Min introduktion til "Sange om Amerika" i Holbæk Egnsteaters blad Mellemakten:
"Du har helt sikkert prøvet det. Jeg har i hvert fald tit. Man får en genial ide og undrer sig over, at der ikke er nogen, der har fået den før en selv. Lige til man opdager, at det er der faktisk. For mig er det sket et utal af gange. Både den dybe tallerken og krudtet var opfundet, viste det sig.
Så da det gik op for mig, at ideen til "SANGE OM AMERIKA" endnu ikke var brugt, kom det som noget af et chok for mig. Ideen er ellers oplagt: Man tager to af dette århundredes største amerikanske kunstnere, kombinerer dem, gendigter og oversætter dem til dansk og omformer dem til teatret!
JOHN
John Steinbeck, Nobelprismodtager i litteratur, skrev i 40'erne smukt og indigneret om USA's fattige og udstødte, der kom til Californien for at søge lykken - og som oftest blev sørgeligt skuffede.
I hans største - og en af vor tids allerbedste bøger - "Vredens Druer", følger vi Tom Joad fra Oklahoma.
TOM
Tom tager turen vestpå og modnes og afklares af skiftet fra den rodfæstede bondetilværelse til det omflakkende og fornedrende liv som løsarbejder i Californiens frugtplantager.
WOODY
Fra Oklahoma kommer også Woody Guthrie (Arlo's far). Samtidig med John Steinbeck og med rødder som Tom Joad blev Woody USA's største folkelige troubadour.
Mens han fulgte John's og Tom's fodspor tværs over USA, skrev han over 1000 sange, viser og ballader. Solidarisk og engageret skildrede han de bønder, arbejdere og borgere, han mødte og levede iblandt.
I dag er hans "This Land Is Your Land" vel næsten bedre kendt end USA's officielle nationalhymne.
Og - utroligt nok - er hans SANGE OM AMERIKA ikke tidligere oversat til dansk.
Altså: man tager en JOHN, en TOM og en WOODY og - vips: en ny ide til et spændende og anderledes stykke ny dansk dramatik?
Og dog! Så nemt er det naturligvis ikke. Problemerne var mangfoldige:
Nogle af mere praktisk art: Via Sverige skulle rettighederne til at oversætte sangene hentes i USA (flere måneders ventetid, mange breve og adskillige telefonsamtaler), nødvendig baggrundslitteratur var pauver og svær at fremskaffe (vi har med et stykke amerikansk historie at gøre, som den officielle historieskrivning ikke er stolt over).
Oversættelse og omformning til dansk rummede også sine vanskeligheder. De danske oversættelser af John Steinbecks romaner var højst mangelfulde og fyldt med fejl. Og hvordan oversættes slangfyldt, dialektpræget og - grammatisk set - ukorrekt amerikansk direkte tale? Det er ikke svært at oversætte "son-of-a-bitch" ordret. Men hvilket dansk udtryk er stilistisk og psykologisk set mest dækkende?
Transformeringen af romanens og sangenes form til scenen havde naturligvis sin helt egen problematik. Mediet har nu sine egne krav! Miljøbeskrivelser, f.eks.: skal de med eller ej? Og hvordan formidles de? I monologer? Eller som mere tørre regibemærkninger til folkene, der engang skal lave lys, lyd, dekoration og kostumer?
Romanen er på 550 sider, og kan vel læses på en 6 - 7 fjernsynsfrie danske vinteraftener. Men forestillingen skal helst ned omkring en sølle time, siger teaterdirektøren. I det hele taget er teaterdirektøren indbegrebet af dramatikerens onde drøm:
Når dramatikeren kommer med sit første oplæg, er det fyldt med store visioner: 16 - 17 skuespillere, et 3-mands orkester, ambitiøse tekniske krav, 43 forskellige dekorationer (bl.a. en ægte Ford T, årgang ´33), og følgelig en drejescene på størrelse med en middelstor dansk parcelhusgrund. Og med vanlig lyseslukkermentalitet fortæller teaterdirektøren, at budgettet (det må altid tage skylden på sig) lige bestemt kan klare 3 skuespillere, et sing-backbånd til musikken og lydeffekterne (lydoptagelse af en Ford T), en dekoration, der let og hurtigt kan pakkes sammen, når den også skal ud i landets gymnastiksale.
Altså: hjem igen og forfra!
Der files, skæres, strammes og - ind imellem - digtes til. Et manuskript på tykkelse med KTAS' samlede værker skrives om en 4-5 gange, inden skuespillere og instruktør kan "gå på gulvet" med det. Mens folkene, der laver lys, lyd, dekoration og kostumer arbejder med stor entusiasme og små midler.
Dramatikeren kommer til prøverne. Der er lidt her og der, der skal rettes til, men der er intet at tage fejl af: Underet er sket igen! Ordene bliver til liv!
Man røres, glædes, forarges, fornøjes, ærgres, gribes!
Kort sagt: Af manuskriptets titusinder små, sorte tegn på papiret skaber teatret et stykke levende kunst om det store ukendte land og de tre store amerikanere: John, Tom & Woody.
Velkommen til SANGE OM AMERIKA !"