Dog dages det immer paany ifølge Clasen - Verden ifølge Cl@sen

Gå til indhold

Hoved menu:

Dog dages det immer paany ifølge Clasen

Skriverier
dog dages det immer paany

DOG DAGES DET IMMER PAANY ...



Tegningen til forestillingens program og plakat er fra besættelsestiden og af den illegale satiriske tegner Østerberg.


I forsommeren 1992 opførte Vipperød Teater- og Musikforening dette historiske egnsspil fra besættelsestiden. Stykket var skrevet og instrueret af Clasen.


manuskriptets baggrund

Ideen til at lave et historisk egnsspil med besættelsestiden som tidsmæssig ramme stammer egentlig fra en forårsdag i 1990, da Clasen læste en anmeldelse i Politiken. Den var skrevet af Hans Hertel og hed "Dengang forfatterne var farlige". Hertel anmeldte forfatteren Hans Kirks bog: "De blodige dage, Folkestrejken i København juli 1944. I artiklen blev det nævnt, at  Hans Kirk under besættelsen - mens han var "under jorden" - boede i lange perioder i Vipperød!


Avisgengivelse af Hans Kirks falske legitimationskort.


Tænk, at en landskendt og estimeret forfatter havde holdt til i denne lille, ret kedelige stationsby udenfor Holbæk, hvor Clasen nu selv havde boet i 25 år uden at vide noget om Kirks tilstedeværelse! Kirk var ungdomsven med den daværende redaktør på Holbæk Amts Venstreblad (herefter HAV) (der i virkeligheden er radikalt!)
Da Vipperød Teater- og Musikforening og Clasen "fik overstået" deres første historiske egnsspil "Historien om Anne" i forsommeren 1990, opstod et tomrum. "Anne" havde været en succes på alle måder, men hvad nu? Måske rummede Hans Kirks vipperødophold om ikke idéen, så en spændende historie fra en spændende tid. Og et eller andet var der åbenbart at fortælle om Vipperød og omegn fra disse år.
Sammen kontaktede foreningens daværende formand - Finn Juul - og Clasen Hans Kirks søn, der dengang også var redaktør i HAV´s bladhus. Johan Kirk fortalte beredvilligt, hvad han vidste, men spurgte, hvorfor vi dog ikke kontaktede hans mor. Det viste sig at Edith Kirk, Hans Kirks enke levede på Østerbro i København og var særdeles åndsfrisk trods sin høje alder. Sammen besøgte vi hende en herlig eftermiddag, og hun fortalte løs, mens hun røg store cigarer. I lange perioder havde hun og Hans Kirk sammen været under jorden i Vipperød.


Fru Edith Kirk, København, efteråret 1991


Med udgangspunkt i dette blev det besluttet at lave et egnsspil fra besættelsestiden, og Clasen gik i gang med yderligere undersøgelser i fortidens gemmer.
På Holbæk Bibliotek var de som sædvanlig meget hjælpsomme, og skaffede blandt andet fotokopier hjem fra Hans Kirks illegale skrifter fra Det kongelige Bibliotek.
Også en del standardværker om besættelsestidens historie blev tyret igennem. Desuden var der meget at hente i de mikrofilmede udgaver af gamle aviser, først og fremmest Holbæk Amts Venstreblad.
Men de mest spændende kilder var de levende: Andetsteds på denne side er en del af dem nævnt, men detaljer i deres vidnesbyrd er udelukket, da de næsten allesammen betingede sig anonymitet og tavshedspligt. Det var stadig - næsten 50 år efter - en æra med mange tabuer.
Nævnes må dog pastor emeritus Paul W. Johannesen, Viborg, som under besættelsen var sognepræst i Sønder Asmindrup Sogn. Da det britiske bombefly styrtede ned i Søby i februar 1945 var det pastor Johannesen, der hjalp den ene Royal Air Force flyver - Horace Leslie Mills - det første stykke mod København, hvorfra han via Sverige kom tilbage til England. Da Clasen kom i forbindelse med pastor Johannesen, talte vi nogle gange sammen i telefon, og det overraskede hver gang at høre den ældre herres meget ungdommelige stemme. Han sendte en række relevante dokumenter til låns. Nogle af dem blev brugt i stykket, mens andre mere dannede baggrund for stemningen i sognet under besættelsens sidste tid.
I det hele taget kom der mange nye historier til, så mange, at Hans Kirks ufrivillige vipperødophold blev en mindre del af egnsspillet.

TOP

handlingen

I en slags forord til manuskriptet, skrev Clasen i efteråret 1991:

"Om egnsspillet "DOG DAGES DET IMMER PAANY" og dets baggrund.
Stykkets handling finder sted i tidsrummet nov. ´44 til den 5. maj ´45 og tager sit udgangspunkt i lokale begivenheder fra egnen syd for Holbæk.
De begivenheder, der skildres i stykket, har alle rod i en kunstnerisk bearbejdning af virkelige begivenheder.
Forud for arbejdet med det egentlige manuskript har jeg således i mere end et halvt år lavet et stort research-arbejde.
Dette arbejde har omfattet læsning af al tilgængelig, udgiven litteratur (inklusive lokale dagblade) om den sidste besættelsestids lokale begivenheder og levevilkår. Desuden har jeg støttet mig på u-udgivne skrifter i lokalhistoriske arkiver, ligesom jeg har interviewet et dusinstort antal personer, der har erindringer fra tiden - de fleste også fra livet som illegale.
Den samlende og gennemgående rolle i stykket bliver forfatteren Hans Kirk, der i lange perioder boede under jorden i Vipperød hos den lokale avisredaktør. 
Uden om Hans Kirks liv fremstiller stykket såvel en række fiktive personers dagligliv som nogle dramatiske begivenheder, hvor krigen rykkede tæt på menneskerne i de ellers meget rolige landsogne: Således skildres sabotageaktionen nytårsnat 44-45 mod den tyske "Störsender Geige 51", der var beliggende i Vipperød, nedskydningen af en Halifax-bomber over Søndre Asmindrup i februar ´45, hvor den lokale præst var aktiv i arbejdet med at skaffe en af de engelske flyvere til Sverige, likvidationen af en stikkerske i Tølløse, hvis lig i februar fandtes i Maglesø samt en tysk razzia mod modstandsbevægelsen i Holbæk i det tidlige forår ´45.
Ved at fokusere netop på besættelsestiden kommer vi til at fortælle en historie om, hvorledes ganske almindelige mennesker - husmødre, præster, banearbejdere og bønder - kan tvinges til at tage stilling - aktivt eller passivt - for eller imod det gode eller det onde og med det gode eller det onde.
Stykket vil ikke prøve at give svarene på disse store spørgsmål, men prøve at stille nogle påtrængende og (desværre stadig aktuelle) spørgsmål til det enkelte menneske og dets samvittighed.
"DOG DAGES DET IMMER PAANY" er ikke et "nøglestykke". Det har aldrig været mit mål at genfortælle den korrekte HISTORIE, men at fortælle nogle spændende HISTORIER. Selv om stykket er baseret på virkelige begivenheder, er de flyttet i sted, tid og sammenhæng, og skal på ingen måde tages bogstaveligt. Jeg har ikke prøvet at arbejde med virkeligheden, men har i stedet prøvet at forestille mig, hvordan virkeligheden KUNNE have formet sig.
Personernes navne, aldre, køn, erhverv, bopæl, holdninger, meninger, gerninger og karakter er udelukkende udsprunget af min forestillingsverden. En undtagelse er "historiske personer" som Roosevelt og Hitler. Som sådanne har jeg også betragtet Hans og Edith Kirk, hvis tilstedeværelse i byen var helt usædvanlig og samtidig repræsenterer den første spæde ide til at lave et stykke om denne dramatiske periode, hvor verdenshistorien rykkede tæt ind på livet af ganske almindelige mennesker, der levede i deres vante folder i en meget stille afkrog af den verden, der stod i flammer."



Nedenstående skrev Clasen til forestillingens program:

"IMMER DET DAGES DOG PAANY, HVOR  HJERTERNE  MORGEN  VENTE"
Kære publikum!
Disse ord fra en Grundtvig-salme valgte Søndre Asmindrups beboere til deres mindesten for befrielsen den 5. maj 1945. Stenen rejste de ved kirkepladsen - netop her, hvor vi i aften spiller egnsspillet "DOG DAGES DET IMMER PAANY" .
Men starten til stykket begyndte faktisk i den anden ende ideologisk og geografisk: Den kommunistiske forfatter Hans Kirk levede i perioder "under jorden" i den anden ende af sognet på Roskildevej i Vipperød.
Og imellem Vipperød og Søndre Asmindrup og mellem kommunisme og kristendom levede - dengang som nu - en række ganske almindelige, ualmindelige mennesker. Almindelige mennesker, der passede deres almindelige daglige dont - hus, hjem, have, håndværk, landbrug - i en højst usædvanlig tid. Hverken Søndre Asmindrup eller Vipperød kom i krigens centrum - ej heller Tølløse eller Holbæk. Men verden brændte, og gnister derudefra føg også ind i disse almindelige menneskers hverdag: Alle mærkede til brændsels- og varemangel, avisens tynde omtale af "visse sager", banens ekstraordinært tynde køreplan og de natlige overflyvninger. Og hos nogle satte gnisterne gløder. Fornemmelsen af at "måtte gøre noget" satte enkelte i gang med national, åndelig mobilisering. Og nogle få - for de var ikke ret mange - gik til konkret og væbnet modstand mod undertrykkerne og deres medløbere. For de fandtes jo også her - værnemagerne og nazisterne. Og midt mellem disse modpoler levede de fleste et liv, der i stadig højere grad blev præget af kampene ude i den store verden. Og de almindelige mennesker følte den store udfordring trænge sig ind på livet af dem: Hvilken side er du på? For eller imod friheden? Det lyder jo enkelt, men præcis som i dag var der også dengang mange svar på spørgsmålene, når det kom til de almindelige menneskers virkelige liv. Nogle valgte rigtigt, mens andre ... Og hvem der valgte rigtigt, må I - kære publikum - selv tage stilling til. På samme vis som I - og vi - alle hver eneste dag træffer mange valg mellem godt og ondt.
Det har aldrig været meningen, at "DOG DAGES DET IMMER PAANY" skulle fortælle historien om besættelsestiden her på egnen! "DOG DAGES DET IMMER PAANY" skal derimod fortælle spændende HISTORIER fra det sidste halve års besættelsestid. Baseret på sandfærdige historier fra det virkelige liv, men vendt og drejet af forfatteren, instruktøren og alle de andre, der har været med i tilblivelsen. Mennesker og begivenheder fra det virkelige liv dengang er flyttet, har ændret navn og udseende og rækkefølge. .
Ikke kun for at "dække" af menneskelige hensyn, men først og fremmest af kunstneriske hensyn.
Vi skriver ikke en historiebog, men spiller teater. Og teatret stiller helt særlige krav - ikke til historierne, men til den måde, de fortælles på.
Alle vi, der har været med til at skabe "DOG DAGES DET IMMER PAANY", håber, at det er lykkedes os at fortælle nogle brandspændende historier om nogle helt almindelige, ualmindelige mennesker, der levede her, dengang verden stod i flammer. Om det er lykkedes os, bestemmer I selv, kære publikum!
God fornøjelse!"

TOP

tak

- TAK!
"DOG DAGES DET IMMER PAANY" havde ikke været mulig at skrive uden hjælp fra mange mennesker. Derfor tak til alle, der har tilbudt skriftlige og mundtlige oplysninger om livet på egnen i besættelsestidens slutning:
Johan Kirk - Holbæk,
Børge Houmann - Risskov,
Birgit Dalsgaard - Vipperød,
Erik Christiansen - Søby,
Lisbeth Hansen - Holbæk, 
Henry Nielsen - Holbæk,
Mogens Lyhne - Ågerup,
Gerda Bahn Mogensen - St. Grandløse,
Svend Jensen - Søby,
Olga Sørensen - Vipperød,
Svend Frederiksen - Allerup,
Inger Green - Vipperød, 
F.O. Nielsen - Sofienholm.
Anne Lise & Jan Eriksen - Vipperød.
Der er også grund til at takke Søndre Asmindrup Menighedsråd og pastor Bente Garver for positiv modtagelse og gæstfrihed.
Også tak til Holbæk Bibliotek for deres hjælpsomhed og iver.
En særlig tak til
pastor emeritus Paul W. Johannesen, Viborg
og
fru Edith Kirk, København


Musiktribunen rejses lige op ad kirkegården


I "DOG DAGES DET IMMER PAANY" anvendtes - udover sangene - tekster af:
Hans Kirk: "En værnemager sættes ud af spillet" og "Slaven"
Holbæk Amts Venstreblad (1944-45), diverse journalister
Paul Sarauw: "Den kloge mand" 
Matthæusevangeliet
Lukasevangeliet


TOP

musik & sange ...

var alle eksisterende materiale. Al musik var arrangeret af Jean Zederkopf, som også var forestillingens kapelmester:

" Sig det med swing " - Kai Evans
" Der kommer en dag efter denne " - Kai Evans/Hans Schreiber
" Kom med dine hænder " - Knud Overgaard/Bernhard Christensen 
" En lærke letted' " - Mads Nielsen/Math. Christensen
" Det gode ved det surrogat " - Ludvig Brandstrup
" Kom når lykken kalder " - Sven Gyldmark/Poul M. Jørgensen
" Åh, du lille stær " - John Nellis
" Man skal altid være bange for en mand " - Kai Normann Andersen/Børge Müller
" We'll meet again" - Ross Parker/Hugh Charles 
" Stille Nacht "/ " Glade jul " - Franz Gruber/B. S. Ingemann
" Es geht alles vorüber " - Wallner/Feltz/Fred Raymond
" Swing it, hr. lærer, swing it " - Ludvig Brandstrup/Kai Gullmar

TOP

prøver

Da prøverne rykkede fra Vipperød Skole til kirkepladsen i Søndre Asmindrup, gjaldt det om at undgå kaos. Derfor fik alle medvirkende nedenstående huskeseddel:

"NU GÅR DET RIGTIG LØS!
I den næste periode skal vi være 150 mennesker sammen. Og helst til alles tilfredshed. Ikke mindst publikums!
Det kræver
omhu,
ro,
respekt,
ansvar,
ordenssans,
omtanke,
opmærksomhed
og
humor.
Store ord, ja!
Men de kan udmøntes i nogle klare "færdselsregler", vi alle må overholde:

14 BUD MENS VI ER PÅ KIRKEPLADSEN - SÆRLIG UNDER PRØVERNE.
- Kom og vær klar til aftalt tid.
- Vær indstillet på, at der kan komme en del ventetid.
- Regn med, at alle andre også yder deres bedste.
- Giv arbejdsro til de, der er i gang med deres arbejde - også dem fra de andre grupper.
- Hold orden på dine egne ting - kostume og rekvisitter.
- Rør aldrig andres kostumer og rekvisitter.
- Vær lydhør og opmærksom på aftaler, husk og overhold dem. Det gælder både med hensyn til mødetider og med hensyn til spillet.
- Notér  det, du ikke kan huske. 
- Forbered dig til prøverne.
- Benyt ingen smutveje, som du ikke kan bruge, når der er publikum!
- Vær meget forsigtig i omgang med ild under enhver form.  Benyt askebægre.
- Vær koncentreret under prøverne. - Spørg, hvis du er i tvivl - hellere ti gange for meget end én gang for lidt.
- Tag problemer med godt humør.
- Vi er gæster ved kirken  - som ikke er et hvilket som helst sted. Opfør dig respektfuldt.

12 BUD FØR FORESTILLINGERNE
- Vær udhvilet og mæt. (medbring evnt. lidt frugt eller kiks)
- Kom i god tid - som aftalt.
- Check alt op, som du skal bruge i løbet af forestillingen - kostumer og rekvisitter.
- Læg alt på rette plads.
- Indøv din egen rutine og rytme.
- Drik dig ikke beruset.
- Deltag aktivt i opvarmning af stemme og fysik.
- Husk toiletbesøg.
- Brug den sidste tid inden forestillingen til opladning og koncentration.
- Gå ikke i vejen for andre.
- Find din startposition og medspiller(e).
- Vær stille fra publikum begynder at gå på plads.


Foto: Peter Lind 


5 BUD UNDER FORESTILLINGERNE - MENS DU VENTER
- Vær opmærksom på, hvad der sker på scenen.
- Vær stille - hvisk og pas på ikke at vælte noget.
- Gå ikke i vejen for andre.
- Vær usynlig fra scenen.
- Lyt til "vink" fra kostume-, maskerings-, og regifolk.

5 BUD UNDER FORESTILLINGERNE - MENS DU ER PA SCENEN 
- Vær "i spil" allerede inden du kan ses af publikum.
- Spil STORT - fysisk og vokalt.
- Brug "hele” spillepladsen.
- Undgå "privaterier" og "spøg".
- Red uforudsete situationer.

7 BUD I PAUSERNE
- Det er pause for publikum - ikke for skuespilleren.
- Vis dig ikke blandt publikum i pausen.
- Publikum har ikke adgang til scenen og garderoben i pausen heller ikke familie og venner!
- Gør dig selv og dine ting klar til 2. akt.
- Gå ikke i vejen for folk fra de andre grupper.
- Husk evnt. toiletbesøg.
- Vær  klar til tiden.

1 BUD UNDER FREMKALDELSER
- Fremkaldelser er en del af ”arbejdet" - du er endnu ikke privat.

2 BUD EFTER FORESTILLINGERNE
- Deltag i en kort samling.
- Saml dine rekvisitter og kostume (evnt. indelåsning, så de er klar til næste forestilling.

HUSK!!!!!!!
- Du har ansvaret for dine personlige rekvisitter.
- Pas på de ikke går itu. Skulle uheldet være ude - henvend dig til dem, du fik dem af - snarest muligt.
- Check dine personlige rekvisitter igennem inden prøver og forestillinger.
- Stil dine personlige rekvisitter der, hvor du får brug for dem.
- Rør aldrig andres personlige rekvisitter - med mindre andet udtrykkeligt er aftalt.
- Saml atter dine personlige rekvisitter, når du ikke skal bruge dem mere - senest efter prøven eller forestillingen.
- Sørg evnt. for at dine personlige rekvisitter låses inde, hvis det er aftalt.


Foto: Peter Lind


I det hele taget: Gå i spil inden entreerne!
Husk at variere bevægelser på scenen: Løb er også tilladt!
Tale - stå; synge - gå!!
Hold spil og energi
TAL HØJT, TEMPO, SPÆNDING, INTENSITET, KRAFT OG ENERGI"



En kold prøve, maj 1992. Foto: Peter Lind 


TOP


spillepladsen

Stykket blev opført på kirkepladsen ved Søndre Asmindrup kirke og menighedshus syd for Holbæk. Her er normalt parkering, men sognepræst, graver og menighedsråd gav Vipperød Teater- og Musikforening lov til at forvandle pladsen og dens omgivelser i flere uger. Men ikke blot det; i graverens baghave rejstes det store telt, der brugtes til opbevaring, omklædning og ophold under forestillingerne. Selv præstegårdens flagstang indgik i forestillingen!


Clasens skitsetegning over spillepladsen. Nord opad.


På selve kirkepladsen opbyggedes en række "hjem", hvori enkelte dele af handlingen udspillede sig.


Spillepladsen set fra øst



Spillepladsen set fra vest

Vejen øst for kirkepladsen gav politiet lov til at afspærre under forestillingerne. Her kom de motorkøretøjer fra, som indgik i forestillingen, blandt andet den hvide, svenske Røde Kors bus.


TOP

forestillingen

OVERORDNET STRUKTUR:
Et spil i to akter.

SCENER:
Spillet foregår på en stue på Holbæk Sygehus mellem besøgstid (eftermiddag) den 4. 5. 1945 og solopgang næste morgen.
På stuen er indlagt nogle meget forskellige kvinder. Desuden kommer der i løbet af natten også besøg og patienter til skadestuen. Sygehuspersonalet er også med i disse scener.
Alle begivenheder, der foregår på Holbæk Sygehus denne aften og nat benævnes herefter: SCENER.

BILLEDER:
I løbet af aftenen og natten går snakken på stuen mellem patienter og ansatte. I tilbageblik genopleves begivenheder fra besættelsens sidste halve år; d. v. s. fra medio november 1944 til middagstid den 4. maj ´45.
De personer, der befinder sig på sygestuen "skifter tid" og spiller med i de begivenheder fra fortiden, der fortælles om.
Med i disse begivenheder er der en del andre roller, se nedenstående rolleliste.
Spillet i de genoplevede begivenheder fra nov. ´44 til maj ´45 kaldes i det følgende: BILLEDER
Billederne beskæftiger sig med store og små begivenheder i Vipperød og omegn.
I billederne bruges følgende lokaliteter:
1) Redaktør Knud Klausen og frue Berthe Fuchs´ hus. Her bor også Hans Kirk og Edith Kirk, begge illegalt.
2) Lydia Bangs hus.
3) Henny Jørgensens lejlighed.
4) Sdr. Asmindrup præstegård.
5) Kurt og Frida Jensens lejlighed.
6) Johannes´ og Paula Østs gård.
7a) Den tyske støjsender m. mandskabsrum. (kun i 1. akt)
7b) Kongstrup Forsamlingshus. (kun i 2. akt)
desuden en 
x) Show-Tribune sangnumre samt
y) et "bur" til orkestret.

NYHEDER:
Som små "spots" i spillet vil der komme oplæsning af nyheder fra avis og/eller radio. Disse indslag kaldes i det følgende NYHEDER, og står uden for handlingen i scener og billeder, men belyser dem.

OPTRIN:
Også helt uden for handlingen i det øvrige spil er OPTRIN, der består af musik-, sang-, show- og dansenumre fra besættelsestiden.
 

Oversigt over scenebillederne:(ifølge manuskriptet)

1. AKT:

1. OPTRIN:
"Sig det med swing" Swingende, sorgløs musikalsk introduktion.



Åbningsnummeret "Sig det med swing", foto fra generalprøve


- samtidig med dette:

1. SCENE:
Besøgstid slutter, gæsterne går. Vagtskifte: Helene Munkebo og 5 andre fra dagholdet går.
- sangoptrin slutter

1. SCENE (fortsat): 
Smørrebrød uddeles til patienterne af sygeplejerskerne og gangkonen.
Under måltidet snakker patienterne sammen. Udgangspunkt: Holbæk Amts Venstreblads (HAV) artikel om kapitulationsrygter. De taler sammen om, hvordan det nu skal gå, og man hører så meget og hvordan mon Olfert Snede har det med tyskernes forestående nederlag:
-
1. BILLEDE: (November ´44):
Olfert Snede cykler rundt med æg, kyllinger og Fædrelandet. Da han kommer til redaktørens hus, hvor Henny arbejder, afvises han helt af Berthe Fuchs. 
-
Hos Bangs sælger Olfert æg og kylling til Lisbeth Nielsen.
Og Mortens Aften kommer H. P. Olsen, en ung banearbejder, på besøg hos Lisbeth Nielsen, som han er forlovet med. Hun serverer kyllingesteg for ham, og han bliver rasende, da han hører, at hun har købt hos Olfert, efter et ordentligt skænderi går han i vrede.
-
Olfert kommer også til Frida, men hun skal ikke have noget. Kurt er jo arbejdsløs, så den står på grød.
-
På støjsenderen:
Olfert sælger kyllinger og æg til kokken. Fædrelandet vil han ikke vide af. Idet Olfert kommer, går Kurt Jensen.
-
2. SCENE:
Aftenteen serveres for patienterne.
Mens der drikkes te:
Kirsten Hansen køres ind på stuen efter blindtarmsoperation.
Hendes mor Ester Hansen følger med. Snak om operationen, og om børn:
Frida bryder sammen, hun er gravid, men aner ikke, hvor Kurt er henne og hvilken skæbne han har lidt efter han blev taget af tyskerne. Hun fortæller:
Det hele begyndte med at Kurt fik arbejde på støjsenderen.
-
2. BILLEDE: Mortensaften:
Frida serverer grød for Kurt. Han spiser med god appetit, og røber at nu bliver der råd til bedre mad: Han har fået arbejde på støjsenderen, hvor han - der er maler - skal reparere vinduerne.
Frida: er det ikke farligt:
Kurt: Nej, da.


De illegale med arkiverne fra Holbæk Folkeregister, foto fra generalprøve.


- samtidig hermed:
Holbæk Folkeregister gemmes hos Øst i laden. Efter arbejdet er gjort tages der afsked. H.P. fortæller Johs. Øst, at støjsenderen skal sprænges. Det bliver svært, bare man kunne få noget mere at vide om bevogtningen, mandskabet, indretningen og så videre.
Øst: Jeg tror, jeg kender en, der kan hjælpe os.
-
3. SCENE:
Fl. Dyhr og Inga Sørensen går aftenrunde og tilser patienterne.
- samtidig hermed:

3. BILLEDE:
Kirk skriver: "En værnemager sættes ud af spillet"
-
4. BILLEDE:
På støjsenderen.
Kurt Jensen arbejder på støjsenderen. Han er ved at pakke sine malergrejer sammen. Han går ud gennem porten, forbi vagten, som han hilser på.
-
4. SCENE:
Temperatur/puls tages
- samtidig hermed:

5. BILLEDE:
Kirk skriver: "En værnemager sættes ud af spillet"
-
6. BILLEDE:
Kurt Jensen passes op af Johs. Øst og H. P. Olsen
De starter med at bebrejde ham at han laver værnemagerarbejde. Kurt forsvarer sig. Men egentlig vil de have ham til at give oplysninger om støjsenderen. Det går han ind på.
-
5. SCENE: 
Tisseture/bækkener gives. Patienter natsoigneres.
- samtidig hermed:

7. BILLEDE:
Kirk skriver: "En værnemager sættes ud af spillet"
-
2. OPTRIN:
"Kom med dine hænder" Langsomt swingende melodi til en refræntekst om kærlighed.


"Kom med dine hænder", foto fra generalprøve

- under denne sang:

8. BILLEDE: December - Juleforberedelser i familierne.
Helene Munkebo bydes op til dans af Gert Schönberg. De danser smukt sammen - dybt betagede af hinanden.
Hos redaktøren: Kirk taler i telefon i kode om, hvornår hans skrift skal være færdigt.
Berthe Fuchs fortæller Edith om sin private engelskundervisning.
Redaktøren kommer hjem og fortæller om dagens arbejde, tager sig en sjus af dansk "whisky".
Henny Jørgensen vasker storvask.
Hos Henny Jørgensen: Hendes børn klipper julestads. De to drenge skændes og Birgit prøver irriteret at forlige dem, mens hun læser sit kulørte blad.
Hos Frida og Kurt Jensen: Frida vasker storvask.
Hos Bang: Lisbeth Nielsen vasker storvask. Lydia Bang læser Hans Kirks Fiskerne.
Hos Hansens: Palle Hansen skriver på juleprædikenen. Ester Hansen pakker illegale skrifter i kuverter. Birthe Kvan vasker storvask.
På støjsenderen: Mandskabet driver den af. De kaldes sammen til appel.
(Musikken slutter)
Gert Schönberg tager hastigt afsked med Helene og skynder sig til støjsenderen.
Helene går hen til Birgit Jørgensen. De aftaler, at de skal til fest på støjsenderen nytårsaften.
-
1. NYHEDER:
HAV-nyheder:
Alarmtilstand to gange i aftes.
A/S Kongstrup Forsamlingshus afholder juletræ. 
Vipperød Brugsforening holdt forleden generalforsamling. Uddeler Frederiksen omtalte varesituationen, som er vanskelig: 
-
3. OPTRIN:
"Det gode ved det surrogat" Revyvise, der satiriserer over devisen: De er sure, sagde ræven.
-
6. SCENE:
Senge reddes
- samtidig hermed:

9. BILLEDE:
Kirk skriver: "En værnemager sættes ud af spillet" 
-
10. BILLEDE:
Kurt Jensen til møde med H. P. Olsen og Johs. Øst. Han fortæller om pejlestationen, hvad de er interesserede i. Han går hjem med pålæg om at udspørge tyskerne, om hvordan deres 
nytårsaften skal forløbe, om der vil ske noget usædvanligt og i øvrigt ikke sige noget til nogen om deres møde. Han vil blive kontaktet senere af H.P. Olsen. Kurt Jensen går.
-
11. BILLEDE: 
Kurt Jensen hjem til Frida. Hun spørger ham ud om, hvor han har været. Han vil først ikke sige noget, men da hun antyder, at han har besøgt en anden kvinde, siger han, at det ikke er noget umoralsk, han har foretaget sig. Frida: Nå, så er du altså rodet ind i underjordisk arbejde. Kurt benægter ikke, men ranker ryggen og bemærker, at man vel kender sin pligt, og det bør hans kone også gøre.
-
12. BILLEDE: Lillejuleaften:
H.P. Olsen på besøg hos Lisbeth Nielsen langt ude på aftenen. De unge tror, at Lydia er gået til ro, men hun sidder i mørket i stuen og lytter til deres forsoning. Lisbeth spørger, om han skal 
hjem i julen. Det skal han ikke. Hun siger, at hun vil spørge Lydia Bang, om han må komme og holde jul sammen med dem.
-
flg. blander sig ind i deres dialog:
Kirk skriver "En værnemager sættes ud af spillet"
-
13. BILLEDE: Juleaften 
En række små handlinger: 
Hos Bang: Der steges og brases. Lisbeth er i køkkenet, H.P. kommer ind af 
køkkendøren. 
-
Henny Jørgensen  dækker bord hos redaktøren og fortsætter hjem.
-
På pejlestationen: Mandskabet vasker sig og pjatter barnligt. 
-
Hos Henny Jørgensen: Datteren herser med brødrene. Maden koger over. Kaos. 
-
Hos Hansens: Kvan pakker små gaver ind til børnene. Hansens ældste datter læser juleevangeliet højt.
-
Hos Henny Jørgensen: Henny får skik på situationen. 


Scene fra Henny Jørgensens hjem, foto fra generalprøve


Hos redaktøren: 
De 4 beboere går til bords. Redaktøren har en gammel flaske fransk rødvin. 
-
Man går til bords de øvrige steder:
-
På pejlestationen: De begynder at synge: "Stille Nacht, heilige Nacht". De synger 1 vers. 
- I mellemtiden har de øvrige rejst sig. 
De synger "Glade jul" 

Hos Bang: Lisbeth vil have H.P. med til både juletræsfest i forsamlingshuset og nytårsfest hos en veninde i Holbæk. Han siger, at det kan han ikke. I et skænderi slår hun op med ham. Han går. Hun græder, Lydia Bang trøster. 
-
7. SCENE: 
Medicin uddeles
- samtidig hermed:

14. BILLEDE: 
Kirk skriver: "En værnemager sættes ud af spillet"
-
8. SCENE: 
Mørkelægning på stuen. Der brokkes over den forbandede mørkelægning. Men nu må det vel snart være slut.
Kl. 20:30
Vi skal høre radio fra London! 
BBC`s danske udsendelse begynder. Der småsnakkes imens.
Kl. 20:36 - Befrielsesbudskabet 
Vild jubel, så personalet kommer, fordi de tror, der er noget galt. Forskellige reaktioner. 
Mørklægningsgardiner rives ned. Støj udefra en nytårsraket fyres af - og en kineser! 
Det er ikke så flot som nytårsaften i Vipperød! 
-
15. BILLEDE: Nytårsaften.
På støjsenderen:
Nytårsfest på støjsenderstationen under ledelse af kommandanten Alois Wohlgemut. Mandskabet er godt lakket til. De synger: "Es geht alles vorüber" 
Helene Munkebo  og Birgit Jørgensen er med. 
En rejsegrammofon sættes i gang: "Kom når lykken kalder" (Refrænsang om at gribe lykken i nu´et. 
Gert Schönberg byder Helene op til dans. De danser væk fra de andre. Alois Wohlgemut byder Birgit Jørgensen op. Hun synes hurtigt, det bliver for nærgående, kan ikke finde Helene og løber hjem. 
-
Sabotørerne samles og forbereder angrebet. Det aftales, hvem der skal gøre hvad og hvornår.
-
På støjsenderen: 
Alle er meget fulde. Kommandanten kalder folkene til ro: de skal nu lytte til Førerens nytårstale. Der stilles ind på radioen. Gert og Helene kommer også til stede.
-
Sabotørerne går i stilling rundt om støjsenderen. 
-
Vagten overfaldes. Det støjer, men mandskabet bliver holdt op af sabotørerne.
-
Stationen gennemfotograferes inden den sprænges. Mandskabet fratages våben og uniformer. 
Helene genkender Flemming Dyhr selv om han bærer hætte. Stationen sprænges. 
Sabotørerne flygter hjem.
-
I undertøj banker kommandanten sig ind hos Bang. Telefonisk rekvirerer han hjælp fra Holbæk. 
-
En lastbilfuld soldater starter eftersøgningen af sabotørerne. Der bankes på i de forskellige hjem. 
-
Hos redaktøren:
De roder også rundt i Klausens have. Hans Kirk vil flygte, men kommanderes ned under bordet af Klausen, der går ud i haven og råber tyskerne væk. 
-
Hos Henny Jørgensen: Lejligheden bliver gennemsøgt.
-
Hos Kurt og Frida Jørgensen: Lader som om der ingen er hjemme.
-
16. BILLEDE: Nytårsdag. 
Kirk skriver: "En værnemager sættes ud af spillet"
-
9. SCENE: Kl. 21:00
BBC´s udsendelse slutter. Lisbeth Nielsen kommer tilbage til sygehuset for at fortælle den 
store nyhed. Hun bliver. Personalet kommer ind med lys, der stilles i vinduerne. 
-
17. BILLEDE: Hellig Tre Kongers dag. 
Gestapofolkene Heinrich Meyer og Hans Lange fra København på Holbæk Garnison. Annelise Vestergaard er med. De skoser hans ledelse og giver ham skylden for sabotagen mod støjsenderen. Annelise Vestergaard skal snuse i omegnen for at finde de skyldige. 
-
2. NYHEDER: 
HAV-nyheder:
Stikkerlikvidering i Allerup.
Appolloteatret bombet.
Forbud mod salg af legetøjspistoler. 
Restaurationslukketid 20:45.
Hitlers appel til tyskerne.
Trafikvanskeligheder p.g.a. snefald. 
-
10. SCENE: 
Helene Munkebo kommer mishandlet tilbage til sygehuset. Hun er blevet overfaldet af en folkemængde, klædt halvnøgen, klippet skaldet og blevet overmalet med "TYSKERTØS". Hun er stortudende og i vild panik. Hun bliver ført til badeværelset og gjort i stand.
-
18. BILLEDE: 
Kurt Jensen melder sig som illegal til H.P. Olsen, bliver accepteret.
-
11. SCENE: 
Helene Munkebo kommer tilbage; vasket, i hospitalstøj og en "turban" om hovedet. Hun bliver lagt i seng.
-
3. NYHEDER: 
HAV-nyheder:
Kulkran i Holbæk Havn ødelægges. 
Stuetemperatur ned til 16 grader.
Lønkrav 22,5 øre mere i timen.
Saltrationering.
Stor fastelavnsfest og bal afholdes i Kongstrup Forsamlingshus.

12. SCENE: 
Kirsten Hansen giver sig - er ved at vågne af bedøvelsen. Esther går hen til hendes seng og trøster hende. Hun har haft mareridt siden flyet styrtede ned ... 
-
19. BILLEDE: 
Lyd- og lysmontage illuderer der brændende flys overflyvning, styrt og eksplosionen. 
I præstegården:
Palle Hansen cykler ud til det forulykkede fly. H. L. Moore kommer til døren med sin faldskærm i 
favnen. Edel Hansen taler med Moore. Palle Hansen kommer hjem. Ringer til H.P. Olsen.
Edel kører til Holbæk efter papirer til falske identitetskort. 


Scene fra præstegården, foto fra generalprøve


13. SCENE:
Kirsten Hansen vågner af bedøvelsen. 
-
20. BILLEDE: 
Moore følges til Vipperød Station af Edel Hansen. Overgives her til H.P. Olsen, der følger ham til Roskilde. 
Afskedsparade for støjsenderens mandskab. De tyske soldater skal også med toget, de sendes til fronten. 
Helene Munkebo  tager afsked med Gert Schönberg. Hun græder. 
-
5. OPTRIN: 
"We´ll meet again" Vera Lynn-sang om at drage i krig og sige farvel til dem derhjemme. 
-
21. BILLEDE: 
Hos Jensens:
Frida er sur, da Kurt skal gå om aftenen. Hun ser Annelise Vestergaard følge efter ham. 
-
4. NYHEDER: 
HAV-nyheder: 
Muslingekogeriet Mutilius, Holbæk, saboteres. 
Luftalarm i aftes.
Kaffeerstatningsrationering indføres.
Ølproduktion ned med 55%
Dyrtidstillæg på 8 øre/t.
Olielager i Holbæk saboteret.
Flyvernes begravelse.
Lysration ned med 50%.
Shellhuset bombet.
-
22. BILLEDE: 
I Kongstrup Forsamlingshus 
Prøve på "Den kloge mand", Lisbeth Nielsen medvirker. 
-
23. BILLEDE: 
Kurt Jensen på vej hjem. Han skygges af Annelise Vestergaard. Hun følger efter ham hjem. 
-
24. BILLEDE: 
Helene skriver til Gert Schönberg. 
-
25. BILLEDE: 
Hos Jensens: Frida Jensen bebrejder Kurt at han har stævnemøde med Annelise Vestergaard. Kurt foretager en telefonopringning til H. P. Olsen.
-
26. BILLEDE:
Annelise Vestergaard går tur med Otto Stiehl. Fortæller om Kurt Jensen.
-
6. OPTRIN: 
"Åh, du lille stær" Ren munter pjattevise. 
 
PAUSE
 
2. AKT:

7. OPTRIN: 

"Swing it, hr.lærer, swing it"
-
14. SCENE: 
Annelise Vestergaard prøver at pumpe Henny, men det lykkes hende ved et lykketræf at undgå at røbe Kirks tilstedeværelse. 
Lydia: Ham har jeg godt nok talt med.


Scene fra redaktørens hjem, foto fra generalprøve


27. BILLEDE: 
Kirk møder Lydia Bang på en spadseretur. De hilser høflig. Falder i snak; hun byder ham på en porter fra før krigen. 
-
28. BILLEDE: Skærtorsdag - 
I Asmindrup Kirke: Palle Hansen  læser Matt. 26, 14-16:
-
Hos Østs: Ledelsen af den illegale gruppe orienterer medlemmerne om at der er afsagt dødsdom over Annelise Vestergaard. Likvidationen planlægges, Kurt må indgå i holdet, der foretager den. Han indvilger. Det skal ske påskelørdag om aftenen.
-
29. BILLEDE: 
Hos Jensens: Frida Jensen  brækker sig (gravid).
-
30. BILLEDE: Langfredag 
I Asmindrup Kirke: Palle Hansen  læser Matt. 27, 45, 46, 48, 50, 51,


Scene fra præstegården, foto fra generalprøve


31. BILLEDE: 
Helene skriver til Gert Schönbergs forældre. 
-
32. BILLEDE: Påskelørdag.
I Kongstrup Forsamlingshus: Premiere på "Den kloge mand" i Kongstrup Forsamlingshus. Lisbeth 
Nielsen og Paula Øst medvirker. Olfert Snede er med som publikum, Annelise Vestergaard også. Familien Hermansen er også med. Lydia Bang  og Johs. Øst, Henny Jørgensen  og hendes børn 
er tilskuere.
-
15. SCENE: 
Sabotør med vådeskudssår ankommer til sygehuset; han har skudt sig selv i foden. Han bliver ført til operationsstuen for at blive behandlet. 
Lydia Bang: Påskelørdag om aftenen; det var der, jeg kom til skade. 
-
33. BILLEDE:
Annelise Vestergaard bliver på vejen hjem fra forsamlingshuset kvalt og kørt bort. H. P. Olsen og Kurt Jensen gør det. Svend Gaarde er med. 
-
34. BILLEDE: Påskedag 
I Asmindrup Kirke: Palle Hansen  læser Matt. 28, 1 - 6: 
-
5. NYHEDER:
HAV-nyheder:
Stor succes på "Den kloge mand" i Kongstrup.
Liget af ukendt kvinde fundet i Maglesø i dag.
Langebro sprængt.
-
16. SCENE: 
Den sårede sabotør klar igen. På vejen ud opdager han Helene Munkebo. Opgør med Fl. Dyhr om hendes fremtid. Sabotøren går forbitret. 
-
8. OPTRIN: 
"Man skal altid være bange for en mand" Titlen taler for sig selv. 
-
17. SCENE: 
H. P. Olsen kommer for at tale med Fl. Dyhr om Helene Munkebo. Han skal holde hende på sygehuset, så må man vende tilbage til sagen senere. De bliver enige. Falder i snak med Lisbeth Nielsen. 
-
35. BILLEDE: 9. april 1945
Danmarks besættelsesdag. 2 min. stilhed. Flygtningestrøm. Olfert glor. 
-
18. SCENE: 
En flok sabotører ledet af en officer kommer for at hente Helene Munkebo med magt. Dette forhindres af H.P.Olsen og Fl. Dyhr. 
-
36. BILLEDE: 
Hos Østs: Der trykkes illegale blade. Svend Gaarde afleverer stof (fotos).

19. SCENE: 
Flemming Dyhr kaldes ud til kasernen p.g.a. Gisela Maria Greifenwald. Han kører. 
-
9. OPTRIN: 
"Lili Marleen" - den originale på tysk
-
37. BILLEDE: 
"Lili Marleen". Den danske tekst, der smæder nazister og samarbejdsfolk synges af Børge og Henrik Jørgensen  uden for Olfert Snedes hus.
-
6. NYHEDER: 
HAV-nyheder:
Roosevelt dør. 
Wien faldet.
Henrettelser. 
Mussolini henrettet. 
-
38. BILLEDE: 
Våbenmodtagelse v. Tølløse. H. P. Olsen leder. Kurt Jensen, Flemming Dyhr, Svend Gaarde og Johs. Øst er med.
-
20. SCENE: 
Gisela Maria Greifenwald, over 60, tysk flygtning, indlagt med slagtilfælde. Fl. Dyhr kommer igen.
-
39. BILLEDE: 
Hos Snede: Børge og Henrik Jørgensen smadrer rude hos Olfert Snede. Olfert fanger den ene af dem, slæber barnet hjem til Henny Jørgensen, som han truer med al landsens ulykker. 
-
40. BILLEDE: 
Tysk razzia på grundlag af Annelise Vestergaards stikkeri. 
Hos Jensens: Kurt Jensen  arresteres. 
Frida alarmerer H. P. Olsen.
Frida Jensen  er ved at tabe deres barn, hun indlægges. 
Hos Østs: H. P. Olsen advarer.
-
21. SCENE: 
Gisela Greifenwald dør 
-
10. OPTRIN: 
"Der kommer en dag efter denne" Optimistisk vise. 
-
22. SCENE: 
Kurt Jensen ankommer fra København
-
41. BILLEDE: 
Helene Munkebo  får brev om, at Gert Schönberg er faldet. 
-
23. SCENE: 
Det opdages at Gisela Maria Greifenwald er død. Hun køres bort. 
-
7. NYHEDER:
HAV-nyheder:
Berlin faldet. 
Hitler død.
-
42. BILLEDE: 
Hos Snede: Hitlers død i radioen. Olfert Snede græder.
-
11. OPTRIN:
"En lærke letted" En smuk frihedssang


TOP

medvirkende

Koordinationsgruppe:
Finn Juul, Kirsten B. Jacobsen, Annelise Eriksen, Birger Munk, John Petersen, Birgit Dalsgaard
Kostumegruppe:
Kirsten Blindbæk, Bente Bødker, Annelise Eriksen, Marie Henriksen, Kim Holst, Bettina Kristiansen, Lotte Lumholt, Wiwi Palmquist, Karin Rasmussen, Susanne Soelberg, Gerda Trolle, Ditte Rasmussen
Kulissegruppe:
Per Blindbæk, Søren Dalsgård, Fritz Junker, Jacob Jørgensen, Birger Munk, Nikolaj Palmqvist, Finn Bo Rasmussen, Rene Rasmussen, Erik Andersen
Rekvisitgruppe:
Bente Hess-Petersen, Kit Køllgaard, Solveig Munk, Marianne Wamsahl


Røde Korsbussen modtages i Vipperød


Lys- og lydgruppe:
Tom Didriksen, Hans Benediktson, Erik Christiansen, Torben Hess-Petersen, Henrik Mortensen, Jeannie Munk, Nikolaj Palmquist, Bo Bremer Pedersen, Rene H. Rasmussen, Jannick Schmidt, Michael Larsen, Nikolaj Clasen, Anders Forné
SpiIlepladsgruppe:
Valdemar Bergenholz, Henning Jacobsen, John K. Petersen, Peter Jacobsen
PR-gruppe:
Helle Eriksen, Sebastian Gajda, Kirsten Jacobsen, Henning Jacobsen, Lisbeth B. Larsen, Johannes Lumholt, Mona Petersen, Hanne Sørensen
Forsyningsgruppe:
Jan Eriksen, Linda Jensen, Jørn Jeppesen, Kirsten Mortensen, Ann Nielsen, John Nielsen, Mona Petersen, Anette Rasmussen, Susanne Reuber, Bente Snejstrup, Birthe Wollenberg
Orkester:
Kapelmester - Jean Zederkopff
Musikere:
Jannick Larsen, Molly Stafford, Preben Sørensen, Eddie Falck
Forfatter og instruktør:
Michael Clasen
Instruktørassistent:
Lisbeth Hansen
Sekretær:
Birgit Dalsgaard
Fotograf:
Per Torp
Sufflør:
Birgit Jakobsen
Revisor:
Hans H. Hansen
Forsikringer:
Carl Eriksen
Øvrige:
Ove Christensen, Bente Christensen, Allan Larsen, Henriette Juul, Leif Peltonen, Solveig Peltonen, Poul Køster, Kirsten Clemmensen, Carsten Clemmensen, Ole Lundberg, Birthe Lundberg, Heinz Diermayr, Inger Hansen, Janne Hansen


En stor del af de medvirkende. Foto fra forestillingens program, foto Per Torp


Redaktør Klausens hjem:
Knud Klausen - Henning Jacobsen
Berthe Fuchs - Linda Jensen
Hans Kirk - Finn Juul
Edith Kirk - Anette Rasmussen

Familien Jensens hjem:

Frida Jensen - Anette Eskildsen
Kurt Jensen - Kim Holst

Enkefru Bangs hjem:

Lydia Bang - Ruth Jelstrup
Lisbeth Nielsen - Rikke Eriksen

Præstefamilien:
Palle Wincens Hansen - Finn Bo Rasmussen
Edel Hansen - Kirsten Jacobsen
Karen Hansen - Marianne Juul
Pia Hansen - Synne Bahn
Per Hansen - Morten Bo Rasmussen
Birthe Kvan - Charlotte Dalsgaard
Hector Lawrence Moore - Johannes Lumholt

Familien Øst:
Johannes Øst - Aage Jelstrup
Paula Øst - Kirsten Rasmussen

Frihedskæmpere:
Hans Peter Olsen - Tonny Andersen
Anton - Jacob Jørgensen
Svend Gaarde - Martin Callesen
Flemming Dyhr - Peter Lind
Søren Steener - Henrik Bøje Nielsen
Kristian - Bjarne Hansen
Carl Emil - Poul Dahlberg Nielsen


Foto: Peter Lind


Henny Jørgensens hjem:
Henny Jørgensen - Pernille Tolstrup
Birgit Jørgensen - Rikke Kristensen
Børge Jørgensen - Nikolaj Hansen
Henrik Jørgensen - Anders Bo Rasmussen

Tyske soldater:

Alois Wohlgemut - Per Blindbæk
Willy Schmidt - Valdemar Bergenholz
Max Schönberg - Kristian Ibler
Hans Gregers - Bent Nielsen
Günther Berger - Rene H. Rasmussen
Werner - Jannick Schmidt
Johan - Kenneth Nielsen
Dieter - René Rasmussen
Franz - Freddy Harthimmer
Hans Lange - Mikkel Tiedt

Annelise Vestergård - Wiwi Palmquist
Olfert Snede - John Jensen

Tyske flygtninge:
Bente Bødker, Ida Wissenberg, Mads Wissenberg

Sygehuset:
Flemming Dyhr - Peter Lind
Inga Jørgensen - Lotte Lumholt
Lise Fredtoft - Anne Grethe Wissenberg
Lilly Knudsen - Susanne Reuber
Elsa Nordby - Elsemarie Christensen
Frederik Bering - Fritz Junker
Helene Munkebo - Kirstine Køllgaard
Gisela Maria Greifenwald - Birthe Wollenberg

Den kloge mand (Dilletant):
Hilmer - Finn Erik Larsen
Lisbeth - Rikke Eriksen
Gerda/Ofelia - Ragnhild Rosenvinge
Gudrun/Ulf - Charlotte Grønbech
Thomas/Niels - Henrik Bøje Nielsen
Ib/Haller - Ole Clasen
Gustav/Rasmus - Valdemar Bergenholz
Andrea - Hanne Sørensen
Lilian - Bettina Kristiansen

Man skal altid være bange for en mand:
Sang - Kirsten Larsen
Dansere - Henning Jacobsen & John K. Petersen

Åh, du lille stær:
Sang - Finn Erik Larsen
Kor - Mikkel Holst, Daniel Bødker, Dan Thrane Hansen, Jacob Thrane Hansen, Mads Køllgaard, Karsten Blindbæk, Stina Reuber, Nikolaj Hansen, Synne Bahn, Morten Bo Rasmussen, Taus Jørgensen, Simon Eriksen

Swing it, hr. lærer swing it:
Sang - Ida Kroman

We'II meet again:
Sang - Hanne Mandahl Nielsen

Det gode ved det surrogat:
Sang - Finn Erik Larsen

Kom med dine hænder:
Sang - Ditte Jacobsen, Hanne Mandahl Nielsen, Kirsten Larsen

Sig det med swing:
Sang - Ida Kroman, Mikkel Tiedt
Dansere - Johannes Lumholt, Tonny Andersen, Martin Callesen, Henrik Bøje Nielsen, Kristine Hansen, Birthe Flensberg, Charlotte Dalsgård, Molly Stafford

Der kommer en dag efter denne:
Sang - Ditte Jacobsen

Lili Marleen:
Sang - Lisbeth B. Larsen

Smædevise:
Sang - Anders Bo Rasmussen & Nikolai Hansen

Kom, når lykken kalder:
Sang - Karen Clasen, Hanne Mandahl Nielsen, Kirsten Larsen, Ditte Jacobsen

Es geht alles vorüber:
Sang - Valdemar Bergenholz, tyske soldater

En lærke letted´:
Sang - Hanne Mandahl Nielsen og samtlige medvirkede

Nyhedsoplæsere:
Bettina Kristiansen, Anette Vecht, Lene Bryde, John Jensen, Charlotte Grønbech, Hanne Mandahl Nielsen, Kristine Hansen, Ditte Jacobsen, Birthe Flensberg, Hanne Sørensen, Linda Jensen, Tonny Andersen, Simon Eriksen, Henrik Bøje Nielsen, Johannes Lumholt, Mads Køllgaard, Kristian Ibler

Engelske stemmer:
Vincent Hetreed, Andrew Martin, Ian Wilson.


TOP

anmeldelser

Holbæk Amts Venstreblad, 1. 6. 1992: (af jf)

Flotte gys og milepæl
Et stort til lykke til Vipperød Teater- og Musikforening
En hvid dansk kirke, et vajende Dannebrog, en blond dansk pige. »En lærke lettede, og tusind fulgte...«
Vipperød-amatørerne leger tagfat med følelser, med danskheden og med den historie, vi slæber efter os i et spor.
»Dog dages det immer paany« er Vipperød Teater- og Musikforenings egnsspil 1992, og det bliver en svær opgave at overgå sig selv næste gang, når - for der bliver naturligvis en næste gang.
De 150 amatører stimler sammen om en god fortælling, vor og deres historie.
Frihedsbudskabet, bombeflyveren, Lilli Marleen og We'll Meet Again, Gestapo og Hipo, BBC-kodemeddelelser »med en hilsen til Gertrud, Alfred, Fatima, Kurt ...«.
Selv for os, der ikke er gamle nok, skaber billederne og ordene stemninger og forventninger - rislen, små kolde gys. På den måde har forfatter og instruktør Michael Clasen haft det nemt, fordi »1940-45« stadig er tæt på.
Men et fortjent til lykke til Clasen, der har skabt et  stort - verbalt knap tre timer og scenisk med otte forskellige scener - stykke egnshistorie, centreret omkring den tyske besættelsesmagts støjsender i Vipperød.
Det er elegant gjort, og det er et klogt og dristigt træk at mikse handlingen med forfatteren Hans Kirks efterladte skrifter. Han gik jo under jorden, af alle steder i verden, i Vipperød hos Venstrebladets redaktør Viggo Klausen.
I denne lilleput-verden, med klasseforskelle, med fine og fattige, med kollaboratører og kvistlejligheder, med frihedskæmpere og forlovelser, tyskertøse og tryghed, verden går jo videre: »Har I hørt, i Venstrebladet skriver man, at ...«
I forestillingens miniverdener har Michael Clasen skabt historier i sig selv, raskt krydret med tidens sange og den evige nyhedsstrøm, og Clasen er flot båret af en forrygende dygtig rekvisitgruppe.
Det er vist ingen stor overdrivelse at påstå, at alt i stykket er originalt. Selv legetøjet, børnene leger med, er rigtige tinsoldater, det er gamle numre af »Familiejournalen«, den unge pige læser i sin families hus, det flyver med lastbiler, motorcykler, kun den ægte bombeflyver mangler (!), men det klares elegant med et lydtæppe og - skuespillernes spejden ud over himlen, over kirketårnet i Sdr. Asmindrup.
Der skal ikke røbes for meget af egnsspillets handling, der søndag aften spillede sig flot gennem premieren, og som de følgende fire aftener på parkeringspladsen ved Sdr. Asmindrup kirke vil fange publikum fra nær og fjern.
Kun dette ene: Glæd jer - og husk et tæppe!





Midtsjællands Folkeblad, 3. 6. 1992:

Flot egnsspil i Vipperød
”Dog dages det immer på ny” er en spændende teater-revy fra besættelsestidenTonen var lagt an fra ankomsten til pladsen foran Asmindrup kirke, hvor publikum blev modtaget af tyske soldater; og for dem der havde alderen, blev tiden straks skruet tilbage til den tyske besættelse af Danmark 1940-45.
Fra tilskuertribunen ser man ind i 8 scener, der hver markerer sin del af handlingen. Her er den tyske støjsenders mandskabsrum, præstegården, de forskellige familiers stuer, laden hvor modtandsgruppen holder til og ikke mindst den sygestue, der skaber bindeled til handlingens mange elementer.
Man kan sige, at stykket foregår på denne stue på Holbæk Sygehus mellem den 4. maj om eftermiddagen til solopgang 5. maj 1945. På denne stue er der indlagt nogle meget forskellige kvinder, og vi møder besøgende, personale og patienter til skadestuen. I tilbageblik genopleves begivenheder fra besættelsestidens sidste halve år. Personerne på sygestuen »skifter tid« og spiller med i de begivenheder fra fortiden, der fortælles om. Det er dog modstandsbevægelsens angreb på en støjsender og begivenhederne før og efter aktionen der er handlingen i stykket, om denne episode drejer igen mange små episoder.
Her er meget talent. Aktører i alle aldersgrupper skal roses, men også alle øvrige, der er med i forestillingen bag kulisserne, med lyd, lys, .effekter, musik, kostumer, dekorationer, iscenesættelse og det utal af små og store opgaver en sådan forestilling kræver.
Forfatteren og instruktøren er Michael Clasen, man fornemmer hans sans for det usædvanlige og for at fængsle publikum og gang på gang overraske med nye indfald.
Som publikummer med god indsigt i besættelsestidens historie kunne man for de mindre kyndiges skyld, og for de helt unges skyld, have ønsket at stykket fortæller havde indledt med at præsentere sceneriet og kort fortalt ideen med sygestuen som bindeled til historien. Selvom det måske var tilsigtet, at nogle episoder ikke fulgte kronologisk efter tidens historie, skabte det lidt tankeforvirring midt i de fortættede oplevelser og, det i øvrigt flotte program, der gav mange gode oplysninger, blev vist købt af alt for få! Her var fx sangene omtalt uden rækkefølge til handlingen, også det var lidt synd. Men noget er måske rettet efter den forpremiere jeg overværede.
I den lyse sommeraften blev slutakten med alle deltagere med fakler i hænderne, kirken i baggrunden og Dannebrog til top afslutningen på en spændende og dejlig teateroplevelse.

TOP



afslutning

Ved afslutningsfesten for DOG DAGES DET IMMER PAANY den 26. 6. 1992 holdt Clasens nedenstående tale til alle medvirkende:

"Kære alle sammen.
Nu er det mere end en uge siden, vi spillede den sidste forestilling af "Dog dages det immer paany".
En uge, hvor mange har haft travlt med at afvikle de fysiske spor efter egnsspillet:
Tusinder løse dele skulle samles, støves af, søm bankes ud, kabler rulles sammen, ting findes, presenninger rulles sammen, stativer skilles, ting pakkes i kasser, læses og alt ende på rette plads, inden der blev lagt perlegrus på pladsen.
På samme måde, tror jeg, de fleste af os har haft det i vores hoveder: Indtryk fra forårets arbejde og samvær skulle ordnes, sorteres, vurderes, støves af, lægges i kasser og stuves på plads oppe i hovedkontorets lønkamre.
I min private oprydning efter egnsspillet har jeg samlet alle brokkerne i beholdere og stuvet dem i et hjørne, der er forbeholdt kære minder:


Foto: Peter Lind


I en stor kasse opbevarer jeg billederne af alle de ansigter, jeg mødte og lærte at kende. Nogle var ukendte for mig, andre kendte jeg, men en del fra andre sammenhænge: Ansigter fra lokalsamfundet men også fra Højby, Bagsværd, Svinninge, Glostrup og Mørkøv. 
Ansigter der tilhører skoleelever, lærlinge, gymnasiaster, direktører, frisører, pædagoger, vognmænd, assurandører, plejere, ekspedienter, forvaltningschefer, kontorassistenter og alt muligt andet.
I dette egnsspil har der med garanti været lige så mange baggrunde, som der har været deltagere, men det ville være forkert at sige, at deltagernes baggrunde har været lige meget: Selv om vi ikke har talt meget om, hvad hvem lavede civilt, tror jeg, at netop mangfoldigheden i baggrund og erfaringer hos deltagerne har været et stort plus i en så mangfoldig proces som dette.
I min portrætkasse har jeg flere billeder af hver af jer: tændte, pjattede, trætte, grinende, irriterede, koncentrerede, men flest glade. Nogle fotoserier af enkeltpersoner repræsenterer en flot udvikling fra usikkerhed over eftertænksomhed og udvikling til ny selvsikkerhed og mod.


Foto: Peter Lind 


Uden på en særlig stor container i mit indre hoveddepot står malet - med graffitiskrift i rødt og hvidt: DYGTIGHED, FLID OG SAMARBEJDE.
Når jeg åbner containeren, ser jeg at den indeholder en lang række andre, mindre beholdere: I dem opbevarer jeg oplevelser med dygtige, flittige folk, der ville og kunne samarbejde om at 
- etablere publikumsfaciliteter og en spilleplads på størrelse med en villagrund,
- mange lette og dog troværdige teaterdekorationer, der samtidig skulle stå for alt slags vejr,
- klare mere end 150 kostumer, der både skulle være rare at have på, være historisk troværdige og smukke at se på,
-. finde, samle, opbevare og holde styr på et sandt utal af små og store rekvisitter fra landæg til rødekors-bussen,
- sørge for mad og drikke og hyggelige frikvarterer til prøver og forestillinger,
- sørge for at der var kaffe & kager, is, popkorn, øl og vand til publikum,
- sørge for pr og reklame, tryksager og omtale i alle medier, der er værd at blive nævnt i,
- give forestillingen den helt afgørende musikalske dimension, der på én gang kan stå for de mest kritiske ører, giver publikum lejlighed for at bruge endnu en sans og får dem, der kan huske dengang til at hviske til sidemanden: Kan du huske?,
- herse med en flok unge, der skal lære at jinge, som det vist hed dengang med de rette swingpjattetrin,
- sætter hår og makeup, så nære familiemedlemmer og kolleger ikke kan genkende skuespillerne på scenen,
- står for en hyggelig, rimelig rolig og fornuftig beskæftigelse af de yngste skuespillere i de lange ventetider,
- skaffer de nødvendige midler i hus til projektet via ansøgninger til gud og hvermand - og det lykkes,
- sørger for at der er orden i økonomien - noget nogen af os bestemt ikke er gode til, men som vi godt ved er helt nødvendigt,
- klarer den overordnede organisation på et fritidsprojekt, der kunne tage livet af flere mellemstore virksomhedsledelser,
- sørger for trafikregulering, billettering og programsalg,
- sørger for at publikum kan høre, hvad der bliver spillet og sunget - også under meget vanskelige forhold, der nok kunne sætte grå hår i hovedet på etablerede teatres teknikere,
- klarer røg og knald til tiden - næsten hver gang,
- samt ikke mindst - med under en sølle uges varsel - fra et absolut kaotisk nulpunkt skaber og kører et smukt teaterlys - igen under vanskelige vejrforhold.
Jeg må sige, at alle I, der arbejdede med på forestillingen uden selv at være på scenen, har leveret et meget imponerende stykke arbejde. I gjorde det netop med en dygtighed, så man ikke skulle tro, I lavede andet; en utrolig flid og et ægte samarbejde, der ikke udmøntedes i lange, seje møder, men i konkret målbevidst arbejde med det klare mål at på hver sin skagle trække samme vej med det store fælles læs.
Jeg vil også gerne takke alle jer efterladte egnsspilsenker og egnsspilsenkemænd, der måtte undvære lillefar eller lillemor derhjemme ved aftenkaffen og fjernsynet, fordi de skulle lave egnsspil.
Følg med dem næste gang, de skal spille teater, det er meget sjovere!
Jeg havde gerne - ved denne lejlighed, hvor vi fejrer en stor fælles indsats - undladt at trække enkeltpersoner frem. Men tre personer bliver jeg simpelthen nødt til at nævne - først og fremmest fordi de tre gæve og dygtige kvinder har været mine nærmeste støtter og redningsplanker:
De hjalp med at holde orden, struktur, stikord, rækkefølger, ud- og indgange, børn og barnlige sjæle, oprydning, modet og overbevisningen oppe og på plads:
Birgit Johansen, Birgit Dalsgaard og Lisbeth Hansen!


Foto: Peter Lind 


Tak for jeres hjælp og støtte - egnsspillet havde muligvis nok klaret sig uden jeres indsats, men det havde jeg ikke!
Og så til skuespillerne: 
Et broget kompagni - hanner og hunner fra 8 til 73 år. 
Garvede skuespillere og debutanter - eller næsten debutanter.
Også I gjorde det! 
Vi havde et manuskript, der i teknisk og dramaturgisk sværhedsgrad ligger over, hvad jeg nogensinde har set et amatørteaterkompagni opføre.
Alligevel formåede I, at gøre det til et levende spil med bevægende historier og troværdige historier, samtidig med at I - hvad enkelte af jer næppe troede var muligt - fik spillet til at fungere teknisk med flot tempo, høj intensitet og stor stemmekraft.


Foto: Peter Lind 


TAK; TAK; TAK, står der på en stor tromle i mit erindringslager. Den gælder alle, der medvirkede til at gøre dette egnsspil til 5 uforglemmelige måneders hårdt arbejde og 5 utrolige afteners festlig høst af arbejdet.
Tak fordi I på hver jeres måde gjorde dette egnsspil muligt.
Ikke mindst en kæmpe tak for jeres tillid: Tillid til ideen, tillid til mig og tillid til at det nok skulle gå! 
Den enestående tillid, jeg har mødt fra jer alle, har løftet og båret mit håb, når jeg ind imellem var bange for at vi sigtede for højt, og at vi nok ikke klarede det. Med en sådan tillid er det bedste grundlag lagt for et godt samarbejde - rart og behageligt, men også livsnødvendigt, når vi kastede os ud, hvor vi aldrig havde været, og vi rent faktisk ikke vidste om vi kunne bunde.
Endnu en gang tak!
På en aflagt gifttromle, der et gemt lidt væk i en afkrog står der: PROCES ELLER PRODUKT ???
Når lærere, dramapædagoger og teaterfolk diskuterer, om man skal vægte processen eller produktet højest, går bølgerne altid højt, og det sker, at diskussionen bliver til en hysterisk skyttegravskrig:
Er det nok, at man hygger og udvikler sit dyrebare sjæleliv, mens man prøver på et stykke?
Eller er din lille kulsorte sjæleliv fuldstændigt underordnet, bare resultatet, altså forestillingen er god?
Jeg vil gerne takke jer alle, for at I har banket en stor pæl igennem denne ørkesløse diskussion.
Jeg vil altid huske de 5 måneders arbejde som en meget lykkelig proces. Men - vel at mærke - en lykkelig proces, der havde den klare forudsætning, at den skulle ende i et smukt resultat. Og - igen vel at mærke - et smukt resultat, der kun kunne blive tilstrækkeligt smukt, hvis processen, der ledte frem til den, var lykkelig.


Foto: Peter Lind 


På en stor kuffert har jeg sat en mærkeseddel med påskriften: HÅNDVÆRK/KUNST.
At lave en teaterforestilling - egnsspil eller noget andet - kræver en masse håndværk og benarbejde:
Replikker skal læres, trin og toner skal øves, lamper og højtalere skal sættes, noder skal skrives, kostumer skal prøves, rekvisitter skal hentes, brædder skal males, breve skal sendes og så videre og så videre. Alt sammen håndværk og benarbejde - og gudskelov for det! Uden det går det simpelthen ikke!!! Ikke et eneste ondt ord om det!
Men når alt er på plads, alt er skaffet, øvet, fundet, prøvet og monteret, og publikum kommer, så er det stadig godt, men ikke nok! Der må mere til, hvis publikum ikke bare skal more sig over at se naboen i et flot kostume.
Det der skal mere til er u-definerligt, noget, der er vanskeligt at beskrive, men som publikum ganske klart fornemmer, om det er til stede eller ej. Det er nemlig det, der rører publikum, det der op-rører publikum, det, der be-rører publikum - nemlig kunsten!
Det der gør de praktiske forberedelser til KUNST!
Det der får tingene til at løfte sig op over det kompetente, men uinspirerede knoldesparkeri.
Hvad er det?
Hvad er det, der sker?
Hvorfor kommer det nogle gange og ikke andre?
Jeg tror, at kunsten, der rører publikum, dybest set er en fælles bevidsthed: En fælles bevidsthed, der består af en flig af alle deltagernes enkelte bevidstheder. 
Hver gang vi alle låner en vigtig flig af vores bevidsthed ud til den store, fælles sag, så ophæves en række begrænsninger. Det, vi kender, fungerer på et højere plan, end vi kender dem, og miraklet sker: den fælles bevidsthed slår gnister ud til publikum - og sammen laver vi kunst! Underet er lige stort hver gang, vi oplever det - som publikum eller som deltager. Jeg oplevede det 6 aftener i træk på kirkepladsen i Asmindrup. Og det gjorde publikum, vær sikker på det: Intet publikum klapper spontant stående i 13 sekundmeter klokken 23:12 i 11 graders kulde af høflighed. 
Enkelte løse, men vigtige erindringer, tanker og følelser har jeg endnu ikke fået sorteret og pakket og måske skal de slet ikke pakkes ned:



Foto: Peter Lind


Som skriverkarl på foretagendet er ens største usikkerhed, om skrivebordsarbejdet vil HOLDE? Om det vil holde, når de tusinder små sorte tegn på det hvide papir bliver iklædt kød og blod, lys og lyd, trin og toner, kostumer og makeup, dekorationer og effekter, tid og publikum. 
Det har været et slid, men først og fremmest et privilegium at følge processen fra manuskriptet blev uddelt og frem til den sidste generalprøve. Jeg kan love jer, at det var først dén aften - forrige lørdag - jeg med mig selv vidste, at det holdt! Hvilken lettelse og hvilken glæde!
Min dybeste tak til alle jer, der kastede jer ud på de 17 favne vand og med jeres kød og blod, viden og arbejde, flid og slid, omtanke og gnist gav manuskriptet dét liv, der er teatrets sjæl.
Men ikke alene gav I manuskriptet liv - I gav også liv til et flot eksempel på et ægte folkeligt fællesskab. Et fællesskab, som vi hører besunget i fordums tider, og som nok også har sværere kår i dag.
Men I gjorde det! I ydede et bidrag til at gøre et stykke Danmark lidt bedre og rigere at leve i. Også i fremtiden!
Nogle peb den sidste aften og var kede af, at det var slut.
Men det er det jo ikke!
Fordi det var uforglemmeligt.
Jeg er sikker på at alle I, der deltog, alle har stuvet oplevelser, stemninger, følelser, tanker og erfaringer fra de 5 måneder hen på et særligt sted i jeres bevidsthed. Og ikke netop bagest i lageret! De er klar til at blive brugt igen i ny og overraskende sammenhænge!


Foto: Peter Lind


Ingen af os er de samme, som da vi mødtes for et halvt år siden. 
Verden forandrer sig - og vi med den. Og godt for det!
Lad os derfor ikke tude over at egnsspillet er slut - livet går videre, og vi går ud i det - rigere og klogere med en sikker viden om egen styrke og fællesskabets muligheder:
For -
DOG DAGES DET IMMER PAANY - og påny - og påny og påny og TAK!"

TOP

nødråb

Ved udarbejdelsen af denne side blev Clasen pinligt bevidst om, at han manglede og savnede fotos - specielt fra forestillingen og i særdeleshed fra 2. akt.
Hvis du er i besiddelse af sådanne billeder (på papir eller digitalt) vil han meget gerne låne dem for kopiering.
Send en mail: post(a)mclasen.dk


TOP

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu