Akvædukter ifølge Clasen - Verden ifølge Cl@sen

Vandet i Tiberen var - og er - ikke egnet til at drikke, derfor etableredes allerede i Oldtiden  en række vandledninger (akvædukter), som førte frisk vand fra de bagvedliggende bjerge ind til millionbyen. En del af dem var ude af funktion i mange år(-hundreder) i Middelalderen, men er siden retablerede og sørger for vand til de romerske vandhaner og fontæner.

Kort over antikkens akvædukter og deres løb ind til byen fra de omliggende højdedrag. Vejene er nutidige.
Kortet er gengivet fra H. V. Mortons bog "Roms fontæner". (Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1973).

Bemærk især forløbet af de akvædukter, som omtales særligt på dette site:
Oldtidens Aqua Traiana = Nutidens Aqua Paola
Oldtidens Aqua Alsietina = Nutidens Aqua Paola
Oldtidens Aqua Marcia = Nutidens Aqua Marcia Pia
Oldtidens Aqua Virgo = Nutidens Aqua Vergine
Oldtidens Aqua Alexandrina = Nutidens Aqua Felice

Kort over antikkens akvædukter og deres løb inde i byen. Veje er nutidige.

Kortet er gengivet fra H. V. Mortons bog "Roms fontæner". (Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1973).

Akvædukterne var åbne (det vil sige: ikke-rørførte) vandledninger, som var nødt til at falde hele vejen for at fungere. Ganske lange distancer førtes akvædukterne frem under jordoverfladen, men mest kendt er de høje brolignende konstruktioner, der førte vandet over lavtliggende områder, stadig faldende ind mod byen. På nogle strækninger førte disse broer op til flere akvædukter (= vandledninger) på deres krone.
I Mange tilfælde førtes vandet snesevis af kilometer fra fjerne bjergegne ind til milionbyen.

Undervejs var der indlagt en række såkaldte "castelli"; bassiner hvor urenheder, sand, grus og lignende kunne aflejres. Inden vanden spredtes inde i byen til dens mange fontæner og vandaftapningsanlæg, løb det igennem et afsluttende bassin, der udformedes kunstnerisk og som var en måde, bygherren kunne prale af sin gave til de romerske borgere.

Denne tradition fortsatte, da paverne efter Middelalderen blev bygherrer/restauratorer på vandforsyningen. Nu kaldtes disse udstillingsbassiner "mostre" eller udstillinger. En del af disse eksisterer stadig:
Se for eksempel Trevifontænen og Paul V's fontæne
Desuden er nye kommet til: for eksempel Fontana delle Naiadi

I Middelalderen var krigshandlinger og manglende vedligeholdelse årsag til at akvædukterne kom helt ud af drift.
Først i Renæssancen begyndte genopbygningen/restaureringen - nu med paverne som bygherrer.

Nogle steder i byen indgår gamle akvædukter i nutidige bygningskomplekser, som her ved Piazza San Giovanni in Laterano

Om Oldtidens Aqua Traiana og Aqua Alsietina = Nutidens Aqua Paola
Oldtidens Aqua Alsetina blev færdig i år 2 inden kejse Augustus lod alverden skrive i mandtal. Vandet kom fra Lacus Alsietinus, som i dag hedder Lago Martignano og ligger øst for Lago Bracciano nordvest for Rom. vandet var af dårlig kvalitet, men bygherren Augustus skulle også mestendels bruge vandet til at fylde "teatre", hvor man til publikums gunst udkæmpede søslag. den endte på det nuværende Gianicolo.
Oldtidens Aqua Traiana byggedes af kejser Trajan i år 109 efter Kristus. Vandet kom fra kilder ved Braccianosøen 50 kilometer nordvest for byen. den endte også på Gianicolo.
Siden Oldtidens akvædukters sammenbrud led romerne på Tiberens venstre bred af mangel på vand.
Pave Paul V iværksatte en gennemgribende restaurering af de to ødelagte akvædukter og førte fra 1612 vand ind til Rom fra kilder ved Braccianosøen.
Fra 1672 blev der inblandet overfladevand fra selve søen, hvilket forøgede mængden, men forringe kvaliteten.
Endelig kobledes overfladevand fra den nærliggende Lago Martignano på akvædukten fra 1829.
På dette site er der følgende vande, der fødes af Aqua Paola:
Paul V's fontæne (mostra)
Fontænen ved Ponte Sisto
Fontænerne på Piazza Navone
Fontænerne på Piazza Farnese
Maskefontænen
Fontænen på Piazza San Andreas della Valle
Fontænen på Piazza Santa Maria in Trastevere
Amforafontænen
Vatikanets vande


Om Oldtidens Aqua Marcia = Nutidens Aqua Marcia Pia
Oldtidens akvædukt bleb bygget allerede i årene 144 - 140 før Kristus, og den ansvarlige embedsmand var prætor Quintus Martius ( efter hvilket navn bygningsværket fik navn) Rex. vandet kom fra en række kilder nær Subiaco, omkring 90 kilometer øst for Rom. De 75 første kilometer løb vandet i underjordiske kanaler, inden den førtes på buer de sidste 15 kilometer, hvor vandet endte på Capitol.
Sidst på sommeren 1870 strømmede der igen vand ind fra Subiaco, denne gang i støbejernsrør. Sat i værk af pave Pius IX og bygget af et engelsk konsortie. Blot ti dage efter indvielsen startede pavernes frivillige eksil, der varede til 1929. Akvæduktens mostra er i dag Najadefontænen på Piazza della Republica.
På dette site er der følgende vande, der fødes af Aqua Marcia Pia:
Najadefontænen (mostra)
Suppeterrinen
Bifontænen
De tørlagte vande i Caracallas termer


Om Oldtidens Aqua Virgo = Nutidens Aqua Vergine Antica (og Nuova)
Oldtidens Aqua Virgo kaldes sådan fordi der gik en historie, om at en ung pige havde vist ingenørtropperne kilderne cirka 22 kilometer øst for Rom. vandet førtes halvvejs under jorden og den sidste halvdel på buer ind gennem byen til Marsmarken.
Nutidens udgave hedder Aqua Vergine og er opkaldt efter en såkaldt jomfru, der fødte en tømrersøn.
Under pave Nicolaus V blev den gamle Aqua Virgo restaureret i 1453 under navnet Aqua Vergine, som den har heddet siden. Dens mosta blev Trevifontænen. I løbet af de følgende år blev den atter restaureret og den var Roms eneste friske vand i 133 år.
Nu ligger Aqua Vergines kilde i landsbyen Salone i retning mod Tivoli. Vandet herfra er cirka et døgn om at nå Trevifontænen.
Siden 1937 har man fra det samme område sendt vand til Rom i støbejernsrør. Denne vandledning kaldes Aqua Vergine Nuova, mens den første nu må være Aqua Vergine Antica. Den ny vandledning bringer sit vand til en mostra på Monte Pincio, hvorfra den vælter ned mod Piazza del Popolo.
På dette site er der følgende vande, der fødes af Aqua Vergine:
Trevifontænen (mostra)
Vandene på Piazza del Popolo
Pantheonfontænen
Fontænen på Piazza Colonna
Skildpaddefontænen
Vandbæreren
La Barcaccia
Fontænen på Piazza Nicosia

Om Oldtidens Aqua Alexandrina = Nutidens Aqua Felice
Oldtidens Aqua Alexandrina blev bygget af kejser Alexander Severus i år 226 efter Kristus. den er 20 kilometer lang og dens vand kom øst fra. Vandet skulle primært forsyne kejserens badeanstalt Thermae Alexandrinae, som lå på Marsmarken.
Pave Sixtus V beordrede straks efter sin tiltræden i 1585 den gamle Aqua Alexandrina istandsat. Den blev genindviet i 1587 under sit nye navn Aqua Felice. Pavens oprindelige navn var nemlig Felice Peretti.
Vandet kommer fra byen Pantano Borghese omkring 25 kilometer øst for Rom.
Dens nuværende mostra er Mosesfontænen (som Clasen endnu ikke har gode fotos og dermed en side om. Kommer forhåbentlig snart)
På dette site er der følgende vande, der fødes af Aqua Felice:
Fontænerne på Capitol
Fontænen på Piazza Campitelli
Fontænen på Piazza di Santa Maria in Ara Coeli
Tritonfontænen
De fire fontæner
Fontænen på Piazza Quirinale

Kort over nutidens (1966) akvædukter og deres løb inde i byen. Veje er nutidige.
Kortet er gengivet fra H. V. Mortons bog "Roms fontæner". (Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1973).

TOP