| Focaccia
(udtales
fåkatja)
Art:
Madbrød
Tid:
Arbejde: 15 minutter, ventetid
1 time
Ingredienser:
-
50 g gær
-
1 + 3 teskefulde groft køkkensalt
-
6 dl lunkent vand
-
cirka 1 kg hvedemel (gerne Amos
såkaldte ciabatta-mel)
-
½ dl + ½ dl god
olivenolie
-
gerne bagepapir
Forarbejde:
Gær og 1 teskefuld
salt opløses i vandet.
Fremgangsmåde:
Tilsæt mel og ½
dl olie til dejen lige knapt kan håndteres uden at hænge i
alt. Den må gerne være en lille smule "flydende". Og under
ingen omstændigheder for fast!
Ælt roligt i 10 minutter.
Snyd ikke med dette, men brug gerne røremaskine.
Lad dejen hæve i skålen
med et stykke husholdningsfilm over i 1 time. Den vil hæve til omkring
dobbelt størrelse.
Tænd ovnen på
2000.
Læg et stykke bagepapir
på en bageplade.
Skrab roligt dejen over
på pladen.
Fugt dine hænder med
olie, så dejen ikke hænger i fingrene.
Tryk og træk dejen
så den bliver en flade på omkring 2 cm´s tykkelse.
Lav små fordybninger
i dejen med fingerspidserne.
Dejen pensles derefter med
olivenolie og drysses med 3 teskefulde salt.
Bag brødet i omkring
25 minutter ved 2000.
Tag det ud og stil det på
en rist med luft under.
Stænk med det samme
brødet med ½ dl. god olivenolie. Olien vil hurtigt trænge
ind i brødet og medvirke til en lækker smag.
Lad brødet køle
af på en rist.
Servering:
Lad brødet køle
af til stuetemperatur. Brødet skæres ud i passende stykker
til at kunne spises af hånden.
Bemærkning:
Hvis saltet på overfladen
er blevet for kraftigt, er det nemt at kradse af.
Brødet kan varieres
ved at tilsætte stykker af soltørrede tomater (udblødte
i vand), sorte oliven, kapers eller hvidløgsskiver.
Brødet er meget velegnet
til at riste/grille dagen efter det er bagt.
Undlad at gemme brødet
i plastposer, hvor saltet vil "smelte" i fugten fra brødet.
Kan nedfryses.
Det er ikke et godt brød
til et afmagringsprojekt, men det er godt til det meste andet!
Indgået i basen i september
2004

|