Ansvarlig for dette site er
Michael Clasen:
post mclasen.dk
Denne side er oprettet
19. marts 2004,
senest opdateret
1. november 2005
Antal besøgende på denne side:
(fra 1. 2. 2006)
|
I årene 1990 - 1995
var Clasen dybt engageret i tre lokale, historiske egnsspil, som arrangeredes
af Vipperød Musik- og Teaterforening.
Det var nogle meget spændende
år, hvor de mange deltagere - Clasen inklusive - kastede sig ud,
hvor ingen vidste, om de kunne bunde.
Det blev noget af det største
Clasen har oplevet - udenfor sit private liv.
Opbakningen var stor fra
hele det lokale samfund, og de tre projekter afslørede, at der overalt
ligger spændende historier og venter på at blive fortalt.
Han kan blot opfordre alle,
der har lyst og mod til at følge op- og udfordringen:
GRAV HVOR DU STÅR!
Artikel fra Holbæk
Amts Venstreblad:
Foto fra Holbæk
Amts Venstreblad (af Søren Holmberg), 22. 1. 1993. Billedtekst:
Dramaturg John Andreasen, Århus, overrakte den
gyldne spade til formanden for Vipperød Musik- og Teaterforening
Finn Juul og fortalte, at det er sidste gang, årsspaden uddeles.
Det betyder, at foreningen kan få lov at beholde hædersbevisningen.
Artiklens tekst (af kat):
Vipperød får lov til at beholde teater-spaden
Propfyldt i glassalen på Vipperød
skole, da årets egnsspils-succes blev tildelt Den gyldne spade
- I aften bliver sidste gang, Den gyldne spade uddeles, afslørede
dramaturg John Andreasen, Århus ved overrækkelsen af hædersbevisningen
til årets bedste egnsspil i Danmark til Vipperød Teater- og
Musikforening.
Det betyder, at foreningen kan få lov til at beholde spaden og
ikke give den videre til et nyt egnsspil næste år, og på
generalforsamlingen i marts skal medlemmerne nu blive enige om, hvor spaden
med det gyldne blad skal hænge. Vipperød Hallen blev nævnt
som en mulighed ved højtideligheden i aftes.
Glassalen på Vipperød
skole var propfyldt med mennesker, og det er ikke så sært,
for trods byens størrelse var der 150 medvirkende i egnsspillet "Dog
dages det immer paany" om tyskere, sabotører, præster
og almindelige Vipperødborgere i 1945. Forestillingen blev spillet
fem totalt udsolgte aftener i sommer, og hver gang sluttede den med "En
lærke letted´", mens der kom lys på Sdr. Asmindrup kirke
og det danske flag, der gik til tops. Publikum rejste sig op i begejstring,
og alle 150 medvirkende fik tårer i øjnene, mens de sang.
Tårerne kom igen i aftes, da et kort uddrag af forestillingen igen
sluttede af med befrielsessangen.
John Andreasen begrundede på "spade-komiteens" vegne tildelingen
af årsspaden ikke blot med forestillingens succes, men også
med den gode proces, der gik forud. Og så nævnte han selvfølgelig
den hvide bus fra Svensk Røde Kors,
der var en af forestillingens mange autentiske rekvisitter fra 2. verdenskrig. Folke
Bernadottebussen og dens to svenske chauffører indgik dels i
forestillingen og var dels rundt på bl. a. skoler på egnen
på informationskampagne om forestillingen og om svenskernes arbejde
med at redde norske og danske fanger fra tyskernes koncentrationslejre.

|