Salat ifølge Clsen ...

Startside - Opskrifter - Speltsalat
 
Ansvarlig for dette site er
Michael Clasen:
postmclasen.dk


Clasen

Denne side er oprettet 
21. maj 2001,
senest opdateret
1. november 2005

Antal besøgende på denne side:

Hit Counter

(fra 1. 2. 2006)

 

Spelt-salat

Art:
Salat som ledsager til kødret eller som frokost- eller forret
Tid:
30 minutter
Til:
6 personer
Ingredienser:

  • 300 g spelt - eller hele hvedekerner 
  • 50 g chorizo - eller anden stærkt krydret pølse af salamitypen i tynde skiver.
  • 1 stort løg
  • 10 fed hvidløg
  • 10 saltede ansjoser
  • 6 spiseskefulde kapers
  • saften fra 1 citron
  • 1 bladselleri
  • 2 syrlige æbler
  • 3 spiseskefulde rapsolie
  • æblecidereddike
  • 1 stort bundt persille
  • en anelse stødt melis
  • salt
  • peber
Forarbejde:
Spelten koges i letsaltet vand i 15-20 minutter. Derefter afkøles den.
Bladselleri skylles og skæres i tynde skiver.
Æblerne befries for kernehusene, skæres i både og derefter i tynde skiver, der overhældes med citronsaften.
Kapers og ansjoser dryppes af.
Løget pilles og skæres i fine tern.
Pil og skræl hvidløgsfeddene. Hak dem fint.
Vask og findel persillen.
Fremgangsmåde:
Chorizopølsen steges hurtigt på en skoldhed pande. Lad fedtstoffet dryppe af.
Varm ansjoser, løg, hvidløg og kapers på en middelvarm pande i rapsolien. Lad blandingen simre til ansjoserne er opløst.
Hæld blandingen op i kornene.
Tilsæt æble- og bladselleristykker.
Smag til med eddike, sukker, salt og peber.
Anret i et bredt fad og pynt med pølseskiver og hakket persille.
Servering:
Serveres straks, men kan også gemmes til dagen efter.
Bemærkninger:
Spelt er en art af ur-hvede, og kan købes i alle helsekostforretninger.
Chorizo er en krydret spansk pølse af salamifamilien. Andre pølser af samme type kan bruges, men de må gerne smage af noget.

Indgået i basen i maj 2001

Til toppen af siden