Anmeldelse
af Niels Ole Pors´
rapport: Studerende og biblioteker
(skrevet
i samarbejde med Lis Vestergård, hold 1/98)
INDHOLD:
1
- Indledning
1.1
- Opgavens emne og afgrænsning
1.1.1
- Baggrund for valg af emne
1.1.2
- Valg af dele af 1. udgaven og 2. udgaven
1.2
- Omfang og ansvarsfordeling
2
- Problemstilling
2.1
- Baggrund for problemformulering
2.2
- Problemformulering
3
- Metoder
3.1
- Valg af metoder
4
- Analyse
4.1
- Undersøgelsens problemformulering og dens sammenhæng med
kommissoriet
4.1.1
- Undersøgelsens kommissorium
4.1.2
- Undersøgelsens problemformulering
4.1.3
- Sammenhæng mellem kommissorium og problemformulering
4.2
- De indsamlede data og deres relevans i forhold til undersøgelsens
kommissorium og problemformulering
4.2.1
- Definitioner af begreber
4.2.2
- Spørgsmål
4.2.3
- Udvælgelse af respondenter
4.2.4
– Kodning
5
- Resultater og konklusion
5.1
- Konklusioner vedr. undersøgelsens problemformulering og dens overensstemmelse
med kommissorium
5.2
- Konklusioner vedr. undersøgelsens begrebsapparats definering
5.3
- Konklusioner vedr. de anvendte dataindsamlingsmetoder
5.4
- Afrunding
6
– Abstrakt
7
– Litteraturfortegnelse
7.1
- Baggrundslitteratur
7.2
- Anvendt litteratur
7.3
- Noter
1 - Indledning
1.1
- Opgavens emne og afgrænsning:
Denne
opgave er en anmeldelse af Niels
Ole Pors (NOP): Studerende og biblioteker. En undersøgelse af
studerendes benyttelse af Københavns
Kommunes Biblioteker (KKB), Det kgl. Bibliotek
(KB) og Handelshøjskolens Bibliotek
(HHB). Undersøgelsen udkom 1995.
Rapporten
udkom i to udgaver:
Den
egentlige rapport, som tryktes internt (1. udgaven) samt
en
mere "læsevenlig udgave" (2. udgaven), som er udgivet af Statens
Bibliotekstjeneste (nu
Biblioteksstyrelsen)
som nummer 9 i serien: Skrifter fra Statens Bibliotekstjeneste
Denne
opgave koncentrerer sig hovedsageligt om dele af 2. udgaven, men inddrager
dog visse afsnit fra 1. udgaven.
Vi
har valgt at arbejde med følgende afsnit i 2. udgaven:
Forfatterens
forord (s. 11-12)
Indledning
(s. 13-24)
Kapitel
3 (s. 81-111)
Konklusion
(s. 133-139)
Bilag:
spørgeskema (s. 141-146)
Desuden
har vi inddraget følgende afsnit fra 1. udgaven:
Indledning
(s. 9-17)
Interviewskemaet
(s. 185-186)
Brugernes
bemærkninger (s. 190-204)
1.1.1
- Baggrund for valg af emne:
Vi
er i undervisningen blevet forelagt uddrag af forskellige undersøgelser
og har erfaret, hvor vanskeligt det er at gennemskue disse faglige tekster.
Det er imidlertid utrolig vigtigt, dels at kunne forstå den faglitteratur,
vi præsenteres for, dels at kunne vurdere kvaliteten heraf. Derfor
har vi valgt en foreliggende undersøgelse som ramme for vores projekt,
for derigennem at få afprøvet, i hvor høj grad vi selvstændigt
er i stand til at vurdere kvaliteten at en forskningsrapport.
1.1.2
- Valg af dele 1. udgaven og 2. udgaven:
Med
hensyn til forskelle på de to udgaver af undersøgelsen henviser
vi til NOP´ eget forord i 2. udgaven. Her skriver han, at 2. udgaven,
selv om den er en lettere populariseret udgave, indeholder hovedparten
af undersøgelsen og alle væsentlige resultater fra den (1).
Man bør med andre ord kunne foretage en selvstændig, kritisk
vurdering af 2. udgaven. Dette ville også være rimeligt, da
det vil være denne udgave, der indgår i de fleste biblioteker.
Alligevel
inddrager vi adskillige dele fra 1. udgaven, da vi vurderer dem så
væsentlige, at de burde optræde i 2. udgaven og ikke bør
udelades i en kvalificeret bedømmelse af undersøgelsen.
I Indledning
i 1. udgaven er det særligt den konkrete ordlyd i bilaget til kommissoriet
vi finder væsentligere end NOP´s brede formulering(2). I forhold
til valg af undersøgelsens respondenter og den følgende dataindsamling
finder vi 1. udgavens afsnit "Indsamlingsplanen", "Undersøgelsens
tilrettelæggelse", "Spørgeskemaet", "Interviews" væsentligt
mere oplysende end de mangelfulde informationer, der gives i 2. udgaven
(3). Vi mener ligeledes, at det er afgørende at kende interviewskemaets
præcise ordlyd, når de spredt og sporadisk refererede svar
i 2. udgaven skal vurderes (4).
I
2. udgaven refererer
NOP
nogle bemærkninger fra spørgeskemaet. Vi mener, at det er
afgørende at kende den videst mulige sammenhæng, hvorfra NOP
citerer bemærkningerne. Derfor inddrager vi 1. udgavens afsnit: "Brugernes
bemærkninger: Et mindre udvalg af typiske kommentarer". Vi undrer
os i øvrigt over, at ikke alle bemærkninger gengives i begge
rapporterne.
Denne
opgaves maksimalt tilladte omfang har nødvendiggjort udvælgelsen
af enkelte afsnit i 2. udgaven til behandling.
Det
er indlysende at "Forfatterens forord" og "Indledning" er af afgørende
betydning for bedømmelsen af undersøgelsen.
Derudover
har vi valgt at koncentrere vores analyse om Kapitel 3 (s. 81-111), som
omhandler "brugernes efterspørgselsmønster" og "brugernes
succes med hensyn til den litteratur, de efterspørger". Ifølge
NOP
er kapitel 3 "det væsentligste i fremstillingen" og "problemstillingerne
er centrale i forhold til kommissoriet" (5). Vi har derfor ladet vores
analyse koncentrere sig om denne del af undersøgelsen. Som en følge
heraf har vi valgt at fokusere på de dele af hovedkonklusionen (s.
133-139), der angår forhold undersøgt i kapitel 3.
Bilaget
i form af spørgeskemaets nøjagtige ordlyd er basalt for forståelsen
af de indkomne svar. Derfor er det inddraget i dets fulde omfang, da respondenternes
svar, der relaterer til emnerne i kapitel 3 også influeres af de
øvrige spørgsmål.
1.2
- Omfang og ansvarsfordeling:
Nærværende
opgave er en gruppebesvarelse af nedenstående:
Lis
Vestergård er ansvarlig for følgende dele af opgaven:
1.1.1
-, 4.1.2 -, 4.1.2 -, 4.1.3 -, 4.2.1 -, 5.2 -, 5.4 -, 6 - +
noteapparat
Michael
Clasen er ansvarlig for følgende dele af opgaven:
1.1
-, 1.1.2 -, 2 -, 3 -, 4.1.1 -, 4.2.2 -, 4.2.3 -, 4.2.4 -,
5
-, 5.1 -, 5.3 -, 7 -
2 -Problemstilling
2.1
- Baggrund for problemformulering:
Vi
betragter undersøgelseskommissorium som det overordnede fikspunkt
i en videnskabelig undersøgelse. Problemformulering, dataindsamling,
dataanalyse og konklusion er alle hierarkisk underordnet kommissoriet,
og må til enhver tid tjene og være middel for undersøgelsens
kommissorium. Vi ønsker at gennemgå NOP´s undersøgelses
indre sammenhænge fra kommissorium gennem problemformulering, definition
af de forpligtende kernebegreber til operationalisering.
Ved
mange gennemlæsninger af 2. udgaven har det været slående,
så vanskeligt læsbar undersøgelsen er. Dette kunne naturligvis
skyldes vores ringe erfaring med at læse videnskabelige undersøgelser.
En anden mulighed kunne være, at vi ikke besad tilstrækkelig
talent til at gennemskue en sådan. Ved intensivt arbejde med NOP´s
undersøgelse, andre forskningsrapporter og teoretisk litteratur
desangående er vi imidlertid kommet frem til yderligere en årsag:
NOP´s fremstilling er vanskelig at overskue og "få hold på",
fordi den på flere afgørende punkter er uklar. Dette gælder
det sproglige og formidlingsmæssige plan, hvor underafsnit og overskrifter
etc. ofte mangler eller er misvisende. Dette er dog en mindre mangel sammenlignet
med de uklarheder, som hidrører fra, at NOP
ikke forholder sig stringent til forholdet mellem kommissorium og de afledte
dele af undersøgelsen som ovenfor beskrevet. Vi vurderer, at denne
manglende stringens bringer undersøgelsen selv på vildspor.
Når vildsporene f. eks. også angår uigennemsigtig brug
af kernebegreber, er der næppe grund til at undre sig over, at undersøgelsen
har været vanskelig at gennemskue.
I
nærværende opgave arbejder vi ud fra antagelsen om, at NOP´s
undersøgelse lider af alvorlige mangler med hensyn til stringens
og konsistens og indeholder alvorlige uklarheder og "løse ender".
2.2 - Problemformulering:
Vi
vil undersøge, hvorvidt:
undersøgelsens
problemformulering er i overensstemmelse med dens kommissorium,
undersøgelsens
begrebsapparat er teoretisk såvel som operationelt veldefineret og
de
anvendte dataindsamlingsmetoder giver valide undersøgelsesdata.
3 - Metoder
3.1 - Valg
af metoder:
For
at forfølge vores problemdefinitioner vil vi foretage tekstkritiske
analyser af NOP´s undersøgelse. Analyserne vil beskæftige
sig med disse hovedområder:
-
undersøgelsens forankring i dens kommissorium og hvorvidt NOP
i sin problemformulering holder sig til de relevante aspekter, der defineres
i kommissoriet.
-
NOP´s konsistens i definitioner af forpligtende ord og kernebegreber,
udvælgelse af respondenter, udformning af spørgsmål.
Som
baggrund for vores arbejde indtager undervisningens pensum en afgørende
rolle. Dette gælder ikke mindst den teoretiske litteratur. Se venligst
litteraturlisten.
4 - Analyse
4.1 - Undersøgelsens
problemformulering og dens sammenhæng med kommissoriet:
I
det følgende vil vi specielt analysere undersøgelsens forhold
mellem kommissorium og problemformulering.
4.1.1 - Undersøgelsens kommissorium:
Kun
i 1. udgaven gengives den præcise ordlyd i bilaget til kommissoriet
(6). Det giver en specificering af de forhold, "der bør belyses
i undersøgelsen".
Det
er væsentligt, at holde sig undersøgelsens baggrund for øje:
Ledelserne
i KB,
HHB
og KKB var opmærksomme på,
at studerende i stigende grad gik forgæves efter materiale, samt
at reserveringskøerne var voksende. Der forelå altså
et konkret problem, man ønskede løst. NOP
skriver i 1. udgaven, at der var tale om "et logistisk problem, nemlig
spørgsmålet om at have tilstrækkelige materialemængder
disponible på rette sted og på rette tid".
De
tre bibliotekers ledelser gjorde sig overvejelser vedrørende problemernes
løsning: dels koordination både mellem bibliotekerne indbyrdes
samt mellem bibliotekerne og "de studieansvarlige" samt en mulig etablering
af et eller flere arbejdsbiblioteker i København.
På
denne baggrund formuleres kommissoriet, som i hovedpunkter opgør
undersøgelsens formål:
at
undersøge brugernes benyttelse af udvalgte betjeningssteder hos
de tre biblioteker.
Desuden
bør undersøgelsen også
belyse
brugernes studiebaggrund,
belyse
brugernes behov for biblioteksservice,
belyse
brugernes biblioteksadfærd,
belyse
brugernes biblioteksproblemer og
belyse
forhold, der ligger til grund for lånervandring mellem bibliotekerne.
Undersøgelsen
ønskes foretaget som
en
spørgeskemaundersøgelse af brugerne på de udvalgte
betjeningssteder
eventuelt
suppleret af
en
mindre interviewundersøgelse af udvalgte brugere.
I 2. udgaven
tolker
NOP ledelsernes
henvendelse som "et udtryk for at etablere et grundlag (sic!), der kan
medvirke til en forbedret brugerservice og en mere effektiv udnyttelse
af bibliotekernes ressourcer." (7)
Allerede
her ses et af undersøgelsens hovedproblemer: Man må stille
spørgsmålstegn ved, hvorvidt NOP´s udsagn i 2. udgaven
dækker den samme virkelighed som skildres i 1. udgaven. Er det "at
have tilstrækkelige materialemængder disponible på rette
sted og på rette tid" det samme som at tilbyde "en forbedret brugerservice
og en mere effektiv udnyttelse af bibliotekernes ressourcer"? Den forskellige
ordbrug på dette sted var næppe værd at bemærke,
hvis ikke man allerede her fandt det første udtryk for et af de
grundlæggende problemer i undersøgelsen: Ingen af begreberne
defineres: "tilstrækkelige materialemængder", "rette sted",
rette tid", "brugerservice" og "effektiv udnyttelse". Hvis definitioner
på disse og andre begreber fandtes andre steder i undersøgelsen,
skulle vi ikke fremhæve det, men denne mangel på såvel
teoretiske som operationelle definitioner er desværre et særkende
for rapporten.
4.1.2 - Undersøgelsens problemformulering:
Som
udgangspunkt for sin undersøgelse har NOP
på den ene side kommissoriet og på den anden side den erfaring,
han har på området.
I
afsnittet "Brugerundersøgelser" i 2. udgaven refererer NOP
til tidligere brugerundersøgelser på området, specielt
fremhæver han sin egen undersøgelse på Danmarks
Tekniske Bibliotek i 1992 og en undersøgelse i 1992/93 på
Handelshøjskolens
bibliotek i København. (8)
Herudfra
søger han at understrege visse fællestræk, der synes
at være kommet ud af disse undersøgelser.
Et
af fællestrækkene er, at brugerne stort set erklærer
sig tilfredse med det hele.(9) Vi formoder, at
NOP
mener, at dette er generelt for alle typer brugere, selv om han lige har
omtalt folkebiblioteksbrugere. Vi bekræftes i vores formodning i
de afsnit, hvor han omtaler de 2 ovennævnte undersøgelser.(10)
Her er der også høj grad af tilfredshed at spore.
Tilfredshed
hænger sammen med forventningsniveau, og forventningsniveau hænger
sammen med faktisk viden. NOP
hævder, at brugernes viden om bibliotekets formål og serviceniveau
er lav, hvorfor forventningsniveauet er lavt. Derfor skal der ikke meget
til, før brugerne erklærer sig tilfredse.
NOP
ved altså af erfaring, at brugerne næsten uanset hvad, er tilfredse
med biblioteksbesøget. Dette burde derfor fremstå som en forudsætning,
som han skulle bygge videre på i udformningen af sin problemformulering,
i stedet for at bruge denne viden som en antagelse, der skal bekræftes
endnu en gang. NOP udtaler
da også, at "hvis man derfor seriøst ønsker at vurdere
kvaliteten af sine ydelser må det erkendes, at evalueringsarbejdet
skal foretages af biblioteket selv."(11)
Et
fælles træk for tidligere brugerundersøgelser er, at
de indsamlede data ikke er analyseret til bunds, at det overvejende er
deskriptive undersøgelser. I sin reflekteren over disse tidligere
brugerundersøgelser, udtaler
NOP,
at der faktisk kommer både nyttige og interessante resultater ud
af sådanne undersøgelser. Problemet er bare, at det ikke er
forskning i snæver forstand, men snarere tilvejebringelse af et beslutningsgrundlag.
Vi antager, at det NOP
mener, når han taler om forskning i snæver forstand er, at
disse undersøgelser ikke har været kumulative.
Det
støder øjensynligt NOP,
at hans undersøgelse, på grund af manglende økonomi
og tid, således bliver én af samme slags. Men det betyder
vel dermed ikke, at undersøgelsen, selv om den "kun" er beskrivende,
ikke skal være videnskabelig korrekt? (12)
NOP
taler altså om manglende seriøsitet og en ikke videnskabelig
korrekt rapport. Det er ikke det bedste udgangspunkt for en forskningsrapport.
I
1. udgaven anfører
NOP:
"Kommissoriet er ganske bredt, og det peger kun i begrænset omfang
på, hvilke sammenhængsanalyser, der ønskes foretaget.
Kommissoriet kan fortolkes i forhold til det, der kan kaldes undersøgelsens
hovedproblemer." (13)
I
afsnittet "Problemstillinger" i 2. udgaven finder vi ikke en klar konkretisering
af, hvad det er NOP ønsker at undersøge. Her er overordnet
beskrevet, hvilke spørgsmål, de 4 kapitler omhandler. (14)
Under hvert kapitel er de enkelte spørgsmål angivet.
Ved
gennemgang af rapporten, har vi konstateret, at en af de variabler, som
NOP
har valgt at bruge i rigtig mange sammenhængsanalyser, er variablen
udbytte. Det fremgår af afsnittet "Problemstillinger", at der både
i afsnit 1 og 2 spørges til brugernes oplevelse af udbytte, og hvis
man går til kapitel 3 i rapporten, vil man også her se, at
denne variabel har en fremtrædende plads. I afsnittet brugerundersøgelser
nævner NOP, at
nogle af de mest centrale spørgsmål i forbindelse med vurdering
af et biblioteks serviceniveau er, om brugerne er tilfredse, og om de fik
det, de kom efter.(15) Et væsentligt problem for NOP
er således, om brugerne er tilfredse med biblioteksbesøget.
4.1.3 - Sammenhæng
mellem kommissorium og problemformulering:
Kommissoriet
siger klart og tydeligt, hvad der ønskes undersøgt. Som ovenfor
beskrevet fylder undersøgelser af de studerendes oplevelse af udbytte
ganske meget i rapporten. Med baggrund i sin referenceramme, har NOP
altså valgt at gøre spørgsmålet om tilfredshed
til et hovedtema i sin rapport.
Kommissoriet
nævner intet om, at der ønskes undersøgt, hvorvidt
brugerne er tilfredse eller ej, og det svarer da også dårligt
til baggrunden for undersøgelsen, der er en konstatering af, at
de studerende går forgæves efter materiale, og at reserveringskøerne
er voksende.
Vi
må således konstatere, at NOP
snarere iværksætter en tilfredshedsundersøgelse, end
en undersøgelse af hvad det er for faktorer, der ligger til grund
for, at de studerende går forgæves efter materiale, og at reserveringskøerne
er voksende.
4.2 - Deindsamlede
data og deres relevans i forhold til undersøgelsens kommissorium
og problemformulering:
I
det følgende vil vi specielt analysere undersøgelsens begrebsverden,
udformning af spørgsmål, udvælgelsen af respondenter
samt et enkelt aspekt af datakodningen.
4.2.1 - Definitioner
af begreber:
Som
nævnt under valg af metode har vi set på nogle af de ord og
begreber, som
NOP bruger.
Vi har forsøgt at følge dem igennem rapporten, for at undersøge,
hvad der lægges i disse ord og begreber, og om de skifter betydning
undervejs.
Det
er et gennemgående træk, at der enten mangler entydige definitioner
af de begreber, der bruges, eller at man skal lede efter dem. (16)
Det
burde således klart fremgå, hvad der menes med begreberne succes,
udbytte, tilfredshed, tilfredshed med udbyttet mm. NOP
indlægger i mange af sine analyser variablen udbytte af dagens biblioteksbesøg,
også i kapitel 3, hvor han undersøger sammenhængen mellem
variablen udbytte og variablen succes i forhold til titler og emner. Nogle
steder bruges begrebet tilfredshed, andre steder tilfredshed med udbyttet
(17), et sted tales om oplevelse af udbytte (18), et andet om sammenhæng
mellem udbyttet af biblioteksbesøget og kvaliteten af emnesøgningen
(19). Her er succes så pludselig blevet til kvalitet af emnesøgning!
Efter
at have været over halvdelen af bogen igennem, skriver NOP
pludselig: "Vi har meget klogeligt indtil videre undladt at definere nøjagtigt,
hvad udbyttet er. Vi har hidtil anvendt det som en art overvariabel eller
effektkategori, der samlet udtrykker tilfredsheden med det, der er foregået
i forbindelse med biblioteksbesøget, og hvad man har fået
med sig" (20). Hvorfor dette er klogeligt, forstår vi ikke, men vi
forventer i hvert fald så at få en endelig definition. Det
sker ikke.
I delkonklusionen
konstaterer NOP, at
der er en overordentlig stærk samvariation mellem succes med hensyn
til litteratur og oplevelsen af udbytte (21). Dette lyder rigtigt, men
da han umiddelbart efter udtaler, at det forhold, at mange brugere kommer
efter både titler og emner, er en væsentlig forklaring på,
at udbyttet og tilfredsheden er relativ høj, er sprogforvirringen
der igen. Nu er udbytte og tilfredshed to forskellige ting. Her virker
det som om, at udbytte er lig med succes og tilfredshed er lig med tilfredshed
med udbytte?
Med
hensyn til NOP's hidtidige definition af begrebet udbytte hæfter
vi os ved begreberne overvariabel og effektkategori (22). NOP
bruger denne overvariabel, der er dækkende for flere aktiviteter,
specifikt i forhold til eksempelvis succes mht. emner. Derfor sætter
vi spørgsmålstegn ved, om det er ubetvivleligt, "at litteraturforsyningskvaliteten
er den enkelte faktor, der mest medvirker til at farve studerendes opfattelse
af, hvorledes et godt biblioteksbesøg er gået"? (23)
Kan
NOP
så klart konkludere, hvad det er, respondenterne egentlig er tilfredse
med? Lidt senere "fortynder"
NOP
da også sin påstand, idet han med hensyn til den gruppe, der
ikke fik hverken titler eller noget om emnet, udtaler, at det kan være
en stærkt medvirkende årsag til vurderingen af udbyttet af
dagens biblioteksbesøg. Det hele bliver så udvandet, det får
karakter af, at hvis man vil have det ene ud af undersøgelsen kan
man få det, og hvis man vil have noget andet ud af den, kan man også
få det.
Her
i delkonklusionen bruger NOP
i øvrigt pludselig et nyt ord, nemlig litteraturforsyningskvaliteten.
Det må være det samme som succes?
I konklusionen
hedder det: "Oplevelsen af udbytte af dagens biblioteksbesøg hænger
nøje sammen med opfyldelsen af lånebehovet." Vi kan godt forstå,
at opfyldelsen af lånebehovet er det samme som succes, men det er
igen et nyt begreb her til sidst i rapporten.(24)
Begrebet
tilgængelighed er iflg. NOP
meget centralt i forhold til kommissoriet (25). Det er svært at se,
hvad i kommissoriet
NOP
hentyder til, da han ikke siger noget om dette og i øvrigt ikke
entydigt definerer begrebet. I indledningen omtaler NOP
begrebet tilgængelighed som sandsynligheden for, at et givet dokument
kan fås (26). Længere fremme omtales tilgængelighed som
et begreb, når bestandens kvalitet skal vurderes i forhold til brugerne
(27). Endelig tales i indledningen om, at bekvemmeligheden øges
når tilgængeligheden af information øges (28).
I selve
analysedelen tales der i forbindelse med udbytte og succes i forhold til
emner om succeskriterier og tilgængelighed af materialer (29). Altså
må tilgængelighed være noget med, hvad biblioteket har
hjemme om et givent emne.
Senere
i kapitel 3 spørges om de studerendes opfattelse af bibliotekernes
materialebestande og deres tilgængelighed (30). Her ser det ud til
at tilgængelighed bruges i betydningen af, hvorvidt de studerende
synes, det er svært at få den ønskede litteratur.
Det
er muligt, at der menes det samme alle steder, men det står ikke
lysende klart.
NOP
konkluderer, at det er "et afgørende kvalitetskriterium for et bibliotek
at have en så høj grad af tilgængelighed som muligt
af relevant materiale" (31). Tilgængelighed bruges her om succes,
eftersom resten af afsnittet er en konklusion på, hvor meget de studerende
får med sig hjem, og dette udtrykkes jo som succes i analyseafsnittet.
I
det afsnit i delkonklusionen, hvor NOP
samler op på spørgsmålet om brugernes vurdering af bibliotekernes
bestande og tilgængelighed nævnes ordet tilgængelighed
ikke. Her tales om betjeningskvalitet, igen et nyt ord, i forhold til de
studerendes opfattelse af, hvor ofte de har svært ved at få
den litteratur, de skal bruge. Videre hedder det, at nogle har en mere
positiv oplevelse af materialebestanden end den faktiske succes tilskriver
(32). Hvad vil det for øvrigt sige at have en positiv oplevelse
af materialebestanden?
I konklusionen
nævnes ordet tilgængelighed slet ikke. Her konkluderes på
brugernes succes, altså i hvor høj grad de fik det, de kom
efter (33). Det er vel også det
NOP
mener med tilgængelighed?
I kapitel
3 analyseres også spørgsmålene om ventetid på
litteratur. Her søger NOP
at afdække, hvorledes ventetid på bestilt litteratur opleves
af de studerende (34).
Der
er noget forvirring omkring, hvad respondenterne egentlig har svaret på.
Spørgsmålene 13 og 60 går henholdsvis på dagens
ventetid og på ventetid generelt.
Men
i hvert fald konkluderer NOP,
at der er en sammenhæng mellem oplevelsen af udbytte og den tid,
man oplever, man har ventet på litteratur, der skal afhentes (35).
Her er igen sprogforvirring, hvad mener NOP
med den tid, man oplever, man har ventet på litteratur?
I
øvrigt er det igen en subjektiv vurdering af noget, som kunne have
været vurderet objektivt, hvis brugerne eksempelvis var blevet spurgt
om, hvorvidt de syntes en ventetid på 2 dage var ok eller ej. Der
mangler operationalisering af begreberne. Hvor kort er f.eks. meget kort,
og hvor lang er meget lang? Hvad menes der med rimelig, og tæller
NOP
disse afkrydsninger med, når han taler om, at ventetiden vurderes
positivt?
NOP
konkluderer i analyseafsnittet: "Der er ingen tvivl om, at når næsten
30% af studentergruppen oplever, at ventetiden på bestilt litteratur
er lang eller meget lang, står vi overfor et servicemæssigt
problem af ganske betragtelige dimensioner."(36) Denne kraftige påstand
nedtones i delkonklusionen til, at "næsten 30% af de studerende finder,
at ventetiden er for lang."(37)
Det
fremgår ikke eksplicit, hvad NOP
endeligt konkluderer med hensyn til ventetid generelt. Han udtrykker godt
nok, at "Et af de lidt større servicemæssige problemer i forhold
til studerende er ventetiden." (38) Det fremgår ikke, om det er ventetid
på litteratur eller ventetid i forbindelse med andre aktiviteter.
Vi tolker det imidlertid som en konklusion på svarene fra spørgsmålene
31-35, eftersom NOP umiddelbart efterfølgende taler om generende
ventetider ved EDB-katalogen mv.
Det
nærmeste vi kan komme i vores søgen efter NOP's konklusion
på spørgsmålet om ventetid generelt er der, hvor han
udtaler, at: "der synes ikke at være tvivl om, at der er visse forsyningsproblemer
med hensyn til umiddelbart at imødekomme de studerendes efterspørgsel."
(39) Videre hedder det: "Det er vanskeligt at vurdere, om der er et forsyningsproblem
med hensyn til litteratur til de studerende."(40) Ud over at disse to udtalelser
modsiger hinanden, siger de vist mest noget om succes og ikke så
meget om ventetid. Et servicemæssigt problem af ganske betragtelige
dimensioner er forsvundet!
Vi
kunne opremse adskilligt flere ord og begreber, som ikke er definerede.
Ord og begreber, som bruges i flæng, det er i hvert fald det indtryk,
man får, når man læser rapporten. Hvad betyder f.eks.
bestandens kvalitet?(41) Hvad menes der med informationssøgeadfærd
(42), er det det samme som informationssøgemønster?(43) Det
er lidt af en gættekonkurrence, hvor det er ordene i umiddelbar nærhed
af de udefinerede begreber, der fortæller, hvad der menes, og om
det er det samme som eller forskelligt fra et andet begreb.
4.2.2 - Spørgsmål:
Inden
en gennemgang af de spørgsmål, respondenterne er blevet udsat
for, kan man stille sig spørgsmålet, hvorvidt både spørgeskema
og interviews er egnede dataindsamlingsmetoder til afdækning undersøgelsens
spørgsmål og formål.
Dette
må først og fremmest tage sit afgørelse i undersøgelsens
kommissorium. I løsning af "et logistisk problem" må man sørge
for tilvejebringelse af en stor mængde relevante data af kvantitativ
art. Til dette formål er spørgeskemaundersøgelsen,
som allerede kommissoriets fædre beslutter, overordentligt velegnet.
NOP
vælger også at gennemføre interviewundersøgelsen.
Dens spørgsmål gengives kun i 1. udgaven (44). I de dele af
rapporterne, vi beskæftiger os med, ser vi heller ingen interviewspørgsmål
og -svar, der relaterer til kapitel 3´s ellers vægtige problematikker.
I
det hele taget ses denne del af undersøgelsen næsten ikke
at have præget dens konklusioner. Man kan forestille sig, at interviews
kunne have givet relevante kvalitative data, der kunne have suppleret spørgeskemaundersøgelsens
resultater. Når dette helt øjensynligt ikke er tilfældet,
skyldes det formentlig, at interviewspørgsmålenes konkrete
udformning er overordentligt uegnede til denne form for dataindsamling.
Således lader ikke mindre end 13 spørgsmål sig formelt
besvare udtømmende med ja/nej!
I 1.
udgaven beskriver
NOP
baggrund og problemer vedr. spørgeskemaet (45). Det viste sig, at
der var problemer i blandt andet forbindelse med dele af kodningen, en
manglende svarkategori og uklarhed med hensyn til spørgsmålenes
præcise betydning.
NOP
mener tilsyneladende ikke at problemerne er af alvorlig betydning for de
indkomne svar. Desværre er der flere problemer.
Spørgeskemaet
er opdelt i
-
Forside med forklaring,
-
overskrifter til 4 grupper af spørgsmål:
-
før spørgsmål 1: første gruppe
-
før spørgsmål 36: anden gruppe
-
før spørgsmål 61: tredje gruppe
-
før spørgsmål 67: fjerde gruppe
-
73 spørgsmål med varierende muligheder for svar:
-
afkrydsning i 2 – 10 firkanter
-
linier til tekst
Til
første gruppe af spørgsmål (1-35) fremhæver overskriften,
at de drejer sig om, hvad respondenten har foretaget sig på biblioteket
i dag, og mener om servicen. Det er uklart, om det drejer sig om den service,
respondenten er blevet ydet i dag eller i almindelighed. Denne usikkerhed
næres yderligere i spørgsmålene 9, 22-24, 29, 31-35,
som næppe kan siges at dreje sig om den aktuelle dags besøg,
men drejer sig om generelle vurderinger, der rettelig burde være
opført under næste gruppe, der blandt andet belyser normale
biblioteksvaner.
Til
en række spørgsmål: 1-3, 22-23, 29, 37-47, 49, 53-59,
61-73) angives det direkte i spørgsmålsformuleringen eller
i overskriften til spørgsmålsgruppen, at der spørges
om noget, der angår "mit studium". Når dette ikke præciseres
i de resterende spørgsmål, hverken i deres ordlyd eller overskrift,
må man gøre opmærksom på en stor mulighed for
misforståelse og dermed irrelevante data. Dette gælder også
selv om forsiden nævner "de studerendes biblioteksbenyttelse".
Henvendelsen
til respondenterne sker med "Du" (med versalt D) på forsiden og i
tekstens overskrifter, mens "dig", "din" og "dit" bogstaveres i overensstemmelse
med almindelig retskrivning.
Formuleringen
i spørgsmålene 49-52 er noget uheldige. Udsagnene må
vel nærmest kaldes kluntede og burde være strammet op til:
"Jeg
har behov for
-
at studere på biblioteket",
-
at anvende CD-Rom"
-
at foretage edb-søgninger i databaser" henholdsvis
-
at modtage råd og vejledning af personalet"
En
af denne opgaves pointer er, at NOP´s undersøgelse, alene
på grund af dens manglende operationalisering, næppe kan bruges
til at træffe foranstaltninger til løsning af de problemer,
der afstedkom den. Dette forhold kommer vi også ind på i andre
afsnit, men allerede i spørgeskemaet går det galt: Talrige
afkrydsninger rummer svarmuligheder, der karakteriseres af sproglige udtryk,
der mildest talt ikke rummer en konkret betydning: "nogenlunde", "rimelig",
"nogle", "noget", "af og til", "ofte" og mange flere. At disse udtryk forekommer
allerede i spørgeskemaet rammer ikke kun NOP,
som ikke bliver i stand til at drage konkrete slutninger i sin undersøgelse.
Men det er jo ikke blot NOP,
der ikke kan vide, hvor ofte "af og til" egentlig er; respondenterne må
jo også foretage en tolkning af data for at kunne udfylde en sådan
"gummirubrik". Hermed får undersøgelsens data allerede i indsamlingsfasen
tilført en ukontrolleret variabel, nemlig den studerendes opfattelse
af ordet/udtrykket. Man kan ikke nødvendigvis fuldstændig
eliminere denne slags usikkerhed, men den kan kontrolleres ved f. eks.
at lade respondenterne graduere deres opfattelse af hyppighed på
en absolut skala.
Det
er interessant at studere hvilke svarmuligheder,
NOP
giver respondenterne, når mængde/antal, tid, frekvens og tilfredshed
skal gradueres:
Mængde/antal:
På
spørgsmålene 61-64 gives disse svarmuligheder: "det meste",
"noget" og "en smule"
På
spørgsmål 18 gives disse svarmuligheder: "alle", "nogle" og
"ingen"
Tid:
På
spørgsmål 13 og 60 gives disse svarmuligheder: "meget kort",
"kort", "rimelig", lang" og "meget lang"
På
spørgsmålene 49–59 gives disse svarmuligheder: "ofte", "af
og til" og "næsten aldrig"
Frekvens:
På
spørgsmål 22 gives disse svarmuligheder: "ja", "af og til",
og "sjældent"
På
spørgsmål 23-24 gives disse svarmuligheder: "meget ofte",
"ofte" og "sjældent"
På
spørgsmålene 31-35 gives disse svarmuligheder: "meget ofte",
"ofte", "af og til" og "sjældent"
På
spørgsmål 36 gives disse svarmuligheder: "mere end en gang
om ugen", "ca. en gang om ugen", "ca. en gang om måneden", "ca. et
par gange i løbet af semesteret", "ca. et par gange om året
eller sjældnere" og "jeg har aldrig været her før"
Tilfredshed
På
spørgsmål 8, 27, 29-30 gives disse svarmuligheder: meget tilfredsstillende",
"tilfredsstillende", "nogenlunde", "utilfredsstillende" og "meget utilfredsstillende"
Det er
næppe en overdrivelse, at billedet er flimrende. Man må spørge
sig, hvilke årsager NOP
har til at opgøre f. eks. frekvenser på op til 4 måder
i det samme spørgeskema. Der er ingen svar at hente i analyseresultaterne,
og NOP er også
tavs desangående. Man kan sagtens forestille sig respondenter, der
har ladet sig forvirre af dette, og måske skyldes nogle af undersøgelsens
uklarheder, at også NOP
selv har ladet sig forstyrre af de mange usammenligneligheder, han her
selv har skabt.
Yderligere
må NOP´s sprogbrug anholdes: I en række spørgsmål
måler han det samme med ord, der sprogligt befinder sig i hvert sit
betydningslag. Spørgsmål 22´s absurde svarmuligheder
er nok bare en lapsus, men det giver ingen mening at sammenligne "kort"
og "lang" med "rimelig" og "alt for lang". Mens de første ord dækker
relative, men kvantitative betydninger er de to sidste udtryk udsagn baseret
på respondentens (og NOP´s) subjektive overvejelser, hvis forudsætninger
læseren af rapporten ikke delagtiggøres i. Det er dybest set
ikke mere relevant at sammenligne de to typer udsagn end at sammenligne
størrelsen af tordenskrald og bygninger.
Det
kan ligeledes undre, at NOP
ikke i langt højere grad har anvendt svarmulighederne som i spørgsmål
36, der er operationaliseret, så svarene kan bære konklusioner,
der kan føre til løsning af kommissoriets problemstilling.
At et givent antal respondenter har svaret "af og til", "en smule" eller
"alt for lang" kan næppe bære særlig håndfaste
slutninger.
En
særlig opmærksomhed fortjener de spørgsmål, hvori
respondenterne bedes udtrykke grader af tilfredshed. Det er imidlertid
værd at bemærke, at en del spørgsmål er udformet
således, at respondenternes svar kan tolkes som grader af tilfredshed,
uanset at de ikke har svaret som i spørgsmålene 8, 27, 29-30.
NOP
gør f. eks. opmærksom på, at svarene på spørgsmål
29 er en variant af spørgsmål 22 (46). Andre eksempler på
"skjulte" tilfredshedsspørgsmål er nr. 26 og 60. Når
dette fremhæves skyldes det, at NOP
i sin analyse bruger megen plads og energi på netop at analyse en
række andre variabler set i forhold til de studerendes tilfredshed.
Det kan naturligvis være interessant, at kende de studerendes grader
af tilfredshed under forskellige forudsætninger, men vi må
holde fast i, at dette ikke er relevant for undersøgelsens formål
og kommissorium. I bedste fald kan man trøste sig med, at selv om
undersøgelsen ikke kan danne grundlag for konkrete forbedringer
for de studerendes biblioteksbrug, så er respondenterne såmænd
alligevel temmelig tilfredse.
Er
man i øvrigt tilfreds, når man svarer "nogenlunde tilfreds".
Er "nogenlunde" ikke så ringe, at det næppe bør tolkes
som en positiv grad af tilfredshed?
I spørgsmålene
53-59 udspørges de studerende om hvilke typer litteratur, de især
har brug for at låne/benytte. Ifølge NOP
har nogle haft problemer med betydningen af "oversigtslitteratur" og "CD-Rom"
(47). Man kan undre sig over, om ikke de også har haft problemer
med at skelne mellem en række af de nævnte elementer. Vi skal
her blot spørge: Kan "opslagsværker, leksika, håndbøger,
lærebøger, speciallitteratur, oversigtslitteratur og skønlitteratur"
ikke være "bøger"?
Spørgeskemaundersøgelsen
stiller spørgsmål der, skønt de er tvivlsomt operationaliseret,
er egnet til besvarelse i netop denne dataindsamlingsmetode. Kun enkelte
er undtagelser herfra, blandt andet 73. Mange svar på dette spørgsmål
citeres i "Brugernes bemærkninger: et mindre udvalg af typiske kommentarer."
(48) Man kan spørge, hvilke kriterier der har været for deres
udvælgelse, men dette gøres der ikke rede for. Der synes ikke
at være fundet nogen ordning sted af udsagnene.
Et
udvalg af disse bemærkninger fra spørgsmål 73 har NOP
opsamlet i "Brugernes bemærkninger" i 2. udgaven, hvor han tolker
dem (49).
Svarene
har tydeligvis en mindre konkret og mere kompleks karakter end til de øvrige
spørgsmål. En summarisk gennemgang, uden kodning og optællinger,
får derfor i høj grad en summarisk karakter, hvor et antal
studerende citeres for ét synspunkt, men et andet antal mener det
modsatte. Det er vanskelig at se perspektivet i denne del af redegørelsen.
4.2.3 - Udvælgelse
af respondenter:
I
2. udgaven beskriver
NOP
ikke, hvorledes respondenterne er udvalgt. Det følgende må
derfor hentes fra 1. udgaven.
I
en skrivelse, der supplerer kommissoriet præciseres definitionen
af begrebet studerende, der skal forstås som "studerende ved højere
læreanstalter, studerende ved mellemuddannelserne og studerende ved
den frivillige voksenundervisning" (50). Også i 2. udgaven nævnes
"voksenuddannelserne" uden at dette fremmer klarheden (51). Man må
konstatere, at dette ikke er særligt præcist. Specielt er den
sidstnævnte kategori ikke entydig: er der tale om studerende ved
VUC (10. klasse eller HF), folkeuniversitet, AMU-kurser, åbent universitet
eller oplysningsforbundenes hobbyprægede aftenkurser? Dette klargøres
ikke her.
Respondenterne
udvalgtes blandt studerende, der forlod biblioteket. Denne udvælgelse
kan man stille flere spørgsmål til:
For
det første må man spørge, hvordan dataindsamlerne kan
se på biblioteksbesøgende, om de er studerende. Filterspørgsmålet
har til formål at udelukke ikke-studerende, men hvad skal opfange
studerende, der f. eks. på grund af højere alder ikke får
stillet dette spørgsmål? Det kan vel ikke passe, at dataindsamlerne
har stoppet hver eneste, der forlod bibliotekerne?
For
det andet må man regne med, at dette udvælgelsesgrundlag vil
give en gruppe respondenter, der sandsynligvis vil have en mere positiv
holdning til brug af biblioteker end den gennemsnitlige studerende. Hvis
de havde en grundlæggende negativ indstilling til anvendelse af biblioteket,
ville man jo næppe antræffe dem her. Hvad det betyder for svarene,
der angår tilfredshed og succes, er måske ikke uden betydning,
men lader sig ikke afklare uden en sammenligning med ikke-biblioteksbrugende
studerende.
Ifølge
indsamlingsplanens overvejelser skulle mulige respondenter stilles et filterspørgsmål
af typen: "Er De/Du under en eller anden form for uddannelse?"(52) Et positivt
svar skulle give adgang til deltagelse i undersøgelsen. Man må
i sige at kredsen af mulige respondenter her udvides overordentligt: Her
kan tømrerlærlinge, efterskoleelever og læger på
turnus alle være med. Det er højst underligt, men således
er ordene.
I
beskrivelsen af dataindsamlingen er filterspørgsmålet reformuleret
til: "om de var studerende" (53). Hvem denne karakteristik dækker
er jo heller ikke ganske entydigt. Man får imidlertid meget hjælp
i næste linie, hvor NOP
mener, at de, der svarer ja til det ovenstående var "studerende på
et post-gymnasialt niveau". Dette kan man næppe tage for gode varer:
Studerende på pædagogseminarier eller social- og sundhedsassistenter
har ikke nødvendigvis en gymnasial uddannelse bag sig.
På
næste side skrives der, at det på Hovedbiblioteket har været
et hovedproblem, "at sortere en række studerende fra, der ikke er
post-gymnasiale, men alligevel betragter sig som studerende." Og 11 linier
senere: deltagerne i voksenundervisningen (…) kun indgår i det omfang,
de har klassificeret sig selv som studerende, og det er tydeligt, at de
ikke opfatter sig selv som dette."
Hvorvidt
det ene eller det andet er problemet, må vi sige, at undersøgelsen
på ingen måde er baseret på en veldefineret gruppe respondenter.
Yderligere
beskriver
NOP i afsnittet
om dataindsamlingen, hvordan enkelte respondenter har udfyldt spørgeskemaet
to eller flere gange, på samme eller flere af de øvrige indsamlingssteder.
Det er uafklaret, hvorvidt NOP
opfatter det som et problem, når den samme respondent har besvaret
flere gange, når det blot er sket på nye indsamlingssteder
(54).
Det
er klart, at det kan give et fordrejet billede af de relevante data, hvis
respondenterne ikke er ligeligt repræsenteret. Man kunne derfor tænke
sig, at dataindsamlingen var tilrettelagt, så disse gengangere elimineredes.
Dette ser ikke ud til at være sket.
I
stedet refereres indsamlernes "indtryk" af problemets omfang, som varierer
meget uden at det fremgår, hvorpå indtrykkene er baseret (55).
Der
er foretaget interviews af 37 studerende. Vi bemærker, at NOP
ikke gør rede, hvorfra dette tal kommer. Er det tilfældigt,
var det, hvad man kunne nå eller hvad? Svaret blæser desværre
i vinden.
NOP
skriver, at udvalget af interviewpersoner "prætenderer ikke at være
repræsentativt, men derimod typisk." Med beklagelse må vi konstatere,
at han ikke gør nærmere rede for denne skelnen.
"Respondenterne
er udvalgt både på biblioteker og på uddannelsesinstitutioner."(56)
Utvivlsomt rigtigt, men vi savner klar besked om formålet med netop
dette rekruteringsgrundlag, forholdet mellem de to grupper respondenter,
metode til udvælgelse og hvilke uddannelsesinstitutioner, der har
leveret respondenter, lige som NOP
undlader at redegøre for årsager til og betimeligheden af
at "mellemuddannelserne ved seminariestuderende" er bedre repræsenteret
her end i spørgeskemaundersøgelsen.
4.2.4 -Kodning:
NOP
gør rede for problemer med kodning af svarene på spørgsmål
20 i spørgeskemaundersøgelsen (57). Problemerne, der skyldes
en svigtende vurdering af arbejdets tidsmæssige omfang, synes at
have ført til, at undersøgelsen ikke videre beskæftiger
sig med denne variabel. Det kan undre, at NOP
hverken under afsnittet om spørgeskemaet eller i afsnittet om kodninger
gør rede for, hvorvidt disse data virkelig er udeladt af undersøgelsen
(58). Vi ser dem imidlertid ikke i de to rapporter. Dette er yderst beklageligt.
Såfremt
undersøgelsen havde været tilrettelagt, så der havde
været ressourcer til den omhandlede kodning, havde det været
muligt at analysere, om de studerende opsøger de relevante biblioteker
til deres konkrete materialesøgning, eller om der måske burde
omprioriteres på nogle af bibliotekerne. En konklusion angående
det ene eller det andet ville have været et væsentligt, konkret
resultat af undersøgelsen.
I
stedet skriver
NOP gentagne
gange, at spørgsmålet er uafklaret:
-
" (det er ikke) urimeligt at antage, at dele af brugergrupperne til det
enkelte bibliotek stiller både titel- og emneforespørgsler,
der (…) burde have været rettet til andre betjeningssteder."
-
"… (at) det ikke kan udelukkes, at studerende på det enkelte bibliotek
efterspørger titler, der ikke naturligt indgår i bibliotekets
anskaffelsesprogram."(60) og
-
i delkonklusion: "Hermed er der ikke sagt, at der er tale om, at bibliotekerne
prioriterer forkert, idet studerende naturligvis kan rette forespørgsler,
der måske skulle være orienteret andre steder hen."(61)
På
baggrund af de manglende data, må det undre, at NOP
antager, at den manglende succes snarere skyldes den manglende relevans
af studerendes forespørgsler, end bibliotekernes beholdninger. Da
vi aldrig får at vide, hvilke materialer, de studerende efterspurgte,
er der intet i undersøgelsen tyder på hverken det ene eller
det andet.
5 - Resultater
og konklusion
Vores
umiddelbare oplevelse af NOP´s rapporter var, at de var vanskeligt
tilgængelige. Vi antog, at dette ikke blot skyldtes vores uforstand,
men også en række problemer, som
NOP
havde indbygget i sin undersøgelse. For at afdække, om denne
antagelse holdt stik, har vi analyseret dele af rapporterne og konkluderer
som følger:
5.1 - Konklusioner
vedr. undersøgelsens problemformulering og dens overensstemmelse
med kommissorium:
I
sin beskrivelse af undersøgelsens baggrund skriver NOP,
at den skal tjene til løsning af et konkret logistisk problem. Vi
har set, hvordan dette grundlag skrider allerede i undersøgelsens
problemformulering, hvor NOP
snarere vægter at foretage (endnu) en tilfredshedsundersøgelse.
NOP
nævner selv på side 19 i 2. udgaven, at man kunne afklare hovedspørgsmålet
ved på bibliotekerne at lave en kvalitetsundersøgelse. Når
bibliotekerne ikke selv har konkrete operationelle kvalitetsmål (som
f. eks. kendes fra ISO-standarderne), kunne man tænke sig, at NOP
til brug i undersøgelsen havde opstillet sådanne og målt
deres grad af opfyldelse. Dette – eller noget lignende – sker desværre
så langt fra: Vi må konkludere, at NOP´s problemformulering
ikke er i overensstemmelse med undersøgelsens kommissorium.
5.2 - Konklusioner
vedr. undersøgelsens begrebsapparats definering:
Det
er et gennemgående træk, at der enten mangler entydige definitioner
af de begreber, der bruges, eller at man skal lede efter dem.
Det
er beklageligt, at der ikke er konsistens i brugen af ord og begreber,
som bruges i en forpligtende sammenhæng.
Vi
har prøvet at følge nogle af disse ord og begreber hele vejen
gennem rapporten. Det viser sig at være svært at følge,
om det er det samme der konkluderes på, som der blev spurgt om.
Brugen
af forskellige ord forvirrer, og der er ikke en logisk følge fra
analysedel over delkonklusion til konklusion.
Et
af de undersøgte begreber forsvinder helt i konklusionen, endskønt
netop dette begreb i problemstillingen er anført som værende
centralt i rapporten. At det er erstattet med et andet begreb, der konkluderer
på analyseresultatet, er yderligere med til at skabe forvirring.
Den
enorme ordrigdom er sikkert brugt for at gøre rapporten mindre ensformig,
men resultatet er blevet en uigennemsigtig rapport, der efterlader læseren
med en følelse af, at tingene er gjort mere indviklet end nødvendigt.
Vi
har også noteret os, at et væsentligt kritikpunkt, som NOP
konstaterede i analysedelen ikke er fulgt op i konklusionen.
Der
er grund til betænkelighed, især når man tænker
på, at vi kun har koncentreret os om kapitel 3.
5.3 - Konklusioner
vedr. de anvendte dataindsamlingsmetoder:
Udformningen
af spørgeskemaets spørgsmål lider af adskillige problemer:
Uklarheder med hensyn til entydig kommunikation til respondenterne, modstridende
udsagn i overskrifter og spørgsmål, uklare formuleringer og
inkonsistens i sammenlignelige svarkategorier. Vi kender ikke årsagen,
men tendensen er gennemgående i undersøgelsen. Og virkningen
er åbenlys: Hvis man ikke ved, hvad man vil undersøge, kan
man heller ikke stille de relevante og korrekte spørgsmål.
Vi mener ikke, at man kan basere valide og brugbare konklusioner på
svar, der afgivet på disse spørgsmål.
I
sin udvælgelse af respondenter til såvel spørgeskema-
som interviewdelen af undersøgelsen ser vi, at NOP
har problemer med definition af respondentgruppen og dens afgrænsning.
Det er klart utilfredsstillende, at vi lades i stikken med hensyn til relevante
oplysninger om deres udvælgelse. Disse usikkerheder er formentligt
medvirkende til at give uklare resultater. Ikke desto mindre synes de ikke
at kunne have rokket undersøgelsens generelle billede.
Langt
alvorligere er den manglende kodning af et sæt nøgledata:
De studerendes efterspørgsel af emner. Havde en sådan variabel
indgået i undersøgelsen, ville vi kunne skaffe klarhed over
forholdet mellem på den ene side relevansen af de studerendes valg
af biblioteker og på den anden side bibliotekernes anskaffelse af
tilstrækkelig mængde relevante materialer. Om ikke andet kunne
et sådant resultat have dannet udgangspunkt for en videre undersøgelse.
Dette kan desværre ikke lade sig gøre, og vi må beklage,
at NOP nedprioriterede denne del af undersøgelsen.
5.4 - Afrunding:
Generelt
må vi konkludere, at der er problemer med den definitionsmæssige
validitet og reliabiliteten. Vi har konstateret, at der mangler teoretiske
definitioner af de begreber, der anvendes. Disse begreber har heller ikke
har været operationaliseret godt nok, hvilket har afstedkommet uoverensstemmelse
mellem hensigten med og svarene på spørgsmålene.
Der
har været uklarheder i forbindelse med tolkningen af svarene og dermed
problemer i forbindelse med indtastning og kodning. Vi tillader os derfor
at stille spørgsmål ved dataenes validitet og dermed ved det
fundament, som analyseresultatet hviler på.
6 - Abstrakt
Denne
opgave er en anmeldelse af Niels Ole Pors´ undersøgelse "Studerende
og biblioteker. En undersøgelse af studerendes benyttelse af Københavns
Kommunes Biblioteker, Det kgl. Bibliotek
og Handelshøjskolens Bibliotek".
Undersøgelsen blev i 1995 rapporteret i to udgaver. Opgaven koncentrerer
sig om udvalgte dele af undersøgelsen.
Opgaven
ønsker at undersøge om undersøgelsens
problemformulering
er i overensstemmelse med dens kommissorium,
begrebsapparat
er teoretisk såvel som operationelt veldefineret og
dataindsamlingsmetoder
giver valide undersøgelsesdata
Opgaven
analyserer følgende dele af undersøgelsen:
dens
forhold mellem kommissorium og problemformulering,
dens
definition af begreber,
dens
udformning af spørgsmål og udvælgelse af respondenter
samt
dens
kodning.
Opgaven
konkluderer, at undersøgelsen
mangler
overensstemmelse mellem kommissorium og problemformulering,
mangler
et veldefineret begrebsapparat og
anvender
ukorrekte dataindsamlingsmetoder
7 - Litteraturfortegnelse
7.1 -Baggrundslitteratur:
Ottar
Hellevik: Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap, 5. udgave, 5,
oplag. Oslo,
Universitetsforlaget,
1997
Ib
Andersen: Den skinbarlige virkelighed - om valg af samfundsvidenskabelige
metoder, 1. udgave, 2. oplag. Frederiksberg C, Samfundslitteratur, 1998
7.2 - Anvendt
litteratur:
Niels
Ole Pors: Studerende og biblioteker. En undersøgelse af studerendes
benyttelse af Københavns Kommunes
Biblioteker, Det Kongelige Bibliotek
og Handelshøjskolens Bibliotek.
Udarbejdet for Statens Bibliotekstjeneste.
Danmarks
Biblioteksskole, København, 1995 (NOP 1. udgaven)
Niels
Ole Pors: Studerende og biblioteker. En undersøgelse af studerendes
biblioteksbenyttelse. Udarbejdet for Statens
Bibliotekstjeneste (nu Biblioteksstyrelsen). Skrifter fra Statens Bibliotekstjeneste
9, København, 1995 (NOP 2. udgaven)
7.3 - Noter:
(1)
NOP 2. udgaven s. 11, 6-14
(2)
NOP 1. udgaven s. 10, 5-29 og NOP 2. udgaven s. 13, sidste afsnit
(3)
NOP 1. udgaven, s. 11, 25ff
(4)
NOP 1. udgaven, s. 185-186
(5)
NOP 2. udgaven, s. 15, sidste afsnit
(6)
NOP 1. udgaven, s. 10
(7)
NOP 2. udgaven, s. 13, 2. afsnit
(8)
NOP 2. udgaven, s. 17ff
(9)
NOP 2. udgaven, s. 19, 2-3
(10)
NOP 2. udgaven, s. 20
(11)
NOP 2. udgaven, s. 19, 3-5
(12)
NOP 2. udgaven, s. 21, 2. afsnit
(13)
NOP 1. udgaven, s. 15, 2.sidste afsnit
(14)
NOP 2. udgaven, s. 15-16
(15)
NOP 2. udgaven, s. 21, sidste afsnit
(16)
Hele dette afsnit er fra NOP 2. udgaven
(17)
NOP 2. udgaven, s. 89
(18)
NOP 2. udgaven, s. 90, 3. afsnit
(19)
NOP 2. udgaven, s. 93, 2.sidste afsnit
(20)
NOP 2. udgaven, s. 104, 3. afsnit
(21)
NOP 2. udgaven, s. 110, 2. afsnit
(22)
NOP 2. udgaven, s. 104, 3. afsnit
(23)
NOP 2. udgaven, s. 110, 2. afsnit
(24)
NOP 2. udgaven, s. 137, 4. afsnit
(25)
NOP 2. udgaven, s. 15, sidste afsnit
(26)
NOP 2. udgaven, s. 18, 2. afsnit
(27)
NOP 2. udgaven, s. 22, 3. afsnit
(28)
NOP 2. udgaven, s. 23, nederst
(29)
NOP 2. udgaven, s. 93, nederst
(30)
NOP 2. udgaven, s. 95-96
(31)
NOP 2. udgaven, s. 109, 3. afsnit
(32)
NOP 2. udgaven, s. 110, sidste afsnit
(33)
NOP 2. udgaven, s. 136
(34)
NOP 2. udgaven, s. 103, 5. afsnit
(35)
NOP 2. udgaven, s. 105, 2.sidste afsnit
(36)
NOP 2. udgaven, s. 104, 2. afsnit
(37)
NOP 2. udgaven, s. 111, 3. afsnit
(38)
NOP 2. udgaven, s. 135, midt
(39)
NOP 2. udgaven, s. 137, 3.sidste afsnit
(40)
NOP 2. udgaven, s. 138, øverst
(41)
NOP 2. udgaven, s. 22, sidste afsnit
(42)
NOP 2. udgaven, s. 19, midt
(43)
NOP 2. udgaven, s. 22, 2. afsnit
(44)
NOP 1. udgaven, s. 185-186
(45)
NOP 1. udgaven, s. 13-14
(46)
NOP 2. udgaven, s. 96, næstsidste afsnit
(47)
NOP 1. udgaven, s. 14, øverst
(48)
NOP 1. udgaven, s. 190-204
(49)
NOP 2. udgaven, s. 106-108
(50)
NOP 1. udgaven, s. 10
(51)
NOP 2. udgaven, s. 14, midt
(52)
NOP 1. udgaven, s. 11, 2. afsnit
(53)
NOP 1. udgaven, s. 12, øverst
(54)
NOP 1. udgaven, s. 12-13
(55)
NOP 1. udgaven, s. 12, 3. afsnit
(56)
NOP 1. udgaven, s. 14, midt
(57)
NOP 1. udgaven, s. 13, 3.sidste afsnit
(58)
NOP 1. udgaven, s. 13-14 og s. 187-190
(59)
NOP 2. udgaven, s. 84, 7
(60)
NOP 2. udgaven, s. 86, midt
(61)
NOP 2. udgaven, s. 109, 2.sidste afsnit |
mclasen.dk
