SB. Med disse forbehold in mente giver de nedenstående uddrag alligevel en fornemmelse af udviklingen i denne side af SB´s digtning. 
Fra begyndelsen i 1981 optræder ordet "morsom" i en anmeldelse for første gang. Det er dog som en negation hos Torben Bille:"Noget af det skal nok forstille at være morsomt, men det er svært at se komikken for lutter attituder."2
I 1985 udkommer RM med blandt andet disse linier: "Ikke flere bløde meninger, forståelse og snak"(RM1) og "Kvinde, jeg beklager, det er mig, du drømmer om"(RM6). Ikke noget at sige til, at snakken om ironien begynder her! I et Politiken-interview er SB relativt defensiv:
"Så det jeg gør, er at sætte tingene på spidsen og forstørre dem op. Så er alle villige til at indrømme, at der er noget om snakken, og samtidig kan jeg stadig vise mig på gaden uden at blive beskyldt for at være et dumt svin." (…) "De sange, der tager fat på noget, de gør det på en måde, så det ikke bare bliver sørgeligt, men helt komisk og absurdt. Effekten skal være, at alle skal kunne se, at dét der, det er sgu for vildt." 5På dette tidspunkt lægger hans altså selv vægt på to aspekter: Ironien skal gøre synspunkterne klare for publikum og samtidig forhindre at SB involveres personligt.
I 1988, da NL udkommer, afdæmper SB selv ironiens betydning:
"Men sagt i al højtidelighed, så er livet en gang imellem for kort til at gå uden om den varme grød. Ironien kan stadig være på sin plads nogle steder. Men da jeg skrev teksterne til denne plade, havde jeg mere lyst til at skære igennem ironien og sige tingene lige ud. Og det er jo også hvad flere af sangene direkte handler om."10
Ved Slaraffenlands fremkomst i 1991 betoner SB humoren – og særligt den godmodige – i et interview med Politiken:"Hvis man ikke kan grine sig ud af krisen eller sætte situationerne så meget på spidsen, at de bliver grotesk grinagtige, skal man nok ikke meddele sig mere. Vi vælger humoren, fordi der simpelthen er grænser for, hvor meget krise den danske befolkning kan klare. (…) Steffen Brandt (…) hader de ofte gentagne beskyldninger om, at han gemmer på en misantrop og kyniker i sine distancerede skildringer af den danske intimsfære: "Jeg tror ikke, at man kan beskæftige sig med noget alvorligt uden at have en distance til det. Det bruger jeg humoren til – men det er altså ikke det samme som at være kynisk. Kynismen er den sidste station, og jeg kan godt love, at for mit vedkommende er der mange år til den kommer."19SB holder her fast i, at virkemidlet med at sætte situationerne på spidsen stadig kan bruges, men at humoren snarere end ironien er virkemidlet. Han fastholder en distance til sine emner, men vægter en positiv (humoristisk) indfaldsvinkel til stoffet og publikum.
I 1992 uddybes forholdet mellem humor og alvor: 
"Humoren skal vi have med os. (…) Der er ikke noget forkert i at være ked af det, men den humoristiske sans er nødvendig, hvis man skal bruge vemodigheden til noget."21SB´s forsvar for ironien og distancen strammer han i yderligere op i 1994:
(…) han hader den udbredte fordom, at han glider af på problemerne med sin jyske ironi og distance: "Jeg mener tværtimod, at jeg glider ind til sagens kerne på den måde. Det kan ikke gøres anderledes. Der er masser af velmenende eksempler på det omvendte, som bliver anmassende og taktløse, og som i hvert fald ikke rører mig. (…) Kunst skal ikke få publikum til at skamme sig, men til at forstå et eller andet, så vi kommer videre."25Nu er ironien ikke blot et mere eller mindre tilfældigt kunstnerisk virkemiddel. På en atypisk kategorisk måde udnævnes den til at være metoden! Lars B. Jørgensen hos Information er ikke utilbøjelig til at give ham ret:
"Hos ham går den ægte dybtfølthed og den tyktflydende ironi let i spænd uden at blive overfladisk eller letkøbt.28
I samme avis skriver Klaus Lynggaard tilbageskuende:
"Steffen Brandt var en af de første, der depersonaliserede popsangen. På godt dansk betyder det, at man aldrig vidste, hvor man havde ham – hvorvidt det han sang var udtryk for hans personlige standpunkt eller om han bare tog pis på én."29Også Jyllands-Postens journalist synes i 1998, at mene, at SB´s humor og ironi er glimrende virkemidler: 
" Hos Brandt er der ingen lette løsninger – ja, der er faktisk overhovedet ingen løsninger. (…) Han tænder små lys, men det er op til dig selv, hvordan du når frem til lyset. Også i sine nye sange evner han gennem sine ofte humoristiske blotlægninger – sine ironiske tankerækker – at sætte tingene så meget i relief, at lytteren tvinges til at tænke selv."37Samme år kommer SB i Politiken med en længere redegørelse for (den korrekte) brug af ironi og humor, et forsvar der nærmest har karakter af et credo. Her er ikke "blot" tale om et kunstnerisk virkemiddel, men også om et middel til selv at forstå verden:
(…) Brandt som stadig mener, at det er gangbart at kritisere danskerne ved hjælp af ironi: (…) "Ironien er blevet meget udskældt. Jeg hører til dens sidste fortalere. (…) Nogle gange giver vi uforskyldt ironien skylden for vores lidt overfladiske måde at forstå eller læse spillet på. Jeg er godt klar over, at nogen bruger humor som noget, man tager på sig om morgenen for at klare de forskellige sammenhænge, man skal indgå i og glide af på konflikter. Men det er ikke ironiens væsen. Den er et værktøj til at forstå og fortolke vores vilkår og de situationer, man bliver udsat for. Med ironien kan man presse nogle konfrontationslignende tilstande frem i ens egen opfattelse af livet, i en diskussion eller i en sang. Nogle gange er alvoren så alvorlig, at man har mistet (…) sit publikum eller (…) tålmodigheden, inden man når frem til pointen. (…) Min humor (er) måske nok (blevet) lidt mere forfinet, sine steder lidt mere spids, og sine steder sparker den (…) røv."38De ovenstående citater indikerer, at humoren og ironien er gennemgående virkemidler i SB´s tekster fra 1985, og at der igennem årene sker en modning i hans brug af disse tilgange til stoffet: virkemidlerne afpasses efter situationen og publikum og bruges desuden som et middel til selvafklaring snarere end som et skjold.
Det er vigtigt på dette sted at pointere, at denne gennemgang af et par udvalgte virkemidler i SB´s tekster langt fra kan beskrive den udvikling hans skriverier gennemløber. I næste afsnit vil jeg derfor se på nogle gennemgående temaer i hans tekstunivers og deres udvikling. 

5.3 – "Fra det private til det globale"13
Med blandt andet disse ord karakteriserer Politikens Anders Rou Jensen sangene på albummet Vi Bliver Alligevel Aldrig Voksne. Og med dem som overskrift vil jeg forsøge at skitsere nogle omrids af SB´s tekstunivers og forsøge at pejle mig frem til udviklingstendenser og vendepunkter.
Det er karakteristisk, at megen pop- og rockmusik har et altoverskyggende teksttema: forelskelse/kærlighed/erotik. Det findes (naturligvis) også hos SB, om end der er adskillige andre væsentlige temaer. Ved en grundig gennemlæsning og –lytning har jeg valgt nogle få ud til yderligere granskning.
Det kan være vanskeligt præcist at afgrænse temaerne i nogle få entydige kategorier. Det er tydeligt, at forfatteren ikke har opereret med tematisk "kassetænkning", for mange tekster vil – anskuet fra forskellige vinkler - kunne henføres til flere temaer. Yderligere sker det, at temaer dukker op og forsvinder. Andre gange udkrystalliseres flere temaer fra et enkelt oprindeligt tema; eller modsat smelter flere temaer sammen i et rummeligere fællesskab.
I det følgende ser jeg dybere på nogle få udvalgte temaer, men det er vigtigt at pointere, at SB´s tekster rummer adskillige flere væsentlige emner. Hans kommentarer til den flygtige "tidsånd", mediernes verdensbilleder, sociale tabere, kærlighed, erotik eller fremmedhad. Det kunne være oplagt at tage hans behandling af for eksempel kønsroller op, men her er de temaer, som jeg vil analysere nærmere:1. Et tema, der i er fremtrædende i forfatterskabets begyndelse, men siden helt forsvinder: Nøgleord til dets indkredsning er slogans, fremmedgjorthed, undergangsfornemmelse og distance. Samlet har jeg valgt at kalde det: "Fantastiske Toyota"
2. Et tema, der dukker op, griber om sig og indeslutter andre temaer og ser ud til at udvikle et yderligere: "Kys Det Nu, Det Satans Liv"(NL5)
3. Et tema, der beskedent dukker op på de seneste albums, og som synes udviklet af det ovenstående. En overraskende religiøs dimension dukker op i et tema, der også beskæftiger sig med denne tilværelses afslutning: "Under Din Himmel" (LM11)

5.3.1 - "Fantastiske Toyota"
Popartens brug af masseproducerede produkter, punkens fremhævelse af fremmedgjortheden, den kolde krigs trusler og SB´s fascination af sprogets faste vendinger danner grundlag for en række tekster i SB´s tidlige produktion.
På albummet FT er dette tema helt dominerende: ikke mindre end 10 af de 12 SB-tekster kan tydeligt henføres til denne kategori: (FT, skæring 1, 2, 3, 5, 8, 9, 10, 12, 13 og 14). På VV vil jeg henføre teksterne på skæring 1, 2, 3, 4, 6, 10, 12 og 13 til denne temagruppe. (Bemærk at den skrevne tekst til skæring 12 afviger meget fra den sungne). 
Fra Beat skifter billedet for alvor: her kan teksterne på kun tre skæringer muligvis fortolkes som tilhørende Fantastiske Toyota-temaet. På NU dukker temaet igen op i en enkelt tekst: (NU8). Derefter går der fire år før den indtil videre seneste tekst i denne gruppe dukker op som en strandet relikt: Den tidligere omtalte (NL11).
Der er ikke tale om megen udvikling i temaet, men jeg vil nærmere omtale to eksempler, som repræsenterer hver sin undergruppe indenfor temaet:
1): (FT9): Hele Ugen Alene,
2): (FT10): Atmosfære
Ad 1: Allerede i titlen møder vi et af SB´s utallige citater; her fra Ønskekoncertens verden. Man bemærker, at SB indledningsvis skriver "alene", selvom der sikkert er flere ansatte på virksomheden i udkanten af byen, hvorimod teksten slutter med et vi, der nok skal stå igennem. Et håb om "overlevelse" suppleres således med en mulighed for et fællesskab. I 1981 er det vel allerede noget af en anakronisme at opleve en sang tage til orde mod fremmedgørelsen på den lokale fabrik, et emne, der ellers hørte 70´ernes venstreorienterede kampsange til. I dette billede passer den sproglige drejning jo ellers glimrende: "under effektivt overopsyn".
Ad 2:
En del af Fantastiske Toyota-temaet kredser om massemediernes betydning for det moderne menneske, dels som bevidsthedsdøvende underholdningsmaskiner, men også som formidler af absurde og truende nyheder. I Atmosfære spinder SB en ende over de velkendte diplomatiske formuleringer om et topmødes atmosfære. Teksten er tydeligt et koldkrigsdokument. Der er næppe tvivl om, at han tolker mange menneskers frygt for en truende atomkrig, men refrænet letter alvoren. Det er udformet som opildnende kampråb som til en sportsbegivenhed, et træk, der understreges af en passende lydmontage på lydsporet.
De tidligste anmeldelser1,2,3 gør ganske tydeligt opmærksom på, hvad enhver kan høre, nemlig at dette tema rummer meget kraftige reminiscenser fra Kliché´s produktion. Dette er formentlig ikke den eneste grund til temaets påfaldende forsvinden fra SB´s tekster: Man kan i samme grad tænke sig, at det ganske enkelt ikke rummede tilstrækkelige udviklingsmuligheder.

5.3.2 - "Kys Det Nu, Det Satans Liv"
Men det gør den store gruppe sange, der handler om livet, drømmene, glæden og tiden, som kommer til at veje tungt i SB´s produktion. Her er tydeligt et tema, som optager ham: fra VV er hans carpe diem-sange et fast indslag på hver eneste album. 
Følgende summariske, men klare oversigt over SB´s opfordringer til at gribe dagen ser således ud:
VV: skæring 9
B: skæring 3, 4, 5, 10
NU: skæring 4, 10
RM: skæring 3, 10
DT: skæring 3
NL: skæring 3, 4, 5, 8, 10
AV: skæring 1, 8
S: skæring 9
LM: skæring 1, 5
KB: skæring 3, 5, 6, 9
YB: skæring 2, 6 
Det er klart at en del af disse tekster også handler om andet, men jeg har vurderet, at for eksempel strofer eller refræner tydeligt sigter til dette tema.
Til belysning af dette tema og dets udvikling hos SB vil jeg se nærmere på disse tre tekster:
1): VV9: Vi Har Det, Åh, Åh, Så Dejligt
2): NL3: Turbo
3): YB2: Hyggeligt, Hyggeligt
Ad 1: Typisk for tonen på VV skal titel (citat fra en folkekær schlager) og tekst naturligvis opfattes ironisk. Her taler det passiviserede væsen, der er tilfreds med at "alting det går helt af sig selv", og som grotesk i samme sætning hævder at leve, mens tiden slås ihjel. Intet kan forhindre det, tiden går jo også selv om "urets viser sat i stå".
Vi står her ved et eksempel på, at en tolkning, der baseres på aflytning, gives ekstra dimensioner: Tekstens sidste to linjer gentages kanonagtigt et utal af gange. Er her tale om en båndsløjfe eller måske er det menneskelige robotter, der synger? De sættes slutteligt abrupt i stå midt i ordet hjerte, som om der slukkes for strømmen. "Hvis bare mit hjer…" En provokerende tekst og et negativt aftryk af SB´s budskab.
Ad 2: Hvor man i det forrige eksempel direkte slog tiden ihjel, er tonen helt modsat i Turbo: Her er tiden en mangelvare, og nutidens hastværk får tingene til at suse "i fuld fart hen over hovedet på os". "Det er nu det sker" og alle planlagte forsætter om et liv bygget på "kærlighed, glæde og begejstring" kuldkastes. Turbo-blikkenes retning er langt fra hinanden og ensomheden regerer. De ellers rummelige forventningerne til det helt fantastiske liv, der kun er "lidt besværligt", er klart skuffet, og det sidste ønske, "før det er forbi", er oplevelsen af varme fra den elskedes krop. Her er ikke tale om noget opgør med tidens tyranni, men en søgen ind i privatlivets varme. Men her er så langt fra tale om robotter eller væsener, der ønsker at slå tiden ihjel, tværtimod.
Ad 3: "Hyggeligt, Hyggeligt"! Jo, tak, og så er der heller ikke sagt for meget. Gamle venner mødes og konstaterer, at tiden – og måske livet - har taget på dem: kindens rødmen er forsvundet og glæden er tørretumblet ud af øjnene. Men de er dog endnu ikke døde af kedsomhed. Materielt går det såmænd godt, men indvendigt strides to kræfter: Det helt ny koncept, som er "en slags liv, du ved", men samtidig ulmer der "en umådelig lyst til bare at skråle med". Portrætter som dette af den hurtige, stræbsomme type kender vi fra en del andre SB-tekster: (B4), (RM1), (S3), (LM2), (LM6) og (YB4). Refrænet løfter synsvinklen og stiller spørgsmål til dette liv. "Hvem siger, det er sådan et liv skal være?" Underliggende ligger svaret: Det er der ingen, der siger; det er bare sådan, vi gør. Implicit opfordrer SB os til at flytte ud af sandslottet, leve vanviddet ud og skråle med. Måske heller ikke et oprør, men i et hvert fald et opgør med fortidens løgne.

5.3.3 – "Under Din Himmel"(LM11)
Da jeg gik nærmere på SB´s tekster, overraskede det mig, at de senere albums indeholder tekster, der kredser om døden, et muligt liv derefter og sågar en gud. Ikke lige et tema, jeg forventede ville optræde her. Men der er heller ikke gjort meget for at gøre opmærksom på dette aspekt i SB´s tekster; det vokser så at sige stille frem af det ovenstående tema og kærlighedssangene og forekommer ofte kun i enkelte vers eller linjer.
Første gang, jeg observerer det, er på (LM11). Derefter dukker det op på (KB13). Men på det seneste album YB forekommer temaet ikke mindre end i fire tekster: 2, 6, 12 og 13.
Jeg har her valgt at fremdrage (LM11) Mad Og Retfærdighed som et smukt og tydeligt eksempel.
Teksten vrimler med talemåder og citater; så mange at det ikke giver mening at nævne dem alle. At der forekommer mange talemåder med dyr er nok mest – ligesom det behændige "ild eller vanvid" – et udslag af sproglig ekvilibrisme.
I første vers er der fred og nattero, arbejdet er gjort, der er "længsel og fred på jord", selv om "friheden spøger et sted".
Refrænet skildrer en afslappet, måske udmattet person, der dejser om i sin liggestol under tryg overvågning af "dit ansigts milde sol, under dit blik, under dit smil". Tredje gang afsløres det at du-væsenet er Gud (med stort).
I andet vers tilbydes "alt eller intet, det hele er dit" til guddommen, der må "tag hvad du vil ha".
Den guddommelige tilstedeværelse bekræftes yderligere af hentydningerne/citaterne til Fadervor: "Du min egen lykkes smed / gi mig mad og retfærdighed". Måske er det den nutidige måde at sige "din vilje ske" og "led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde"?
I det følgende vers bedes Gud om at "fri mine fjender" og i det hele taget at overtage ansvaret.
I afslutningen "bryder lyset frem" og miraklerne sker: de blinde ser og de døve hører. Friheden taler vi ikke mere om, Vor Herre har taget over. Et bud på en anderledes og moderne salme?

5.4 – Popøre21,27eller kunstner?
Traditionelt har der eksisteret en relativ klar grænse mellem den egentlige poesi og sangtekstforfatternes univers. Parnassets kunstnere, der skrev for evigheden og Kunsten med stort K og den populære underholdningsmusiks tekstforfattere, der skrev for berømmelsen, dagen og vejen holdt sig til hvert deres domæne. Enkelte undtagelser var der, men selv om både Frank Jæger og Halfdan Rasmussen opnåede folkelig popularitet, da deres digte sattes i sangbar musik, holdtes de to universer fortsat adskilt. Med opbruddet i kølvandet på 1960´ernes kulturrevolution parrede udenlandske kunstnere som blandt andet Bob Dylan, Cornelis Vreeswijk og Pink Floyd den populære musik med seriøs digtning.
I Danmark har vi siden oplevet den gamle grænse gennembrudt fra "kunstens side" af blandt andet Benny Andersen, Per Højholt og Dan Turell. Fra popmusikkens side kan blandt andet C. V. Jørgensen, Lars H.U.G., Kim Larsen og Sebastian nævnes blandt dem, der har forsøgt med "seriøse" sangtekster til deres musik.
Det er på dette fundament, SB sætter af i sin tekstproduktion.
Vel er grænserne temmelig udviskede, men et eller andet sted går der vel stadig en grænse mellem seriøs kunst og ren triviallitteratur?
Man kan, som jeg har forsøgt ovenfor, anlægge en ren litterær bedømmelse af en forfatters kvaliteter. Man kan vel også stille spørgsmålet, hvorvidt andre kriterier (kvantitative) bør inddrages i en vurdering? Jeg skal ikke her vove mig ind i nogen form for definering af kunstbegrebet, men blot stille spørgsmålet: Hvilken rolle kan og bør det spille, at mange mennesker opfatter en forfatters tekster som kunst? Hvad der er kunst, kan naturligvis ikke gøres til genstand for popularitetsafstemninger, men kan de kvantitative aspekter fuldstændigt udelukkes af bedømmelsen?
En almindelig lyrikudgivelse kommer sjældent over få tusinde eksemplarer. I tilfældet SB er hans tekster udkommet skriftligt og i musikalsk form i ikke mindre end 1.196.000 eksemplarer (eksklusive singler, opsamlings- og livealbums). Hertil kan man lægge den indflydelse, talrige koncert-, tv- og radiofremførelser samt alle avis- og tidskriftartiklerne har. Hvis alle disse læsere, købere, seere, lyttere og koncertgængere ikke blot nyder musikken, men også synes, at teksterne er væsentlige for deres oplevelse af dem selv og verden, vil det vel påvirke den samlede opfattelse i samfundet af, hvor grænsen går for lødig kunst?

6 - Resultater og konklusion
I min problemdefinition stillede jeg tre spørgsmål til SB´s tekster:

• Er der gennemgående karakteristika i teksterne?
  

• Sker der gennem årene en tematisk udvikling i teksterne?
  

• Er det rimeligt at tale om et egentligt "forfatterskab", når teksterne er sange til popmusik?
  

Efter ovenstående gennemgang må jeg klart besvare alle tre spørgsmål med et ja!
Der er her tale om en forfatter, der har en klar, men ikke rigid sproglig profil.
Samtidig går hans anvendelse af ironi og humor godt i hånd med hans erklærede ønske om at sætte spørgsmål til debat, men undlade selv at give svarene.12,14
SB´s digtning beskæftiger sig med en bred vifte af væsentlige temaer; nogle universelle og andre temmelig aktuelle. Temaerne udvikler sig, går i interaktion, hendør eller opstår med tiden og forfatterens udvikling og modning.
Hvorvidt SB´s folkelige gennemslagskraft influerer på en kvalitetsbedømmelse af hans tekster, skal jeg ikke konkludere om. Til gengæld synes min litterære gennemgang af hans forfatterskab at gøre dette uvæsentligt: Hans digtning kan hævde sig alene i kraft af dens litterære værdier.

7 -Litteraturfortegnelse
Som baggrund for denne opgave har jeg anvendt
1: SB´s tekster, som beskrevet i Indledning danner fundament for opgaven samt
2: artikler om SB´s tekster:
Ad 1. : En oversigt over teksterne fremgår af bilag 2. Teksternes ordlyd findes på TV2´s hjemmeside45 ordnet efter albums. Henvisninger til denne gruppe litteratur sker ved forkortelsen for album og skæringens nummer. Eksempel: (NU3) = Lanternen, som findes på Nutidens Unge som skæring 3.
Alle ord i titler skrives med versalt begyndelsesbogstav, som i diskografien på TV2´s hjemmeside45.
Ad 2. : Ud over nogle artikler i Politikens Dansk Rock 1956-199744 findes ikke relevant bogligt materiale. En række data er hentet på TV2´s hjemmeside45, mens de øvrige kilder er avisartikler: anmeldelser, interviews og portrætter. I en enkelt artikel30 skildrer SB selv et albums tilblivelseshistorie.
Nedenstående oversigt er ordnet kronologisk. Der findes langt flere kilder, men nedenstående udvalg sigter mod en repræsentativ dækning.
Henvisninger til denne gruppe litteratur sker med henvisningstal i teksten (50)
1 Lars Villemoes. (1981, 10. 6.) Prøvebillede på TV-2, Information (Anmeldelse)
2 Torben Bille. (1984, 16. 6.) DK – danske kopier, Politiken (Anmeldelse)
3 Lars Villemoes. (1984, 3. 10.) Dansen over kløfterne, Information (Anmeldelse)
4 Lars Villemoes. (1985. 16. 10) De tavse elskere og den åbne verden, Information (Anmeldelse)
5 Anders Rou Jensen. (1985, 20. 10.) Sangeren med de farlige tekster, Politiken (Interview)
6 Anders Rou Jensen. (1985, 26. 11.) Står og tegner tiden, Politiken (Portræt)
7 Lars Villemoes. (1987. 4. 3.) Snorker du så synger jeg, Information (Anmeldelse)
8 Anders Krag. (1987, 8. 3.) Jeg er træt af den nye mand, Politiken (Interview)
9 Anders Rou Jensen. (1988, 11. 9.) Brandt og barnevognen, Politiken (Anmeldelse)
10 Leif Jonasson. (1988, 11. 9.) Musik skal bevæge, Politiken (Interview)
11 Søren Funch. (1988, 26. 12.) Nærmest TV-2, Politiken (Interview)
12 (1990, 6. 4.) Portræt af rockmusikeren Steffen Brandt, Ekstra Bladet (Interview)
13 Anders Rou Jensen. (1990, 6. 4.) Anm. af CD med TV2: Vi blir alligevel..., Politiken (Anmeldelse)
14 Leif Jonasson. (1990, 8. 4.) Meningen med platin-poppen, Politiken (Interview)
15 Lars Villemoes. (1990. 11. 4.) Utopierne dør, men hverdagen fortsætter, Information (Anmeldelse)
16 Anders Rou Jensen. (1991, 31. 10.) TV-2: Slaraffenland, Politiken (Anmeldelse)
17 Torben Bille. (1991, 31. 10.) TV2: Slaraffenland, Ekstra Bladet (Anmeldelse)
18 (1991, 31. 10) Interview med TV2 om pladen "Slaraffenland", Ekstra Bladet (Interview)
19 Erik Jensen. (1991, 3. 11.) Nej til rya og mågestel, Politiken (Interview)
20 Kim Ingemann. (1991. 7. 11.) Rapport fra Slaraffenland, Information (Anmeldelse)
21 (1992, 11. 11.) Interview: Steffen Brandt, Ekstra Bladet (Interview)
22 Michael Frank Møller. (1992, 12. 11.) TV-2:TV-2 Greatest - De Unge År, Ekstra Bladet (Anmeldelse)
23 Marc Girelli. (1992, 22. 12) TV2: Greatest - De unge år, Politiken (Anmeldelse)
24 (1994, 31. 1.) Interview: Steffen Brandt, Ekstra Bladet (Interview)
25 Susanne A. Andersen. (1994, 11. 2.) Opgør med tidens mismod, Ritzaus Bureau (Interview)
26 Mads Kastrup. (1994, 12. 2.) Så blev han alligevel lykkelig, Berlingske Tidende (Interview)
27 Anders Rou Jensen. (1994, 13. 2.) Lunefuld lovsang, Politiken (Anmeldelse)
28 Lars B. Jørgensen. (1994, 14. 2.) Frisk med det hele, Berlingske Tidende (Anmeldelse)
29 Klaus Lynggaard. (1994. 16. 2.) Den stilfærdige fortvivlelse, Information (Anmeldelse)
30 Steffen Brandt. (1996, 27. 1.) Brudstykker af en popmusikers dagbog, Politiken
31 Marie Lade. (1996, 27. 1.) Portræt / interview: Steffen Brandt, Ekstra Bladet (Interview)
32 Dorte Hygum Sørensen. (1996, 1. 2.) TV-2: "Kys Bruden", Politiken (Anmeldelse)
33 Torben Bille. (1996) Danmark med dobbeltbund og humor, Information, (Anmeldelse)
34 (1998, 21. 2.) Portræt / interview: Steffen Brandt, Ekstra Bladet (Interview)
35 Niels Pedersen. (1998, 22. 2.) Interview: Steffen Brandt, Jyllandsposten (Interview)
36 Anders Rou Jensen. (1998, 25. 2.) TV-2: Yndlingsbabe, Politiken (Anmeldelse) 
37 Uffe Christensen. (1998, 25. 2.) TV-2: Yndlingsbabe, Jyllandsposten (Anmeldelse)
38 Erik Jensen. (1998, 1. 3.) Han vrider hverdagen om til en popsang, Politiken (Interview)
39 Erik Jensen. (1998, 20. 3.) Rock: På jagt efter en yndlingsbabe, Politiken (Interview)
40 Martin Blom Hansen. (1999) Jannie hader edb, www.opasia.dk/tv-2/jannieogedb.html (Interview)
41 Martin Blom Hansen. (1999) Livet er nok en popsang værd, www.opasia.dk/tv-2/steffentekst.html (Interview)
42 Kim Skotte. (1999, 8. 5.) Farvel til flyverdragten, Politiken (Interview)
43 Per Reinholdt Nielsen. (1999, 10. 5.) Vi er alle i samme båd, Berlingske Tidende (Anmeldelse)
44 Politikens Dansk Rock 1956-1997, hovedredaktør Torben Bille, Politikens Forlag 1997, 
45 TV2´s hjemmeside: Danmarks Kedeligste Orkester: http://www.tv-2.dk. Herfra er opgavens foto hentet.

TOP

- 14. 6. 1953: født
- 1974-79: medlem af orkesteret Taurus
- 1979: hovedfagseksamen i dansk, Århus Universitet
- 1980-81: medlem af orkesteret Kliché bl. a. sammen med Lars H.U.G.
- 1981: med-initiativtager til, komponist/tekstforfatter og sanger/musiker i orkesteret TV2
- 1982: udgiver – sammen med resten af TV2 – albummet "Om Sommeren Er Alting Anderledes" under pseudonymet The Beatifuls.
- 1985: sanger på Sebastians Skatteøen
- skriver også andre tekster; bl. a. tv-satire (Den Gode, Den Onde Og Den Virk´lig Morsomme) samt
- 1989: musik til musicalen Nemo.
- medlem af diverse fagudvalg i musikbranchen
- 1996: modtager Dan Turell Prisen
- 1996-97: turnerer som De Tre Tenorer sammen med Michael Falck og Poul Krebs
- 1997: teksten "Kom Lad Os Brokke Os" (KB3) bruges som emne til dansk stil ved Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve.

TOP