Michael Clasen:
post
mclasen.dk
Denne side er oprettet
2. december 2002,
senest opdateret
1. april 2008
Antal besøgende på denne side:
(fra 1. 2. 2006)
Formentlig pasfoto fra omkring 1931
Ingeborg Kristine Hansen, født Petersen(17. august 1910 -17. september 1999)
holdt som ældre dame af at fortælle om "gamle dage" og i særdeleshed om sin barndom og om de mennesker, der levede dengang.
I begyndelsen af 1990'erne foreslog hendes datter Karen hende, at hun skulle nedskrive sine erindringer; Karen ville så skrive dem rent på computer. Ingeborg nedskrev et kort kapitel om sine aner. Og derved blev det. Næsten!Efter hendes død fandtes i hendes gemmer en del små gule sedler og lapper, hvorpå hun alligevel havde nedskrevet en række erindringer og episoder. Enkelte papirlapper indeholdt blot stikord, blot til at stive hukommelsen af og fastholde en episode, som hun siden hen ville nedskrive i fuld udstrækning. Andre lapper indeholdt hele, små historier. I hendes sidste år kneb det med Ingeborgs syn, og dette er måske årsagen til at arbejdet ikke blev ført videre. I dette hæfte er samlet disse spredte bidder af Ingeborgs erindringer om sine aner, barndom og ungdom.
Ingeborgs tekster er afskrevet ordret og uden at fjerne gentagelser og lignende. Til gengæld er der tilføjet noter. Disse noter er forklaringer, rettelser og uddybninger, som forhåbentlig også kan tjene til forståelse hos læsere uden personligt kendskab til Ingeborg og hendes baggrund.
Blandt Ingeborgs efterladte papirer var der også nogle fotografier. Nogle af hendes aner, andre fra hendes barndom og ungdom, og endelig et par nyere fotos. Der er såvel opstillede gruppebilleder som små snapshots fra ture, ferier og sammenkomster, de sidstnævnte ofte i små formater og mangelfulde belysninger. Efter en tur i "det digitale mørkekammer" kan man sige, at de aldrig er set tydeligere end nu 80 - 90 år efter de blev taget!
Hele familien hos fotografen i Roskilde.
Fra venstre: Kristine med Poul, Henny, Ebba, Ingeborg, Harald og Hans Peter Alfred med Ingrid. Formentlig omkring 1916.
Mine aner.
Hvis jeg skal skrive lidt om mig selv og mit liv, må jeg begynde med mine aner - hvor jeg kommer fra.Min far.
Min far hed Hans Peter Alfred Petersen. Han blev født den 6. januar 1876 i København, døbt den 16. juli 1876 i Frederiksberg Kirke og konfirmeret den 12. april 1891 i Trinitatis Kirke i København.
Hans forældre var arbejdsmand Mikkel Petersen og hustru Ane Christiane Petersen (født Petersen). Min far kendte ikke sine bedsteforældre. Om hans fars forældre vides ikke noget, og hans morfar og mormor ville ikke kendes ved hans familie. Hans mor havde nemlig giftet sig under sin stand, som man sagde dengang.Far havde en 2 år ældre bror, som hed Karl. Da han var 4 år, skete der det, at deres mor blev syg og døde. Hans far prøvede at klare hjemmet og børnene, men inden året var omme, døde han også af en eller anden sygdom. Pludseligt trådte morfaren og mormoren, som ellers havde været usynlige, frem og fik anbragt de to drenge på et børnehjem på Frederiksberg.
Der var de meget glade for at være og fik en god pasning og pleje. Jeg ved ikke, hvor de gik i skole, men far var klog og skrev meget flot, så skolegangen blev i hvert fald passet. Da de blev konfirmeret, skulle de ud og prøve at klare sig selv.Karl kom i murerlærer og endte som en stor murermester i Skive ved Limfjorden, hvor jeg har besøgt hans familie sammen med min far.
Far holdt så meget af naturen - blomsterne - så han fik plads hos stadsgartneren som ung medhjælp, indtil han skulle ind som soldat.
Derefter søgte han til landet. Hans store ønske var, at han engang kunne købe en gård, men han nåede det aldrig. Det udviklede sig sådan, at han stiftede familie i en tidlig alder, så det at købe gård, kunne ikke lade sig gøre.Min mor.
Min mor, Kristine Petersen er født den 28. februar 1879 i Kundby og døbt den 8. februar 1880 i Kundby Pastorat.Hendes far var arbejdsmand Frederik Nielsen - vist nok tvilling - og født den 5. oktober 1845 i Bjerresø. Hans tvillingebror skulle hedde Otto Nielsen.
Der er lidt tvivl om hans forældre, men det er sandsynligvis indsidder Niels Lave og Ane Marie Hansdatter.
Jeg har altid troet, at morfar kom fra et andet land, fordi han var meget mørk, og min mor har fortalt mig , at han var en smuk mand.
Han havde udlængsel, så han rejste fra hele sin familie til De Vestindiske Øer som soldat. Da han endelig kom hjem, blev han syg, og blev indlagt på sygehuset. Her forelskede han sig i en sygeplejerske.
Min mor fortalte, at sygeplejersken ikke ville have noget med ham at gøre, og at det skulle være grunden til, at han begik selvmord den 2. juni 1892, 46 år gammel. Han blev begravet den 6. juni 1892.Min mormor, Marie Nielsen blev født den 1. juli 1835 i Skippinge Sogn. Hun var datter af indsidder Niels Nielsen og Karen Jensdatter, Skippinge. Hun boede i Skippinge til år 1869 og endte sine dage på alderdomsstiftelsen i Kundby. Som ung tror jeg nok, hun flyttede lidt rundt efter, hvor pladserne var. Jeg ved i hvert fald, at hun nævnes i Vallekilde, og ligeledes har hun haft plads på Dragsholm Slot.
Inden hun blev gift, fik hun en søn den 1. april 1867. Et sted står der, at barnefaderen er ukendt, og et andet sted står der, at det skulle være Carl Rasmus Poulsen af Bjerresø. Drengen fik i hvert fald navnet Peter Poulsen. Ved dåben var der 2 faddere. Den ene hed Olsen, og den anden hed Frederik Nielsen.
Det kunne jo tænkes, at det var den sidste, der blev min morfar.
Min morfar og mormor fik sammen 3 piger og 1 dreng, så de var 6 i alt.De tre piger var Sofie, min mor og en tredje søster, som blev gift og flyttede til Fyn. Hun døde ung, og manden og de 2 børn hørte familien aldrig fra.
Broderen, der hed Kristian fik et husmandssted ude på Lammefjorden.
Ham og hans familie har jeg besøgt sammen med min mor og far og søskende. De havde 4 børn - 3 piger og en dreng.
Jeg har faktisk 16 fætre og kusiner, som jeg ikke kender. De lever måske heller ikke mere, men sjovt ville det være at undersøge det.Derimod har jeg ikke lyst til at efterspore min fars familie, fordi far altid sagde: "Jeg ønsker ikke at vide, hvem min familie er, fordi de har svigtet mig og min bror.”
Det var så det, jeg ved om mine aner, så nu vil jeg fortælle, hvad jeg kan huske fra min barndom og ungdom.
Ingeborg, omkring 1990
Dette var ordene, som Ingeborg fik skrevet rent, mens hun levede. Hun syntes, det var svært.
"Jeg kan ikke huske så meget", sagde hun.
Men hun må nu alligevel have haft mod til at skrive om sin fortid, for hun efterlod sig nedenstående, skrevet på mange mindre gule sedler og blokke:
Det passer nu ikke at Karl og far ingen familie havde for far fortalte os børn, at de havde en onkel og tante som boede på et dejligt gods i sydsjælland og de var barnløse. Efter de to drenge kom på børnehjem skulle de hver week-end køre med toget for at besøge dem, de gjorde de mange gange, men en søndag da de kørte hjem var Karl meget tavs og pludselig sagde han, synes du vi var velkom i dag nej. Næste søndag tog de ikke derned og de hørte aldrig mere fra dem
Mors ældste bror Peter Poulsen blev en dygtig kontormand, fik en god stilling i sporvejene. Han blev gift med en pige som hed Anna, hun var meget lystig og køn pige. de fik 3 børn sammen 2 piger 1 søn. pigerne hed Irsa og Gulla, nogle sære navne synes jeg, drengen husker jeg ikke navnet på. han kom aldrig med når de besøgte os. De boede alle dage i Hellerup jeg kan fortælle en sjov lille historie om onkel Peter. Det var som jeg husker lige efter 2´ verdenskrig. Onkel var blevet alene tante var død og børnene gift og flyttet hjemmefra. så kom han og besøgte mor og Far her i gl. På det tidspunkt var han blevet 80 år, så tog han toget til valby, og så spadserede han ud til Gl. for at få søndagsfrokost og så turen tilbage om aftenen.
Ingeborg omkring 1922
min mor og far blev gift i Kundby Præstegård 10 marts 1900, Mor var højgravid for Harald blev født en måned efter d. 7 maj 1900. Far skulle så søge noget mere fast arbejde, så han søgte ind til statsbanerne, hvor han fik plads i Tølløse. Efter 3 år fik de en søn til som blev døbt Henry, han døde af mæslinger vist nok 6 år gammel, så kom Ebba så Henny så mig og Ingrid og Poul som den sidste, alle med 3 års mellemrum, så de havde faktisk småbørn i 20 år. Efter ca. 10 år flyttede de til Roskilde på Frederiksborgvejen. Da havde Far 3-4 km til sit arbejde, og han havde naturligvis ingen cykel. Derude blev Henny født. Så fik de endelig en lejlighed oppe i byen, nemlig i Absalonsgade 10, stuen tv. Der blev jeg, Ingrid og Poul født. Det var en 3 værelses lejlighed med køkken og das i gården, så fik vi senere et lille loftskammer hvor Harald kunne sove, det var et kunststykke at komme derop når det var mørkt, der var kun en hønsestige, og den var stejl, derop til, og naturligvis var der ingen elektrisk lys på trappen, men mon ikke Harald har haft en lommelygte, han skulle hen over et stort loft.
Absalonsgade 10 i Roskilde, hvor familien boede i stuen til venstre.
Vi boede i Tølløse og der er jeg født. Vi var Harald, Ebba, Henry og mig, men jeg har fået fortalt af mor, at Far var let at lokke til at drikke øl og komme sent hjem, men så skete det, at Henry fik skoldkopper og var meget syg, og sygdommen gik ind i ham, så han døde, efter det, om enkelthederne ved jeg ikke men så vilde Far ikke være i Tølløse mere og søgte til Roskilde, og der blev så Ingrid og Poul født. Ingrid kan jeg ikke huske blev født, men Poul. Mor lå i sengen og nabokonerne kom på besøg med madgaver, og andet godt, selv en lektorfrue som hed Schønau kom med dejlig suppe, og hun sagde til mor, hvordan kan de holde de børn altid så rene og fine i deres ternede forklæder som vi altid gik med. alt det tøj vi havde Mor eller en dame ude på Langelinie. I Roskilde havde vi en dejlig barndom, vi havde en 3 v. lejlighed, men til Mor, Far og 6 børn var den nu lidt trang i soveværelset sov ingrid og jeg i en stor Kaneseng med Henny i fodenden. Poul lå hos mor og Ebba på en sofa i stuen, og Harald på et loftværelse, hvortil man skulle gå ad en høj stejl hønsestige og så over et loft. Vi havde en lille have, hvor Far dyrkede grøntsager, men til den store familie var det ikke nok til hele året så han lejede en kolonihave hvor han tog hen i sin korte fritid. Så havde vi osse høns, så vi fik æg og en god suppehøne. Far lod Hønsene ruge æg ud, så der altid var udskiftning af Hønsene.
Ingeborgs forældre Hans Peter Alfred og Kristine med børnene
(fra venstre) Harald, Henry (eneste kendte foto af ham) og Ebba, 1907
under første verdenskrig var der mangel på mange ting især når der var en stor børneflok. min far dyrkede selv alle grøntsagerne i en lille bitte have, de havde høns og vi gik på slagteriet og købte griseben, dejlige nøgleben med meget kød på. somme tider fik vi en lille spåndkurv fuldt engang havde far hørt, at man kunne købe risengryn i Kbh. han stod op kl 6 spadserede til toget og kørte til Kbh. far havde ingen cykel. han stod i kø i flere timer, så blev der lukket op, men lige før de nåede far var radionen brugt op. det tog hele dagen, uden gevinst.
Ingeborg på ferie som 15-årig
pudsede træsko om lørdagen
harmonikaspil i haven
Lysthuset i haven
sommeraften i haven hvor Harald spillede på harmonika og sang til.
bade hver lørdag i vaskehus hvor Far varmede vand i gru kedlen og hældte de så op i et stort træskur så lå der varmt tøj på stolen ved kakkelovnen
Kulen Far lavede til grønsagerne, så vi havde friske grøntsager hele vinteren.
Skolefoto fra 2. klasse, cirka 1917
1922 da der voldsom epidemi af spansk syge fik min store bror Harald sygdommen. Han boede på et loftværelse som hørte til den lejlighed som vi havde, men da han nu blev syg med meget høj feber, måtte han jo ligge nede hos os og tænk så kom han i mors seng i soveværelset ved siden af lille Poul og Far og 3 børn i kanen. men ingen blev smittet det forstår jeg ikke i dag han var meget syg i mange dage
I december startede vores Jul med at mor lavede en gryde med melklister og så gik Far i gang med julestadsen som selvfølgelig alt var hjemmelavet, og vores juletræ kunne der være meget på for det var altid stort lige til loftet. Du kan tro det var flotte trommer og hjerter og meget andet min Far var meget dygtig med sine hænder.
Bagest fra venstre: Ingeborg, en skolekammerat.
Forrest fra venstre: skolekammeraten Oda og søsteren Henny
Jeg har osse holdt 2 år i træk sommerferie hos grd. Oluf Nielsen i Løserup, det var en stor oplevelse, der var fødselsdag den uge jeg var der med mange gæster, og jeg havde aldrig set så meget mad på en gang, store stege, både kalv, flæskesteg, kylling hele bordet bugnede af mad. Jeg kunne slet ikke forstå at de kunne spise så meget, men de arbejdede jo osse meget hårdt om sommeren
Jeg gik i søndagsskole og jeg er opdraget i den kristne tro Far gik altid i kirke juleaften. min mor sagde altid, at hun havde sin kirke hjemme. hun var ligesom Far troende.
hos min Farbror i Skive, fordi det var sjovt at lege med mine 3 fætre som jeg næppe forstod
Jeg havde en veninde i Marbjerg, hvis far var gartner.
Så havde jeg en skolekammerat som hed Oda, hun var dygtig til gymnastik og kom på Niels Buch gymnastikhøjskole på Fyn hvor jeg besøgte hende en påskeferie sammen med to andre venner det var dejligt
Veninderne Esther, Anne og Ingeborg på påsketur til Ollerup Højskole ved Svendborg
Husk at de gamle gårdfolk vi havde til naboer, de kom fra en dejlig gård i Tune, hvor jeg tit kom til ferie
Det var datteren og svigersønnen som havde overtaget den, den ældste datter var på min alder og hed Margrethe.
husk om træskoene om lørdagen om den gamle Hansen og om Tune med Margrethe i sommerferien.
Ingeborg (til venstre) på sommerferie i Tune, syd for Roskilde.
På fotoets bagside er der hilsen fra "Margrethe Hansen, Solbakken, Tune"
Dengang jeg kælkede i byparken, den gang jeg stod på skøjter og lavede herresving og faldt på halen
Den fynske maler Peter Hansens billede af Enghaveplads med de legende børn sådan nogle smukke forklæder som de har på, havde min mor syet til os alle 3 piger, jo vi blev endda beundret af 2 fine gamle jumfruer, som boede i naboejendommen, de standsede mor en dag og sagde, hvordan kan de holde deres så fine og rene altid det blev mor meget glad for at høre.
Gymnastikstævne i Roskilde Gymnastikforening.
I venstre cirkel: Ingeborg; i den højre: hendes søster Henny
jeg ville meget gerne være sygeplejerske, men far sagde han kunne ikke lade mig gå i realskolen, det havde de andre ikke gjort, og vi skulle have lige muligheder, der var osse det at dengang skulle man være fyldt 20 år og helst måske i huset i de tre år, og vi måtte jo ikke komme ud i den unge alder mor vågede over os, hvad skulle jeg så, der var meget arbejdsløshed men så hørte Ebba, at tandlæge Dagny Jørgensen søgte en klinikdame, og straks spadsere Far og jeg derop, straks fik jeg pladsen, tandlægen fandt mig så kvik, så hun tilbød mig læreplads som tandtekniker, det blev jeg meget glad for, og jeg har lavet mange fine proteser og guldtænder i de 7 år hvor jeg var hos hende.
hos tandlægen blev jeg behandlet pænt, men lidt strengt synes jeg den gang. Når jeg ikke skulle gøre noget for hende satte jeg mig ved skrivebordet i værelset. Hun sagde til mig: Disse broderier og det var mange kan de begynde at sy færdigt, fordi så går det nok lidt hurtige at komme op af stolen, jeg synes det lød meget grimt. Det var nu slet ikke så tosset for jeg fik lært alle mulige ting, som hedebosyning knaphuls udtrækningssyning og så gar fine morgenkjoler i thaisilke med broderier langs forkanten, hun klippede og syede dem selv, så skulle jeg hjælpe med prøvninger og jeg skulle sy de fine roser m. blade på
Ifølge fotoets bagsideoplysninger:
"På skovtur med tandlæge Schultz-Nielsens forældre og en bekendt"
Tandlægens forældre boede på 2´ sal i ejendommen, og de have ejet Højskolehjemmet i Roskilde. Nu var de blevet ældre og ville gerne trappe af, derfor solgte de Hotellet og for de penge byggede de ejendommen Sct Pederstræde nr. 2. der var 2 forretninger i stueetagen, 1´ sal tandlæge klinik, samt en advokat, 2´ sal boede så hendes forældre, som så fik et pensionat, kun for Herrer, fordi de var nemmere at gøre tilfreds, som fru Jørgensen sagde, der var altid 25-30 stk. på 2´ sal boede så gros. Harry A. Jensen, med familie Hr og fru, samt 2 piger og 1 søn og moster, til at føre hus. Fruen havde nemlig en hatteforretning i Algade. For øvrigt blev den ene pige til Lise Nørgård. Min eftermiddagskaffe fik jeg altid i pensionatet og det var jo ikke kedeligt. Men så skete det at stuepige blev syg og kom på hospitalet. Så blev jeg spurgt om jeg ville servere for dem så længe hun var syg. Jeg skulle for at nå det om morgenen sove i pigeværelset, hvor kokkepige også sov men det trak jo ud og jeg var dygtig træt, så da jeg en søndag kom hjem blev Far meget vred og gik straks til tandlæge og sagde, det var ikke det jeg var ansat til, så jeg kom ikke mere, stor opstandelse, så måtte tandlægen så i en fart få en udlært tekniker, for jeg manglede 1 år i at være færdig, Tandlægen fik lært hvad en ung dame fra Kbh. ville gøre af ekstra arbejde som Klinikdame m. m. så efter 4 mdr. kom hun ned til Far og sagde at hun ville så forfærdelig gerne have mig igen og gøre mig færdig, og så skulle jeg endda få dobbelt så meget i løn, jeg var glad for at komme tilbage.
Ifølge fotoets bagsideoplysninger "udflugt med gode kammerater fra skolen i 1929 til Boserup Skov", som var et populært udflugtsmål.
Ingeborg i den højre cirkel, hendes søster Henny i den venstre.
Gustav Wied har jeg jo ikke kendt, for han døde i 1914, men hans ånd og personer levede stadig i Roskilde. En person kendte jeg meget godt og det var tummelumsen, han boede sammen med sin mor på Hestetorvet og havde en lille antikvitetsforretning forretningen og huset ligger der stadig, men der er nu blomsterforretning. Tummelumsen var en original, når han spadserede tur, havde han altid nogle drenge efter sig som gjorde lidt grin med ham, det tog han sig ikke særlig af.
Bagest fra venstre: Ingrid, Ingeborg
Forrest fra venstre: Kristine og Ebba
Regimentsmusikken i gaderne hver søndag kl. 12 på stændertorvet ved de forskellige mærkedage, hvor vi blev vasket og pyntet for at gå til regimentmusik optog gennem hele hovedgaden, det var en gratis fornøjelse, og en festdag, Valdemarsdag og andre jeg skal finde navne til.
Ingeborg fotograferet ved hjemmet i Absalonsgade i Roskilde
da jeg var 21 år var jeg ikke parat til at forlove mig. jeg havde nogle dejlige venner og veninder, men den omtalte klokke havde ikke ringet endnu, men så havde Ebba en bekendt i Hedehusene som havde en søn som hun absolut ville have at jeg skulle se og interessere mig for. Jeg havde set ham, på hendes anbefaling, hængene på et tag, hvor de lavede en villa. Jeg sagde straks at han var da meget pæn, men alt for tyk for mig straks sagde Ingrid, hvis du ikke vil have ham, så snupper jeg ham når nu han har penge, det var bare noget Ebba sagde for at jeg skulle sige ja, altså jeg blev inviteret til aftenkaffe en aften hvor Ebba mand var ude at spille kort, og nok om det, jeg synes han var meget rar og jeg glemte helt at han var lidt for tyk. Det bødede han selv på, for det var i oktober måned 1931 og inden jul havde far tabt 15 kg, og så flot ud. Jeg kom så ind i en familie fuld af musik så jeg måtte lære at holde af klassisk, men det var ikke svært for mig, men det var også en familie uden røg, så jeg har krympet mig et par gange, hvor farfar sagde, de lugter vel nok af røg frk. Petersen. det kunne jeg ikke lide for jeg var jo holdt op at ryge men huset hjemme, lugtede naturligvis af røg, når alle røg pibe og små serutter.
Langt de fleste af Ingeborgs notater handlede om hendes egne aner og erindringer. De følgende handlede dog om hendes svigerfamilie:
Farfars mor blev gammel, men hans far blev vist nok kun 50 år eller minder. Han var murer i Kbh. og jeg tror godt han kunne lide en øl i ny og næ.
Farmor har jeg fået fortalt, at hun var temmelig skrap ell. streng, hvis ikke de tog jeg nok af hende når hun kom til Hedehusene på ferie hun tog bare hjem med toget uden at sige noget
Fordi de var 2 sønner og en datter, og jeg tror at det er knebet med økonomien, fordi Farfars (søster) kom til at leve sin barndom hos Bedstemoderen, så de voksede fra hinanden og mødtes kun en enkel gang som voksen
Noter:
I disse afsnit har Ingeborg nok de fleste oplysninger fra sine forældre.
Men desuden havde hun kontakt med sin niece Lise Jønsson (hendes søster Hennys datter), der dyrker slægtsforskning. I Ingeborgs efterladte papirer fandtes nogle breve, hvori Lise Jønsson fortalte Ingeborg om sine opdagelser om deres fælles forfædre.
ReturI et brev til Ingeborg fra 1995 fortæller Lise Jønsson, at Hans Peter Alfred og hans bror Karl boede på børnehjemmet ”Kana”, der lå på Højsgaards alle nr. 21 i Hellerup.
ReturBjerresø = landsbyen Bjergesø ved Hørve i Odsherred.
ReturIndsidder = inderste = gammelt landboudtryk for en jordløs, der bor til leje hos en anden.
ReturI et brev til Ingeborg fra 1993 skriver Lise Jønsson:
”Vedr. din onkel Poulsen:
¼ 1867 født Jens Peter Poulsen af ugift Karen Marie Nielsen af Skippinge, tjent på Dragsholm slot. Som barnefader udlagt Carl Rasmus Poulsen af Bjerge. Faddere: Kl. Olsen, Frederik Nielsen.
Kan han være din bedstefar, som så senere giftede sig med Karen Marie?”
Returgl./Gl. = Glostrup, hvor Ingeborg boede hele sit voksenliv.
ReturDe blev næppe gift i præstegården, men i Kundby kirke. Fejlen må bero på læsningen af deres vielsesattest, som præsten udskriver i ”Kundby Præstegaard den 15. November 1902”
ReturI dette og det følgende notat har Ingeborg haft problemer med rækkefølgen af fødsler og flytninger mellem forskellige bopæle, ligesom hun lader den ældre bror Henry dø af forskellige børnesygdomme.
Det står dog fast, at ifølge Ingeborgs dåbsattest er hun både født 17. 8.1910 i Roskilde Domsogn og døbt i Roskilde Domkirke 16. oktober 1910.
ReturLangelinie var navnet på et træbevokset stræk af Ringstedgade i Roskilde.
ReturDen spanske syge, som var en art influenza, kulminerede i Danmark i årene 1918 og 1920.
ReturHans Peter Alfred har to påtegninger i sin skudsmålsbog fra gårdejer Ole Nielsen i Løserup på Tuse Næs, nord for Holbæk:
”Hans Peter Alfred Pedersen er fæstet hos mig fra 1ste Mai 1895 til 1ste Mai 1896 for løn 190 Kr Løsserup 9 Desember 1894 Ole Nielsen” og ” Hans Peter Alfred Petersen har tjent mig fra 1ste Mai 1895 til 9 April 1897 Løsserup 9 April 1897 Ole Nielsen”
ReturI denne dækker ordet ”far” Ingeborgs senere mand Svend Roar Rosenvinge Hansen.
ReturI denne sammenhæng dækker ordet ”farfar” Ingeborgs svigerfar Emil Anton Hansen.
ReturI denne sammenhæng dækker ordet ”farmor” Ingeborgs svigerfar Emil Anton Hansens mor Maren Sofie Hansen.
ReturDa Emil Anton Hansen i 1936 lod Personalhistorisk Institut udarbejde en anetavle for sine sønner, bestilte han også en for sin bror Hans Jørgen Hansens familiegren, men på ingen af dem figurerer deres søster.
Retur
