Hovedret ifølge Clsen ...

Startside - Opskrifter - Brændende kærlighed
 
Ansvarlig for dette site er
Michael Clasen:
postmclasen.dk


Clasen

Denne side er oprettet 
28. februar 2000,
senest opdateret
1. november 2005

Antal besøgende på denne side:

Hit Counter

(fra 1. 2. 2006)

 

Hotta, hotta hotta burnin´ love

Art:
Hovedret
Tid:
45 minutter
Til:
6 personer
Ingredienser:

  • 1 kg store - gerne melede - kartofler
  • vand
  • 1 teskefuld eller en brik grønsagsbouillon
  • 1/4 muskatnød
  • 2 - 3 dl skummetmælk
  • salt
  • 2 store løg
  • 3 - 4 store, syrlige madæbler
  • 1 stilk timian - gerne frisk
  • 6 magre og tynde skinkeschnitzler (uden svær og spæk)
  • nymalet, sort peber
  • ½ bundt hakket persille
  • 20 dråber rapsolie
Forarbejde:
Skræl kartoflerne.
Skræl også løgene og del dem i tynde både.
Vask æblerne, del dem i både. Fjern blomster, stilke og kernehuse.
Bank schnitzlerne rigtig tynde.
Vask og hak persillen 
Fremgangsmåde:
Kartoffelmos:
Kog kartoflerne i usaltet vand men med bouillontern til de er møre.
Mos dem med mælk og evt. lidt kogevand. Smag til med nyrevet muskat og salt.
Æble/løg:
Varm 10 dråber rapsolie i bunden af en gryde. Læg æble- og løgbåde samt timian heri. Ved kraftig varme og heftig omrøring brunes blandingen i 1½ minut.
Herefter kommes blandingen i en skål og får 10 - 15 minutter ved højeste effekt i mikrobølgeovnen. Stop undervejs og rør i blandingen. Fortsæt til løgene bliver klare og æblerne så småt begynder at gå i opløsning.
Smag til med salt og sort peber.
Schnitzler:
Drys schnitzlerne med nymalet sort peber. 
Varm 10 dråber rapsolie kraftigt op på en pande. Steg schnitzlerne i kort tid ved kraftig varme. De skal være lidt brune. Undlad at stege dem alle sammen på én gang; det tager for meget varme, og de begynder i stedet at koge.
Servering:
Anret mens alle ingredienser er rygende varme.
Læg kartoffelmosen i et fladt fad. Fordel æble-/løgblandingen langs midten af fadet.
Læg schnitzlerne øverst.
Drys med hakket persille og server straks.
Bemærkninger:
En ny kolesterolfattig og mager udgave af den traditionelle ret: Brændende kærlighed. Og det er slet ikke så ringe endda!

Indgået i basen i februar 2000

Til toppen af siden