Hoved menu:
Stuvede bladbeder
Art:
Garniture til stegte kød- og fiskeretter
Tid:
Arbejde: 15 minutter
Til:
4 personer
Ingredienser:
1 kg bladbede (også kaldt sølvbede)
1/4 l Karolines Grundsauce med mælk
1/4 revet muskatnød
2 spiseskefulde dijon-sennep
2 teskefulde salt
4 spiseskefulde hvedemel
Forarbejde:
Vask bladbedebladene og fjern eventuelle misfarvninger.
Fremgangsmåde:
Skær bladebederne på tværs i ½ cm brede stykker (både stængel og det grønne bruges).
Bladbedestykkerne blandes med grundsaucen og koges ved svag varme i 5 minutter. Salt, muskat og sennep røres i. Mel røres op med koldt vand og tilsættes under flittig omrøring. Retten tages af varmen, når den rette tykkelse er nået.
Servering:
Straks.
Bemærkninger:
Bladbede eller sølvbede er en traditionel dansk køkkenurt, der også er nem at dyrke. Den var næsten glemt, men vinder frem i disse år - og med god grund.
Indgået i basen i oktober 1999